Nyt socialt medie stormer frem, men succesen kan blive kortvarig

16x9
Vero ligner på mange måder Instagram, men en af de fordele, brugerne fremhæver, er, at billederne ikke nødvendigvis skal være kvadratiske. Foto: PR / Vero

Det sociale medie Vero har fået meget opmærksomhed den seneste tid, men det holder ikke i længden, lyder vurderingen fra tech-ekspert.

Er du aktiv bruger på Instagram eller Twitter, er du måske faldet over hashtagget #Vero den seneste tid.

Mens Instagram har haft problemer med at få deres hashtagfunktion til at virke, er nyheden om et nyt socialt medie begyndt at sprede sig blandt frustrerede brugere.

Det har fået pendanten Vero til at buldre frem med rekordfart. Appen er blevet downloadet mere end 500.000 gange og er kravlet op ad hitlisterne i App Store og Google Play Store.

Vero er ellers ikke et nyt socialt medie. I virkeligheden er det tre år gammelt, så hvad er det, der gør, at det pludselig er blevet så populært, at deres servere bukker under?

Og er Vero, som betyder ægte på italiensk, realt det sociale medie, der slår igennem og fejer Instagram eller Facebook af banen, eller er det en sand døgnflue, som det ikke er værd at bruge tid på?

Minder om Instagram

Platformen minder på mange måder om Instagram: Det gælder om at dele billeder med sine venner og bekendte. Samtidig har man også mulighed for at anbefale film, musik og tv-programmer til sine venner.

På to områder adskiller Vero sig dog markant fra konkurrenten: Opslagene vises i kronologisk rækkefølge,og så er der ingen reklamer.

Når man laver et opslag på Vero, skal man placere det i en kategori. På den måde kan man nemmere få overblik over sine venners opslag.
Når man laver et opslag på Vero, skal man placere det i en kategori. På den måde kan man nemmere få overblik over sine venners opslag. Foto: PR / Vero

Idéen med at lægge sig tæt op ad et eksisterende medie er som sådan okay, men det er ikke nok til at slå igennem, lyder det fra TV 2s tech-ekspert, David Guldager.

- Vero giver god mening, fordi det ikke ligger så langt fra platforme, vi kender. Du kan lægge et billede op og dele det med dine venner – det er noget, folk kan forstå.

- Det er dog også Veros ulempe, at det ikke skiller sig så meget ud. Der er simpelthen ikke nok grund til, at man skulle rykke over på den platform, siger David Gudsager.

Tekniske problemer hos Instagram lokker folk til Vero

Hvorfor det netop er nu, næsten tre år efter appens lancering, at Vero er ved at få en brugerskare, ligger ikke helt klart.

Det tyder dog på, at det især er brugere, der er trætte af Instagram, der har fundet vej over på det ’nye’ medie.

- Der har været lidt modstand mod Instagram i noget tid, og Instagram oplever i øjeblikket tekniske problemer. Det har givet nogle et skub til at rykke over på Vero, lyder vurderingen fra David Guldager.

Faktisk har mange benyttet sig af lige netop Instagram til at promovere deres konti på den nye tjeneste. Mere end en halv million Instagram-opslag er således tagget med #Vero og en opfordring til at komme over og lege med på det nye medie.

Også tekniske problemer hos Vero

Den svulmende interesse har dog ikke været lutter fryd og gammen for Vero.

- I øjeblikket oplever Vero stor interesse, men det giver problemer med at logge på. Hvis de ikke får de her servere op at køre lige nu, har de et kæmpestort problem. Folk er flygtet fra de andre medier på grund af tekniske problemer, og hvis der også er problemer hos Vero, går folk videre igen, advarer David Guldager.

Det er imidlertid ikke den eneste udfordring, tech-eksperten ser for det fremadstormende sociale medie.

- Vero er blevet et alternativ til Instagram, og et alternativ bliver sjældent en succes. Opskriften er ikke at læne sig op ad eksisterende platforme og så lave en enkelt funktion anderledes. Man får ikke muligheden for at tage patent på de her funktioner, og vi har gang på gang set, at de sociale medier kopierer hinandens idéer. Vero lægger sig så meget op ad Instagram, at det ikke er svært for Instagram at kopiere Veros gode idéer og dermed tage eksistensgrundlaget fra Vero, siger David Guldager.

Tech-eksperten tror dog ikke, at Instagram vil gå tilbage til den kronologiske visning i feedet, som brugerne ellers har efterspurgt, siden de for to år siden begyndte at sortere brugernes opslag efter en algoritme, ligesom Facebook gør. 

Brugerne skal selv betale

Det punkt, hvor Vero adskiller sig mest fra de andre eksisterende sociale medier, er dog, at det ikke er reklamefinansieret.

Mens man på Facebook og Instagram betaler med sine oplysninger, så firmaer kan målrette deres annoncer, er det planen, at Vero skal tjene penge på abonnementsbetalinger.

Beskeden fra det sociale medie lyder, at den første million brugere vil kunne bruge appen gratis for livstid, men at der derefter vil komme en årlig betaling på et par dollars for at bruge den. Til gengæld vil der så ikke være reklamer i appen.

Det er ikke en forretningsstrategi, hverken Instagram eller Facebook vil kopiere fra opkomlingen, lyder det skråsikkert fra David Guldager.

- Jeg tror ikke på brugerbetaling. De fleste ville måske svare, at de var klar til at betale et beløb for at bruge Facebook, men når det kom til stykket, ville mange nok lade være. Dermed vil dem, der vælger at betale opleve, at det ikke længere er alle deres venner, der er på platformen, men måske kun halvdelen. I det lange løb vil man også selv falde fra, fordi man ikke vil betale for at have kontakt med kun halvdelen af sin venneskare.

