16x9

Studerende skiftede lejligheden ud med en båd – nu vil de sejle jorden rundt

I samarbejde med Danske Spil - Lotto

Sidse Mikkelsen og Ulrik Willén drømmer om at sejle verden rundt i deres båd. Lige nu lever de af dåsetun for at få råd til eventyret.

Nervøsiteten pumpede rundt i Ulrik Willéns krop. Mens han forsøgte at være til stede i nuet, gik han og formulerede ord og sætninger i sit hoved, som han ikke turde sige højt. 

Ved siden af ham gik Sidse Mikkelsen. De var lige blevet kærester.

Nu gik de kærestetur i den lysegrønne forårsskov i Nordsjælland. Bag træerne lå en lille sø og blinkede i solens stråler. Alting var smukt og idyllisk, husker Ulrik, og han var så bange for at ødelægge det hele.

Men han var nødt til at få det sagt.

- Jeg drømmer altså om at sejle jorden rundt, sagde han så.

Start drømmen

Denne artikel er en del af artikelserien ’Start drømmen’, der præsenteres i samarbejde med Lotto.

I serien møder vi en række modige danskere, som alle har forfulgt en stor drøm.

Vi taler med dem om, hvad der har fået dem til at springe ud i drømmen, og hvordan det føles at opnå noget, som de har drømt om og kæmpet for – hvad end det handler om at rejse jorden rundt, flytte til et andet land eller blive hotelejere på en dansk ø.

Sidse kiggede overrasket på ham. Hun sagde ingenting. Hun så bare på Ulrik, som om hun forventede, at han ville sige noget mere. Men det ville han ikke.

- Jeg var så bange for at skræmme hende væk. Vi var jo lige blevet kærester, siger 23-årige Ulrik i dag og tilføjer:

- Men jeg vidste, at det var noget, jeg ville gøre inden for den nærmeste fremtid. Så jeg tænkte, at det nok var bedst at sige det til Sidse ret tidligt, så der ikke kom en masse kludder.

Det er i dag godt to år siden, at Ulrik og Sidse gik tur i skoven i Nordsjælland. Nu bor de sammen på deres nyindkøbte båd i Hundige Havn.  

Sidse blev nemlig ikke skræmt væk, da Ulrik i foråret 2016 åbnede op og fortalte om sin store drøm. Tværtimod.

square to 16x9
Sidse og Ulrik bor lige nu i Hundige Havn. Men snart sejler de båden op til Rungsted. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

- Okay. Har du ikke tænkt dig at invitere mig med, eller hvad? spurgte hun dengang med en snert af fornærmelse i stemmen.

Og med ét var Ulriks store drengedrøm ikke længere bare hans drøm. Det var en fælles drøm. 

Inspiration fra Kløvedal og Beha-familien

Idéen om at sejle verden rundt har rumsteret i Ulriks hoved, næsten lige så længe som han kan huske.

Han kommer fra en sejlerfamilie, og siden han var helt lille, har han hver sommer sejlet rundt med sine forældre og sin lillebror i familiens sejlbåd.

- Jeg har altid brugt sejlads som et frirum. Når man er på vandet, har man total frihed. Man kommer bare i zen. Så drømmen om at sejle langt har altid ligget der, siger han.

Afstemning

Især Troels Kløvedal og Beha-familien har været en stor inspiration for Ulrik, siger han og fortæller, at han og familien ofte sad samlet foran fjernsynet hjemme i Holte, når skibet Havana sejlede over tv-skærmen.

- Da jeg så Beha-familien og Havana, blev det hele meget håndgribeligt. Det så ikke så svært ud, og jeg tænkte bare: ”Ved du hvad, det gør jeg fandeme også, det der!” siger Ulrik.

Oprindeligt tænkte han den store sejltur som et familieprojekt. Men i takt med at han blev ældre, begyndte drømmen at skifte karakter. Hvorfor ikke sejle jorden rundt med en kæreste? spurgte han sig selv.

Det krævede selvfølgelig lige, at han fandt en kæreste, der ville med.

Ulrik vidste godt, at det nok ikke var alle unge piger, der ville være klar på at sejle jorden rundt. Men heldigvis mødte han Sidse på fysioterapistudiet i København, hvor de begge studerer, og hun var ikke svær at overtale.

square to 16x9
Sidse og Ulrik læser begge til fysioterapeut og mødte hinanden på studiet. De har været kærester i to år. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

- Jeg syntes, at det lød enormt sejt, da Ulrik fortalte om sit projekt. Jeg ville gerne ud og opleve verden, så jeg tænkte: ”Den drøm vil jeg vildt gerne være en del af,” siger 25-årige Sidse.

