Ulv, bæver og fugleedderkop - her finder du 11 sjældne danske dyr

Over 2200 dyr og planter er i fare for at forsvinde fra Danmark. Se nogle af dem nederst i artiklen.

I Klosterhede Plantage knækker en midaldrende mand sig krampagtigt forover. Han kan knapt få vejret og holder hænderne knuget i luften. Øjnene er presset sammen, mens tårerne presser sig på.

Og så kommer latteren.

Langsomt læner museumsinspektør og naturvejleder Morten D. D. Hansen sig bagover, til han ligger udstrakt i græsset omkring sig.

- Det er lykke, det her. Det kommer jeg til at huske resten af mit liv, fremstammer han.

Med traner og isfugle flyvende over sig har han netop set en bæver i den danske natur. Tidligere samme dag har han fundet en sjælden trehornet skarnbasse.

Og for en naturentusiast som Morten D. D. Hansen er den slags øjeblikke så intense og altomfavnende, at det næsten kan være for meget, forklarer han.

Morten D. D. Hansen med holdmakkeren Sebastian Klein (venstre) i '1 døgn, 2 hold, 3 dyr'.
Morten D. D. Hansen med holdmakkeren Sebastian Klein (venstre) i '1 døgn, 2 hold, 3 dyr'. Foto: Made By Us / TV 2

Vild natur under pres

Trods sin beskedne størrelse har Danmark en mangeartet natur med mere end 24.000 kendte dyrearter. 877 af dem er hvirveldyr som fugle, fisk, krybdyr, padder og pattedyr.

Alligevel er det langt de færreste af os, der får set mylderet af liv med vores egne øjne. Eller overhovedet kender til det.

Den vilde natur er tilmed under pres.

Vi har nogle sindssygt fede dyr i Danmark, som enormt få mennesker kender til

Morten D. D. Hansen, museumsinspektør og naturvejleder

Klimaforandringer, byudvikling, landbrug og mindre plads gør, at mindst 2262 dyr og planter er sårbare, truede eller i løbet af de seneste år allerede forsvundet fra den danske natur.

Hertil kommer sandsynligvis en række arter, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt.

Oplevelser for alle

Derfor sætter entusiaster som Morten D. D. Hansen sig i naturprogrammet ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ for at opspore og filme nogle af Danmarks mest sky, sjældne og ikoniske arter - fra krondyr og kongeørn til grævling til grønbroget tudse.

På den måde håber han og de andre naturnørder, at flere vil få øjnene op for Danmarks mange dyr og vilde natur. Og måske selv blive inspireret til at opsøge og bevare den.

- Vi har nogle sindssygt fede dyr i Danmark, som enormt få mennesker kender til. Og der er rigeligt med oplevelser at tage af til alle, siger Morten D. D. Hansen og uddyber:

- Det kan jo ikke passe, at jeg skal være den eneste, der går rundt og jubler over, at strandskaderne galper op, split-ternerne flyver rundt, og vorteroden blomstrer. Det skal hele Danmark opleve.

I listen nedenfor kan du få mere at vide om, hvor du kan se nogle af de sjældne danske dyr fra ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.

Vil du med på opdagelse, kan alle afsnit også ses på TV 2 PLAY.

11 sjældne danske dyr – og hvor du finder dem

Bæver

Foto: Scanpix / Iris
Europas største gnaver uddøde i Danmark for 1000 år siden, men i år 1999 blev den genindført.
Siden de første 10 blev genudsat, mener man nu, at der er cirka 300 bævere i Danmark. Man ser den dog sjældent, for den er ekstremt sky og kan holde vejret under vand i 15 minutter.
Den lever af planter og bark og gemmer sig for rovdyr under sine sine trædæmninger ved søer og åer. Her bor bæverne som regel i par.
- Hvor finder jeg den?
Bæveren kan findes i Nordsjælland og omkring Klosterheden og Thy i Vestjylland.
Den kommer normalt frem fra sin dæmning omkring skumringstid og forsvinder igen, når solen står op.
For at spore sig ind på en bæverdæmning kan man nær vandløb lede efter træer, hvor barken er spist. Typisk er enden af de små træer også gnavet af skråt ind mod midten og dernæst lige ud langs pinden.

Damflagermus

Foto: Made By Us / TV 2
Der lever 17 slags flagermus i Danmark, hvoraf mindst fem er sårbare. En af dem er damflagermusen, som er truet i hele Vesteuropa.
Damflagermusen er en middelstor, brun og buttet art med strittende ører og et vingefang på omkring 30 centimeter. En femtedel af hele verdens bestand lever i Danmark.
De lever af insekter og orienterer sig ved at udsende skrig og lytte til ekkoet.
- Hvor finder jeg den?
Flagermus kan ses på sommeraftener, når de flakser over himlen i jagten på insekter.
I løbet af årstiden mæsker en damflagermus sig i et antal insekter, der svarer til 14 pizzaer. Herefter kryber den i indendørs vinterhi og sover i 220 døgn.
I de kolde måneder kan man derfor finde tusindvis af forskellige flagermus i grotter og kalkgruber. For eksempel i Daugbjerg og Mønsted mellem Viborg og Skive.

