Han var Danmarks første reagensglasbarn - dengang var modstanden massiv

De færreste mødre havner i Guinness Rekordbog, fordi de har født. Men det gjorde Pia Renard.

Der var trængsel på hendes fødestue 18. oktober 1983. 

Mellem læger, jordemødre og sygeplejersker stod kamerafolk og filmede Pia Renards fødsel. For det var ikke, hvilken som helst fødsel der var i gang.

Hun blev mor til Danmarks første reagensglasbarn. Hendes søn på 3380 gram var en videnskabelig sensation. Og den nybagte mor havde givet Rigshospitalet lov til at dokumentere det historiske øjeblik.

- Jeg synes jo, jeg skulle give noget igen, når lægerne havde hjulpet mig så langt, siger hun i 'Go' morgen Danmark'

- Han skulle føle sig helt normal

Torsdag fylder hendes søn, Troels Renard Østbjerg, 35 år. Og der er sket meget, siden han kom til verden.  

Nu er omkring hvert 12. barn i Danmark et resultat af fertilitetsbehandling. Det svarer til, at der hvert år fødes knap 6000 børn, som er blevet til med hjælp fra kunstig befrugtning.

I 2017 vurderede Dansk Fertilitetsselskab, at 3628 af dem delte Troels' specifikke historie og blev til ved reagensglasbehandling. 

Vi ville ikke have, at det skulle være et mediestunt

Pia Renard, mor til Danmarks første reagensglasbarn

Men dengang var det en helt anden sag, fortæller hans mor:  

- Der var stor interesse. Og vi gjorde os rigtig mange overvejelser om det, siger hun. 

- Vi ville ikke have, at det skulle være et mediestunt. Vi havde ønsket ham så længe, og vi ville ikke have, at han skulle fremstilles som anderledes end de andre. Han skulle føle sig helt normal, siger 69-årige Pia Renard.

Troels Renard Østbjerg (på billedet) blev født fem år efter verdens første reagensglasbarn, engelske Louise Brown. Hun blev født ved kejsersnit 25. juli 1978.
Troels Renard Østbjerg (på billedet) blev født fem år efter verdens første reagensglasbarn, engelske Louise Brown. Hun blev født ved kejsersnit 25. juli 1978. Foto: Privatfoto

Derfor forsøgte Rigshospitalet at holde hendes kejsersnit hemmeligt. Men det lykkedes ikke. 

Massiv modstand

På det tidspunkt var kunstig befrugtning et ømtåleligt emne i samfundsdebatten. Da verdens første reagensglasbarn blev født i Storbritannien i 1978, var avistegningerne fulde af fostre i kolbeglas. Ord som "racehygiejne" og "kolbebørn" prægede medierne.  

Modstanden var også massiv i Danmark. Både i befolkningen og blandt præster, politikere og nogle videnskabsfolk. For reagensglasbørn var ikke naturlige, lød det fra kritikerne. Andre var forargede over, at mennesket ville gøre sig til herre over livet.

Fakta om fertilitetsbehandling

Begrebet fertilitetsbehandling dækker over mange forskellige behandlinger mod barnløshed. 

De mest almindelige er hormonstimulation, insemination med partnerens sæd eller donorsæd samt reagensglasbehandling. Sidstnævne forkortes IVF. 

Det står for 'In Vitro Fertilisation', som betyder, at befrugtningen sker uden for kroppen. 'In vitro' betyder 'i glas' på latin.

Rent praktisk tages ægget her ud af kvindens æggestokke for at blive befrugtet med sæd i et laboratorium. Herpå dyrkes ægget i to til fem døgn, før det nu befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen til normal udvikling.

Men Pia Renard var åben for muligheden. Siden hun var ung, havde hun fået at vide, at hun ikke kunne få børn. Hendes æggeledere var ødelagt. Men da hun blev gravid uden for livmoderen to gange, satte det gang i tankerne.

Her er Pia Renard sammen med sin søn, Troels og hans datter Sofia, som han har sammen med sin forlovede. - Vi fik hende efter bogen. Men vi har snakket om kunstig befrugtning, og vi var helt indforståede med, at vi ville gå dertil, hvis vi ikke selv kunne få børn, fortæller Troels.
Her er Pia Renard sammen med sin søn, Troels og hans datter Sofia, som han har sammen med sin forlovede. - Vi fik hende efter bogen. Men vi har snakket om kunstig befrugtning, og vi var helt indforståede med, at vi ville gå dertil, hvis vi ikke selv kunne få børn, fortæller Troels. Foto: TV 2

Hun ville være mor og havde set, at der blev født et reagensglasbarn i England. Derfor sagde hun til lægerne: "Når man kan inseminere køer og grise, så kan man også med mennesker".

- Det kunne jeg ikke se, der var den store forskel på. Men jeg vågnede om natten og havde mareridt om, at jeg havde født en abe, fortæller hun. 