Dengang havde hun dog ingen idé om, hvad hun gik ind til.

Sidse ved roret

Da Sidse sagde ja til at sejle jorden rundt med Ulrik, var det meget spontant. Hun anede ikke, om hun overhovedet brød sig om at sejle, for hun havde aldrig prøvet det.

Men der gik ikke længe, før Ulrik hev hende med ud på vandet.

En sommerdag i 2016 – et par måneder efter gåturen i skoven – tog det unge par op til Vedbæk, hvor Ulriks familiebåd lå fortøjet. Herfra ville de sejle en tur ud på Østersøen og rundt om den svenske ø Hven sammen med Ulriks farfar.

Vejret var stille, og Ulrik sejlede båden sikkert ud af havnen. Imens sad Sidse ved siden af og nød udsigten og vinden i håret.

square to 16x9
Da Sidse mødte Ulrik, havde hun aldrig sejlet. Nu får hun undervisning en gang om ugen, og Ulrik frygter, at hun snart bliver bedre end ham. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

Da Ulrik kort efter skulle hente noget nede i kahytten, blev Sidse dog sat på arbejde.

- Tag lige roret og sejl den dér vej, sagde Ulrik og pegede mod Hven, inden han løb nedenunder.

Da han kom op i cockpitet igen, stod Sidse fuldstændig afslappet med hænderne på roret og spejdede roligt ud over vandet.

- Skal jeg tage roret igen? spurgte Ulrik.

Men det fik han ikke lov til. Sidse insisterede på at blive ved roret, og hun endte med at sejle hele vejen rundt om Hven og tilbage igen.

- Jeg tænkte bare: ”Yes!” Det var så fedt at se hende sejle, siger Ulrik i dag med stolthed i stemmen.

For Sidse var det en helt magisk oplevelse.

- Det var det fedeste! Jeg var vild med det fra første øjeblik. Jeg oplevede en fornemmelse af at have et frirum. Et sted, hvor jeg bare kunne slukke for alle tanker oppe i hovedet, siger hun.

Efter den dag var det unge par endnu mere opsatte på, at jordomsejlingen skulle føres ud i livet.

Men hvordan griber man lige sådan en stor drøm an, når man er to studerende i starten af 20’erne?

Ingen troede på drømmen

For Ulrik og Sidse krævede det først og fremmest planlægning, hvis de ville gøre sig håb om en dag at kunne sejle af sted.

- I starten tog vi det stille og roligt. Vi så lidt Havana og kiggede på både. Men da vi flyttede sammen, blev vi mere og mere seriøse omkring det, siger Ulrik.

square to 16x9
Der er mange lande, som Sidse og Ulrik gerne vil se på deres jordomsejling. De har planlagt ruten i grove træk, men resten tager de hen ad vejen. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

I deres lejlighed på Nørrebro fandt de post-it-sedler, papirblokke og kuglepenne frem. De lavede budgetter, tidsplaner og to-do-lister, som de hængte op på væggene.

De begyndte at lede efter sejlbåde på DBA, fandt et sted, hvor Sidse kunne lære at sejle, og knoklede på med hver deres studiejob for at spare penge sammen til drømmerejsen.

Tænk, at Sidse var klar til at hoppe med på min drøm. Det er da for sejt!

Ulrik Willén

- Der var virkelig mange ting, der skulle styr på. Hver gang vi tog en seddel ned fra væggen, kom der tre-fire nye op, siger Ulrik og indrømmer, at det til tider godt kunne være svært at bevare optimismen.

Det gjorde det ikke lettere, at de oplevede, at både familie og venner trak på smilebåndet, når de fortalte om deres drøm.

- Der var mange, der ikke rigtig troede på, at det ville ske. De sagde bare: ”Ja ja, det er godt at have drømme og fint at have noget at gå efter,” siger Sidse.

Afstemning

- Det kunne godt være lidt frustrerende. Den drøm er jo vores hjertebarn, tilføjer hun.

Sidse og Ulrik fortæller dog, at kommentarerne i sidste ende kun gjorde dem endnu mere opsatte på at få opfyldt deres drøm.

Men selvom de var målrettede, gik tingene ikke helt så hurtigt, som de havde håbet.

I juni 2018 kiggede de på den tidsplan, de havde lagt for rejsen. ”Køb båd” stod der ud for foråret 2018. Sidse og Ulrik så på hinanden. De havde endnu ingen båd. De havde ikke engang en i kikkerten. De var bagud.

Nu måtte de sætte tempoet op.