- Den eneste måde, det kan fungere på, er, hvis alle sociale medier beslutter at kræve betaling i ét huk. Det er der ikke så stor chance for, og jeg er også ret sikker på, at det ville blive de sociale mediers død, lyder det.

Afstemning

- Ender som resten

Generelt spår David Guldager ikke Vero en lys fremtid.

- Vero er fornuftigt, sjovt og hyggeligt, men det minder så meget om Instagram, at det ikke får nok til at rykke over. Det har ikke en frisk nok idé, det er ikke specielt nok, og så giver de her tekniske problemer ikke den start, de har brug for.

- Det er lidt mere kulturfokuseret end de andre sociale medier, men det er kun en ekstra gimmick. Det ville være oplagt med et kulturnetværk, hvor man kan dele sine oplevelser, men hvis det er formålet, skal der gøres mere ud af det. Mit bud er, at Vero kommer til at lide samme skæbne som Ello og de andre, siger David Guldager og henviser til rækken af sociale medier, der har prøvet at slå igennem, men er floppet.

Herunder kan du læse om en del af dem, der aldrig nåede til tops i Danmark.   

Sociale medier, der floppede i Danmark

MySpace

MySpace blev i Danmark primært et sted for musikbranchen. Foto: scanpix
MySpace danske side åbnede i 2007, efter det havde været på det amerikanske marked i fire år. Sitet blev især brugt af musikere, der i MySpace havde en platform til at dele deres musik med omverdenen.
- Det var musiklivet, der så mulighederne i MySpace, og det gjorde, at det meget hurtigt blev kommercielt og dermed uinteressant for almindelige brugere. Og så var brugervenligheden der ikke. Da Facebook kom på banen og var nemt og enkelt at gå til, faldt MySpace ud i glemslen, siger TV 2s tech-ekspert, David Guldager.

Google+

Google+ havde mange brugere på verdensplan, men selve platformen blev aldrig en succes. Foto: scanpix
Google+ blev lanceret i 2011 og fik lynhurtigt mange millioner brugere, mediet kom dog aldrig til at slå igennem for alvor, selv om det mindede meget om Facebook.
- Google+ er et godt eksempel på, at det ikke nødvendigvis fungerer, selvom man er store og har store markedsføringskampagner. Det var måske lidt for abstrakt, og samtidig kom det ud på et uheldigt tidspunkt, hvor Facebook havde meget stor succes. Hvis den i stedet var udkommet i dag, hvor folk er begyndt at blive trætte af Facebook, og hvor Google har succes med deres telefoner, kunne den måske godt have slået igennem, siger David Guldager.

Twitter

Twitter er blevet en platform for politikere og journalister i stedet for den almindelige dansker. Foto: scanpix
Twitter blev allerede lanceret i 2006 og er kendetegnet ved, at man kun kan skrive 280 tegn ad gangen - tidligere kun 140 tegn. 10 procent af danskerne har i dag en profil på Twitter.
- Journalister og politikere bruger Twitter, men det har aldrig rigtigt slået igennem hos danskerne. Jeg tror, det skyldes mange ting, blandt andet at det ikke fangede danskerne at skulle begrænse sig til 140 tegn og stort set ingen billeder – danskerne havde brug for noget mere sjovt. Samtidig blev dem, der holdt fast i Twitter, mere og mere interne, og dermed blev det også sværere at komme ind som ny, siger David Guldager.

Ello

Ello-universet blev meget populært, fordi det var eksklusivt og krævede en invitation fra en eksisterende bruger. Foto: scanpix
Ello blev laveret under stort mediepostyr i 2014, og mindede lidt om Twitter, men havde et meget simpelt design. Samtidig var det reklamefrit og gjorde en dyd ud af, at brugerne var kunden og ikke varen, hvis oplysninger, der kunne sendes videre.
- Ello fik meget opmærksomhed, men det faldt bare til jorden. Ello havde en anden holdning til privatlivsoplysninger end Facebook. Det gjorde, at folk prøvede at oprette en bruger, men de holdt stadig fast i deres profiler på de andre platforme, og derfor var der grænser for, hvor meget indhold, der kom ud på Ello – for folk nåede stadig bredere ud, når de skrev på Facebook, siger David Guldager.

Vine

På Vine kunne brugerne dele videosekvenser af seks sekunders varighed. Foto: tv2journalist
Vine var en videodelingsplatform, hvor brugerne kunne dele korte videoer. Den åbnede i 2012 og blev en stor succes i USA, men nåede ikke at få fat i danskerne, før den lukkede.
- Vine opstod, dengang man kun kunne lægge billeder på Instagram. Vine gav muligheden for at lave videoer, og det fangede brugerne i USA. Vine blev dog ikke lanceret globalt til at starte med, og da det kom til Danmark, var det blevet muligt at lægge videoer på Instagram, og behovet var der derfor ikke for danskerne, siger David Guldager. 

Meerkat og Periscope

Periscope var en af de første platforme, der gjorde det muligt at sende videoer i realtid til sine venner. Foto: scanpix
Både Meerkat og Periscope var apps, der gjorde det muligt at sende livevideoer. De blev begge lanceret i 2015.
- Det var nytænkning, og disse apps gav brugerne noget, de ikke kunne få på de andre sociale medier. Men der var kun tale om en enkelt funktion, så Facebook kunne nemt tage den, og derfor blev Meerkat og Periscope overflødige, siger David Guldager.