Gråsæl

Foto: Made By Us / TV 2
Gråsælen er Danmarks største rovdyr på op til 300 kilo for hannerne.
Indtil år 1900 var gråsælen almindelig i Danmark, men jægere og vrede fiskere udryddede den. Blandt andet ved at slå sælunger og deres mødre ihjel, inden ungernes pels blev vandtæt.
I 1967 blev gråsælen fredet, og først i 2003 så man igen den første sælunge i Danmark. Siden har gråsælen været i fremgang, men den er stadig sjælden.
- Hvor finder jeg den?
Der anslås at leve omkring 250 gråsæler i den danske del af Vadehavet, som blev optaget på UNESCO’s verdensarvliste i 2014.
Gråsælerne kan oftest ses, når de ligger på land og hviler sig på sandrevler og små øer.
De kan kendes på deres aflange, trekantede og hesteagtige hoveder - modsat de mindre og mere almindelige spættede sælers små, runde hoveder.

Kongeørn

Foto: Steffen Ortmann / Scanpix Denmark
Fuglenes ukronede majestæt er næstefter havørnen landets største rovfugl. I 1999 vendte den overraskende tilbage til Danmark efter et fravær på tusindvis af år.
Kongeørnen har et vingefang på over to meter, ser otte gange bedre end mennesket og kan nå op på 190 kilometer i timen, når den jager.
Den er ikke bleg for at spise både harer og hjortekalve og arbejder hårdt for at regere enevældigt over sit territorium.
- Hvor finder jeg den?
Kongeørnen kan genkendes på sin størrelse og gyldne hoved.
På dage med godt vejr kan man se den svæve over vidtstrakte naturområder med store skove. Eksempelvis i Nordeuropas største højmose, Lille Vildmose i Nordjylland, hvor ørnen i dag yngler.
Toppen af høje træer er også gode steder at spotte fuglen, mens den dog ofte gemmer sig i regnvejr.

Klokkefrø

Foto: Made By Us / TV 2
Klokkefrøens kvækken lyder som fjerne kirkeklokker og kan høres op til tre kilometer væk.
Padden har orangerøde pletter, der advarer rovdyr om den gift, den udskiller som slim gennem huden.
Frøen er aktiv om dagen og lever af småinsekter i rene vandhuller uden fisk. Efter halvandet hundrede års landbrug med dræning af sådanne søer er der i dag kun 2000 klokkefrøer tilbage i Danmark.
- Hvor finder jeg den?
Klokkefrøen kan findes på steder med et rigt insektliv og i rene vandhuller uden fisk. Såsom engarealerne på halvøen Røsnæs i Nordvestsjælland eller lignende steder omkring Storebælt.
Her kan man lytte efter frøernes kvækken og navigere sig nærmere padden selv, som ofte ligger mellem planter i vandoverfladen.
Et godt trick er at være flere personer, der starter på hvert sit punkt og derved indkredser frøen i retning af lyden.

Marsvin

Foto: Made By Us / TV 2
Den danske hval kan blive op til to meter lang, veje op til 75 kg og blive 25 år gammel.
Med ekko kan den i blinde finde fisk på omkring 30 meters afstand. Og så har den et spæklag, der gør, at den kan holde varmen i selv nul grader varmt vand.
Spæklaget har givet marsvinet dens navn, som egentlig betyder havsvin. Tidligere jagede man dem for at få fat i fedtlaget, der blev brugt til at smelte tran til lamper.
I dag er marsvinenes største trussel, at de i tusindtal hvert år ender i menneskers fiskenet.
- Hvor finder jeg den?
Marsvinet foretrækker rolige farvande på cirka 20 meters dybde nær kysten. De ses  ofte langs strande, fjorde og bælter og særligt på steder med fralandsvind. Eksempelvis omkring Lillebælt og Vejle Fjord.
Man skal dog være vaks for at se marsvinene, for de er sky og dykker i flere minutter ad gangen.
For at udpege hvalerne kan man holde øje med måger, skarver og andre havfugle. De samler sig ofte for at få del i de fisk, marsvinene jager op mod havoverfladen.

Nordlig fugleedderkop

Nordlig Fugleedderkop har kraftige giftkroge, som den normalt bruger til at hugge op i sit bytte. Foto: TV 2
Der findes 880 arter af fugleedderkopper i verden, og en af dem lever i Danmark.
Hvor andre fugleedderkopper kan blive op til 13 centimeter, er den nordlige fugleedderkop – som også hedder tapetserfugleedderkoppen - af mere beskeden størrelse.
Den fylder ikke meget mere end en fingernegl, kan blive 10 år gammel og jager med giftkroge, som den hugger ind i sit bytte, der især består af bænkebidere.
- Hvor finder jeg den?
Det meste af året gemmer den nordlige fugleedderkop sig i en silkepose cirka 40 centimeter under jorden. Men om efteråret, som regel i oktober, kribler hannerne op af jordhullerne for at finde hunner.
Fugleedderkoppernes huller ligger ofte på sydvendte skråninger med masser af sol. For eksempel på skrænterne ved Røsnæs i Nordvestsjælland eller i voldene omkring Nyborg Slot på Fyn.
Når edderkopperne er under jorden, kan man spotte dem på enderne af deres silkeposer, som ligner små, brune fugleklatter.