Bådejere og no way back

Sidse og Ulrik købte deres båd i Alicante i Spanien. Derefter sejlede de den hjem til Danmark.
Sidse og Ulrik købte deres båd i Alicante i Spanien. Derefter sejlede de den hjem til Danmark. Foto: Google Maps

Sidse og Ulrik blev enige om at sætte deres lejlighed til salg. Det var de nødt til, hvis de ville have penge til en båd.

Derefter intensiverede de deres søgning, og i løbet af et par uger fandt de tre både, som de var interesserede i.

Førsteprioriteten lå i Sverige, men efter at have set den, stregede de den fra listen. Den var ikke i god nok stand, syntes de.

Andenprioriteten lå i Tyrkiet, men blev solgt lige for næsen af dem.

Så var der kun tredjeprioriteten tilbage; en 14,95 meter lang båd, som lå i Spanien og kostede 50.000 euro svarende til omkring 375.000 kroner. 

Ulrik ringede til ejeren en dag i sommerferien, og weekenden efter sad han i et fly mod Spanien. Sidse skulle arbejde, så i stedet havde Ulrik taget sin far med på turen.

Sammen kørte de ud til havnen i byen Alicante, hvor båden lå.

- Da jeg så båden, tænkte jeg bare: ”Shit!” Jeg var virkelig imponeret, siger Ulrik, der straks efter ringede hjem til Sidse og sagde, at han stod foran deres kommende båd.

Sidse, som kun havde billederne at gå ud fra, var lidt mere skeptisk. Hun brød sig ikke om den gule farve i kahytten, og hun syntes, at båden så slidt ud.

Ulrik og Sidse fandt den perfekte båd og har givet den et helt særligt navn Video: TV 2 Branded Content

Alligevel lod hun sig overtale til at tage med til Spanien et par uger senere, og da hun så båden i virkeligheden, kunne hun se, at Ulrik havde ret; Det var en god båd.

Sidse og Ulrik endte derfor med at underskrive købspapirerne. Kort efter stod de med nøglerne i hånden.

- Det var ret surrealistisk. Pludselig ejede vi en båd!”, siger Sidse begejstret, og Ulrik tilføjer:  

- Det var så vildt. Nu var der no way back.

Den første lange sejltur

I Spanien brugte Sidse og Ulrik et par dage på at gøre klar til afgang. De rengjorde deres nye båd og fyldte den op med dåsetun og pasta.

Det var vigtigt, at de havde masser af mad, for det næste stykke tid skulle de leve på havet og sejle deres nyindkøbte båd hjem til Danmark.

Ulrik fik æren af at sejle båden ud af den spanske havn. Han husker, hvordan store bølger skvulpede og slog mod båden. Ved siden af ham stod Sidse samt hans far og lillebror, som var fløjet til Spanien for at være med på sejlturen.

- Det var virkelig, virkelig lækkert at sejle af sted. Drømmen havde aldrig været tættere på, siger han.

Sidse og Ulrik brugte tre uger på at sejle båden hjem, og bortset fra en enkelt dag, hvor Sidse var søsyg, beskriver de turen som helt fantastisk.

square to 16x9
Der er meget, der skal ordnes på båden, før Sidse og Ulrik er klar til afgang. Sidse drømmer bl.a. om at få malet køkkenet. Hun bryder sig nemlig ikke om den gule farve. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

- Der er bare en helt særlig ro på havet – især når man er af sted i længere tid. Alting flyder sammen, og man har tid til at tænke sine tanker til ende. Man skal ikke forholde sig til Facebook og nyhederne. Man skal bare spise, snakke og sejle, siger Ulrik.

Delfiner i havet og øl på dækket

For Ulrik og Sidse var noget af det bedste på turen, da de sejlede rundt på Middelhavet.

Her var vandet varmt, og solen skinnede, så hele besætningen rendte rundt i badetøj. Når nogen fik det for varmt, stoppede de båden, hoppede i vandet og svømmede rundt i det lune hav.

De skiftedes til at sejle båden, og når de havde fri, var der masser af tid til bare at slappe af og nyde sejlerlivet.

Fra bådens dæk så de delfiner og hvaler, som svømmede helt tæt forbi dem. De så solen stå op, og så solen gå ned. Og de så, hvordan himmel og hav gik fuldstændig i ét om natten.

Især Ulrik syntes, at nætterne var smukke. Her oplevede han en helt speciel stilhed, syntes han. Og det var, da han stod ved roret alene en nat og var omgivet af farven sort, at det pludselig gik op for ham, hvad der egentlig var sket i løbet af de seneste uger.

