Nu er det bevist: Musikken, du elsker som helt ung, følger dig resten af livet

16x9
Depeche Mode spillede koncert i Royal Arena i København i januar 2018 i forbindelse med bandets 'Global Spirit Tour'. De kom frem i 80'erne. Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Har du elsket en sang, da du var 13 eller 14, så elsker du den nok stadigvæk. Du slipper nemlig aldrig soundtracket til din første forelskelse.

Du har højst sandsynligt mærket det på egen krop. Når musikken, du lyttede til som helt ung, pludselig brager ud af højtaleren.

Det sætter gang i dig på en anden måde end de nye hits, og måske foretrækker du endda nogle gange at spille de gode gamle sange frem for at lytte til det nyeste nye?

En undersøgelse har i hvert fald bekræftet tendensen én gang for alle.

Sætter ind med puberteten

I New York Times beskriver økonom og forfatter Seth Stephens-Davidowitz nemlig, hvordan vi holder fast i den musik, som har fanget os i de tidlige ungdomsår.

Han har analyseret, hvor ofte de mest streamede sange på Spotify bliver afspillet af mænd og kvinder med forskellige aldre.

Som led heri har han kigget nærmere på alle sange, der har toppet den amerikanske Billboard-hitliste fra 1960 til 2000, og undersøgt, hvor gamle sangenes nuværende fans var, da de udkom. Og han fandt et klart mønster.

Den musik, du lyttede til, da du blev forelsket første gang, følger dig resten af livet

Henrik Milling, musikekspert og radiovært

Kvinders yndlingssange udkom, da de i gennemsnit var 13 år, mens mænd er mest knyttet til den musik, der udkom, da de gennemsnitligt var 14. 

Radioheads 'Creep' er eksempelvis den 164. mest populære sang blandt mænd på 38 år. Det betyder, at de har været omkring 14, da sangen udkom i 1993. Omvendt er sangen dog ikke at finde i top-300 hos de brugere, der er født årtiet før eller årtiet efter.

- Det fortæller os, at størstedelen af os, når vi er voksne, formentlig foretrækker den musik, der fangede os i den tidligste fase af vores ungdomsår, lyder det fra Seth Stephens-Davidowitz.

På baggrund af sin undersøgelse konkluderer han altså, at mænd former deres musiksmag, når de er mellem 13 og 16 år gamle, mens den vigtigste periode i skabelsen af kvinders musiksmag er, når de er mellem 11 og 13 år.

- Nøgleårene matcher faktisk tæt med puberteten, som også typisk sætter tidligere ind hos piger end hos drenge, skriver han.

Forelskelses-soundtracket former

Den viden overrasker bestemt ikke musikekspert og radiovært Henrik Milling.

- Tommelfingerreglen er, at den musik, som du lyttede til, da du blev forelsket første gang, følger dig resten af livet, siger han til TV 2.

- Når vi er unge mennesker – og har den formelige alder, som man kalder det – så er det jo der, vi har brug for at definere os selv og skabe en personlighed.

- Du investerer simpelthen så meget af din personlighed i den musik, du dyrker, at det selvfølgelig følger dig resten af livet. Det er et form for fundament, siger han og afslører, at hans egen 49-årige personlighed er vævet ind i sange fra det engelske band Depeche Mode, som udkom med sit første album i 1981.

Minderne sætter sig fast

Den betragtning er Peter Vuust, professor og direktør for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, enig i. Også han påpeger, at musikinteressen topper i de tidlige ungdomsår.

Sangene kommer til at sidde som et meget stærkt hukommelsesspor

Peter Vuust, professor og direktør for Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet

- Det er præcis dér, man begynder at få øjnene op for det andet køn, og det gør et utrolig stærkt indtryk på én, samtidig med at det er et af de tidspunkter, hvor vores hukommelse er mest modtagelig for input, siger han og påpeger, at musik kobler sig til vores minder.

- Musik betyder utrolig meget for spillet mellem dreng og pige i de ungdomsår. Man går til koncert sammen, man danser til musik sammen, man lytter til musik sammen og diskuterer det. Og når man slår op, lytter man til break up-sange, forklarer han. 

Jo mere du lytter, jo bedre bliver musikken

Derudover er der en anden væsentlig faktor, som Peter Vuust selv var med til at slå fast i en undersøgelse af 20.000 skolebørn fra 2016.

Konklusionen var, at jo mere vi er eksponeret for det samme stykke musik, jo bedre kan vi lide det. Og det har altså betydning for, hvorfor musikken fra teenageårene sætter sig fast.

- Unge lytter utrolig meget til musik, og det vil sige, at sangene kommer til at sidde som et meget stærkt hukommelsesspor. Derfor vil vi huske den musik, vi hørte i den tid, rigtig godt, siger han og fortsætter:

- Det lægger simpelthen et hjernemæssigt fundament, der gør, at det er den type musik og de mønstre i den musik, som vi bedst kan lide, når vi bliver ældre.

I mosaikken nedenfor kan du teste, om dine favoritkunstnere toppede hitlisterne, da du var ung teenager. På baggrund af tilgængelige hitlister har vi samlet hits fra 1960 til 2017.

Hvad toppede hitlisterne, da du var teenager?