Rødlig perlemorsommerfugl

Foto: Made By Us / TV 2
På 50 år er 12 sommerfuglearter forsvundet fra Danmark. Mange af de tilbageværende er på randen af udryddelse, såsom rødlig perlemorsommerfugl.
Generelt er 80 procent af alle flyvende insekter forsvundet fra Vesteuropa siden 1989. Blandt andet på grund af sprøjtegifte og færre områder med vilde blomster og natur.
Rødlig perlemor er en mellemstor sommerfugleart med sort-orange mønster på oversiden af vingerne. Undersiden er okkergul med perlemorfarvede pletter.
- Hvor finder jeg den?
Rødlig perlemorsommerfugl findes i skovområder med lysninger og violer, hvori den lægger sine æg.
Den er kun en sommerfugl i fire uger af sin levetid. I resten lever den som larve.
Tidligere var den almindelig i løvskove over hele landet, men findes nu kun seks steder, herunder Søholt på Lolland, Corselitze på Falster og i Store Bøgeskov på Sjælland.

Skestork

Foto: Jan Skriver / DOF
Skestorken genindvandrede i 1996 til Danmark efter 27 års fravær.
Trods sit navn er den ikke en rigtig storkefugl, men tilhører den mere eksotiske ibis-familie. Til gengæld lever dens spatelformede næb op til beskrivelsen.
Storken er hvid med let gullige strøg og har en 'frisure' af længere fjer på baghovedet. Den har lange ben og hals, som en stork eller hejre, men en mere vandret krop.
- Hvor finder jeg den?
Den fredede fugl holder til ved lavvandede kystområder og småsøer, hvor der er masser af mad og langt mellem både rovdyr og mennesker.
For eksempel i Vejlerne i Nordvestjylland, som er Nordeuropas største fuglereservat, og hvor kolonier af skestorke i dag lever og yngler.
Her kan man finde dem over og omkring deres reder mellem de tætte rørskove. Gerne med næbbet i vandet, når de samler mad, eller i luften, når de hen mod vinteren flyver sydpå til Vestafrika.

Trehornet skarnbasse

Foto: Made By Us / TV 2
Navnet ’skarnbasse’ hentyder til, at denne kampvogn af en bille lever af skarn, altså gødning - eller slet og ret lort.
Med sin hårde skal og markante tre horn er den en nyttig 'gaffeltruck', der nedbryder møg fra vildt og køer, som den kan lugte på mange hundrede meters afstand.
I takt med at køer kom på stald og forsvandt fra markerne, har den trehornede skarnbasse været tæt på udryddelse. Men en voksende vildtbestand har givet mere føde til billen.
- Hvor finder jeg den?
Trehornede skarnbasser findes især på bar jord med store sandflader. For eksempel på Jyllands magre heder som ved Stensbæk Plantage i Sønderjylland.
Her kan man lede efter huller, hvor der er eller har været gravet lort ned.
Hullerne er tegn på de minegange, hunnerne graver. De kan være over en meter dybe med masser af sidekamre, som hannerne hjælper med at fylde med møg. I lortet lægger hunnen æg, der bliver til én larve for hvert ’børneværelse’.

Ulv

Foto: Camilla Rønde / Camilla Rønde
Danmarks måske mest omdiskuterede dyr blev efter 200 års fravær igen set i Danmark i 2012. Dermed er grævlingen blevet slået som Danmarks største landrovdyr.
Ulve lever i kobler af han, hun og hvalpe og vandrer op til 100 kilometer om dagen i jagten på føde. De går ofte mange dage uden, men kan så til gengæld nemt fortære 20 kilo kød i løbet af et døgn.
Menuen er ofte svage rådyr og krondyr, men ulven spiser lige så gerne får - til mange fåreavleres store fortrydelse.
- Hvor finder jeg den?
Den nuværende bestand af 8-11 ulve er indvandret fra Tyskland og kan på kort tid sagtens udvandre igen - hvis de ikke allerede har gjort det.
Vil man alligevel forsøge at se en ulv, er de åbne og tyndt befolkede landskaber omkring Ulfborg i Vestjylland et godt sted at lede. For eksempel i Store Stråsø Plantage.
Man kan spore sig ind på ulven ved at lede efter stærkt ildelugtende afføring samt potespor med markante kryds mellem trædepuderne.
Ulven kommer oftest frem omkring mørkets frembrud, men er enormt sky og holder sig helst så langt fra mennesker som muligt.