- ”Wow,” tænkte jeg bare. ”Jeg står lige nu i min drømmebåd på vej hjem, og snart er jeg klar til at springe ud i den drøm, som jeg altid har tænkt på.” Den tanke ramte mig, og jeg havde den vildeste optur resten af nattevagten, fortæller han.

square to 16x9
Sidse og Ulrik har valgt at kalde deres båd Bifrost. I nordisk mytologi er Bifrost den regnbue, der forbinder Asgård og Midgård. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

For Sidse og Ulrik var alting gået så stærkt i Spanien, at de slet ikke havde nået at fejre deres køb. Men det blev der rådet bod på, da de den 27. juli sejlede ind i Rungsted Havn.

Her stod deres venner og familie samlet med flag og store smil, og eftermiddagen blev brugt på at drikke øl og spise smørrebrød på båden. Nu var der ikke længere nogen, der tvivlede på, at Sidse og Ulriks drøm nok skulle blive til noget, fortæller de to studerende.

Stadig lang vej igen

I dag er det halvanden måned siden, at Sidse og Ulrik kom hjem med båden. Flagene, øllene og smørrebrødene er forsvundet, og hverdagen er begyndt igen.

Men det er en anden hverdag end før. En hverdag, der er tættere på det liv, som Sidse og Ulrik drømmer om.

Deres adresse på Nørrebro er nemlig blevet udskiftet med en adresse i Hundige Havn. Hver morgen vågner de op til duften af saltvand, og hver aften bliver de vugget i søvn af bølgerne. Når vejret er godt, kan de gå direkte op i cockpittet, åbne en flaske rosé og nyde synet af solen, der går ned over vandet.

- Jeg elsker livet på båden. Det er helt fantastisk, siger Sidse.

Det er dog ikke rosenrødt det hele. Da deres lille komfur stod af i sidste uge, var det for eksempel svært ikke at længes efter lejlighedslivet i byen, hvor man kunne ringe efter en vicevært, siger Ulrik og tilføjer, at de er meget taknemmelige for, at de har en familie, som hjælper dem.

square to 16x9
Der er nok at se til, når man skal gøre klar til en jordomsejlning. I kahytten har Sidse og Ulrik hængt to-do-sedler op på væggen - og der kommer hele tiden flere til. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

For det er hårdt arbejde at gøre en båd klar til en jordomsejling. Deres mange post-it-sedler, som tidligere hang i deres lejlighed og mindede dem om, hvad de skulle fikse, er blevet flyttet ned i kahytten.  Og der er kun kommet flere til.

Det er dog langt lettere at holde motivationen oppe nu, efter at de har fået båden, fortæller de.

- Drømmen er blevet meget mere konkret. Når man har tjent 1000 kroner, kan man gå direkte hen til båden, pege på noget og sige: ”De her penge vil jeg bruge på lige præcis dét her”, siger Ulrik og fortæller, at det også altid hjælper på motivationen, når de lige sejler en tur ud på havet.

- Hver gang vi er ude på vandet, sker der bare noget magisk, siger Sidse, og Ulrik tilføjer:

- Det er så særligt at slukke for motoren og bare lade sig drive frem ad naturen. Det giver en kæmpe frihedsfølelse – og det er den, vi jagter.

Lever for 200 kroner om ugen

Lige nu er både Ulrik og Sidse i gang med deres sidste år på fysioterapistudiet. Ved siden af arbejder de tre-seks gange om ugen. De er nødt til at få skrabet en god opsparing sammen, inden de kan tage af sted.

For ”der er nok ikke ret mange, der har brug for fysioterapi på Atlanterhavet”, som Ulrik siger.

- Vi sørger for at lægge nogle gode budgetter, og vi vender hver en øre. Lige nu lever vi rigtig meget af dåsetun, griner Sidse.

square to 16x9
På båden oplever Sidse og Ulrik en helt særlig ro. Her er der tid til at læse bøger og tænke sine tanker til ende, fortæller de. Foto: Sonja Lovdal / Sonja Lovdal

- Ja, vi bestræber os på at leve for 200 kroner om ugen – to personer. Så der er ikke råd til luksusting og fristelser. Det kan godt være svært, men det er et valg, vi har taget. Det er dét her, vi vil, så vi går all ind på drømmen, siger Ulrik.

Han fortæller, at de sigter efter at have cirka 100.000 kroner per år, de skal være af sted.

Hvis alt går efter planen, er Sidse og Ulrik klar til at vinke farvel til Danmark om to år.  Derefter regner de med at bruge tre år på at sejle hele verden rundt og besøge en masse lande på vejen.

- Nu har vi haft denne her drøm så længe, og ingen har troet på vores projekt. Så den dag vi sejler af sted, tror jeg, at vi får den mest sindssyge forløsning, siger Ulrik og tilføjer:

- Og det bedste bliver, at jeg skal opleve det hele med min soulmate. Tænk, at Sidse var klar til at hoppe med på min drøm. Det er da for sejt!