Pioneren, der var forud for sin tid

Gennem en veninde hørte hun om overlægen Jørgen Glenn Lauritsen, som skulle vise sig at blive en pioner i dansk fertilitetshistorie.

Han arbejdede som reservelæge på føde-og gynækologisk afdeling på Rigshospitalet. Men ved siden af stod han i sit laboratorium og arbejdede på at befrugte kvinders æg med mænds sædceller. 

Han ville hjælpe barnløse kvinder til at blive gravide, og han fik støtte til at tillære sig behandlingen fra blandt andet Det Lægevidenskabelige Forskningsråd.

Her ses Jørgen Glenn Lauritsen (t.v.) i 1982. På det tidspunkt har han allerede i mange år interesseret sig for fertilitetsbehandling.
Her ses Jørgen Glenn Lauritsen (t.v.) i 1982. På det tidspunkt har han allerede i mange år interesseret sig for fertilitetsbehandling. Foto: Tage Nielsen / SCANPIX NORDFOTO

- Der var så meget politisk modstand, fordi man var angst for, at vi ville manipulere med metoden. Derfor må man sige, at tiden ikke var moden til det. Jeg var for tidligt ude, sagde Jørgen Glenn Lauritsen til Dagens Medicin i forbindelse med Troels Renard Østbjergs 30-årsfødselsdag.

Og Pia Renard var langt fra den første danske kvinde, der fik sat befrugtede æg op. Hun var heller ikke den første, der blev gravid. Men hendes æg var det første, der blev siddende.

Klassekammerat fandt ham i rekordbogen

Det gik op for Troels Renard Østbjerg, at han ikke var kommet til verden på samme måde som andre børn, da han nåede folkeskolen. 

- Pia Renard Østbjerg fødte den 18. oktober 1983 Danmarks første reagensglasbarn på Rigshospitalet i København, står der i Guinness Rekordbog fra 1987.
- Pia Renard Østbjerg fødte den 18. oktober 1983 Danmarks første reagensglasbarn på Rigshospitalet i København, står der i Guinness Rekordbog fra 1987. Foto: TV 2

Her begyndte han at kunne forstå det, hans forældre fortalte ham. Da han havde fået den lægelige forklaring, begyndte hans far også at joke med, at Troels ikke var hjemmelavet. Og en klassekammerat fandt Pia Renards navn i Guinness Rekordbog.

- Det var jo vildt. Jeg havde jo ikke tænkt den tanke. Men lige pludselig står man deri, og dengang var det jo en kæmpe sensation at stå i Guinness Rekordbog, siger Troels Renard Østbjerg i 'Go' morgen Danmark'

Men til trods for pladsen i bogen og de mange spørgsmål Troels Renard Østbjerg har fået gennem tiden, har han aldrig følt sig anderledes.

- Der har altid været mange kommentarer: "Er du så blevet lavet i et glas? Har dit liv været anderledes?" Og det har det jo ikke. Spørgsmålene har aldrig været fra nogle af mine venner, kammerater eller min folkeskoleklasse. Der har der ikke været noget anderledes, siger han. 

- Vi prøvede at holde lav profil

Når Pia Renard bliver spurgt i dag, føler hun heller ikke, at hun mærker noget til sin særlige plads i danmarkshistorien. Jo, hun har fået en søn. 

- Men ellers påvirker det mig ikke. Det gør det som ikke. Vi prøvede på at holde lav profil, siger hun til TV 2. 

Troels Renard Østbjerg har aldrig følt, at han var anderledes end sine kammerater.
Troels Renard Østbjerg har aldrig følt, at han var anderledes end sine kammerater. Foto: Privatfoto

Hun husker det dog stadig som voldsomt at stå midt i en meget betændt samfundsdebat. 

- Der var jo en kæmpe palaver i medierne, og så tænker man jo: "Hold da op, måske bliver muligheden lige pludselig stoppet, og så når vi det jo ikke". På den måde var vi nervøse for, at det ville stoppe os midt i det hele, for jeg var ikke blevet gravid endnu, siger hun.  

Sådan gik det dog ikke. I stedet kom det store gennembrud fire år efter Troels' fødsel. I 1987 indførte regeringen kunstig befrugtning eller assisteret reproduktion, som man kalder det i dag, som hospitalsbehandling til barnløse par.

Og det er Troels Renard Østbjerg glad for. I dag sidder han med sin lille datter Sofia på skødet. Hun er kommet til verden på hel naturlig vis, men havde han ikke kunnet få børn, ville han og hans forlovede ikke tøve med at søge hjælp. 

- Det var vi helt indforståede med. Det skulle vi, hvis vi ikke selv kunne få børn, siger han. 

Se hele indslaget om Troels og Pia Renard Østbjerg på TV 2 PLAY