16x9

Fem ting du skal være opmærksom på, hvis dit barn er online

I samarbejde med Gjensidige Forsikring

Hvordan taler man med sit barn om sociale medier, og hvilke udfordringer skal man være opmærksom på som forælder? Eksperterne giver deres bedste råd.

Facebook, Snapchat, Instagram og Youtube. Du er der måske selv, men ved du, hvad dine børn laver på de sociale medier? Hvem de chatter med, hvem der liker deres billeder, og hvem der sender dem venneanmodninger?

For nogle forældre kan deres børns digitale liv måske virke som en uoverskuelig jungle at begive sig ind i, forstå og forholde sig til. Men det er vigtigt at gøre et grundigt forsøg.

Det mener Sanne Lind, som er børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår.

- De sociale medier er en naturlig del af de unges hverdag. Ligesom vi har en rolle i forhold til at klæde dem på til fællesskabet i skolen, har vi et ansvar for at hjælpe dem med, hvordan de navigerer på de sociale medier, siger hun.

Ung under pres

Denne artikel er en del af artikelserien 'Ung under pres', der præsenteres i samarbejde med Gjensidige Forsikring.

I serien stiller vi skarpt på nogle af de udfordringer, som er forbundet med det at være ung i dag.

Vi møder en række unge, som har oplevet teenagelivets hårde sider, og taler med eksperter, der guider forældre til, hvordan de kan hjælpe deres børn med at håndtere alt fra stress og præstationsangst til ensomhed, livet på de sociale medier og den svære teenagekærlighed

Det er Camilla Holst enig i. Hun er chefpsykolog og samarbejdspartner med Mølholm Forsikring, som ejes af Gjensidige Forsikring.  

- Der sker uhyggeligt meget inden for denne her verden – både positivt og negativt. Med de sociale medier følger både nogle nye muligheder, men bestemt også nogle nye konsekvenser, som vi er nødt til at være opmærksomme på og tage alvorligt som forældre, siger hun. 

Men hvordan gør man så det? Hvilke spørgsmål skal man stille? Hvor meget skal man blande sig? Og hvornår bør alarmklokkerne ringe?

For at kunne gøre sig nogle fornuftige tanker om det, er man først og fremmest nødt til at forstå, hvilke udfordringer de sociale medier kan skabe for ens barn.

Afstemning

Herunder guider eksperterne dig gennem fem områder, som du skal være særlig opmærksom på, hvis du er forælder til et barn med en digital hverdag. De gør dig klogere på, hvordan du forebygger problemer som mobning og billeddeling – samt hvad du stiller op, hvis problemerne allerede er opstået.

Nederst i artiklen får du desuden otte konkrete råd til, hvordan du taler med dit barn om de sociale medier på en konstruktiv og konfliktfri måde.

Digitale vaner

square to 16x9
Nogle unge oplever de sociale medier som en stressfaktor, fordi de føler, at de hele tiden skal være på. Foto: Marengdeluxe

Notifikationer, der konstant popper op på skærmen, beskeder, der skal besvares, og billeder, der skal kommenteres. De sociale medier giver de unge mulighed for at være i kontakt med deres venner hele tiden, og det kan være rart. Men det kan også hurtigt skabe en form for pres.

De seneste år har flere undersøgelser således peget på, at sociale medier stresser de unge. Blandt andet viste en undersøgelse foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet i 2018, at 66 procent af pigerne mellem 15-19 år oplevede de sociale medier som stressende. Det samme gjaldt for 40 procent af drengene.

Også hos Børns Vilkår oplever de, at sociale medier kan være en stressfaktor, og nogle unge kontakter Børnetelefonen, fordi de føler sig stressede på grund af de sociale medier. Det fortæller Sanne Lind.

- Nogle synes selv, at de bruger de sociale medier for meget og har svært ved at finde en balance. Andre kan bare mærke, at de bliver stressede af hele tiden at være på, siger hun.

Afstemning

Psykolog Camilla Holst er enig i, at de digitale vaner er en af tidens helt store SoMe-udfordringer.

- Mange unge har en ’fear of missing out’. De er bange for at gå glip af noget og kan være helt angstfulde over at misse et opslag eller en video, fordi de så frygter, at de er "udenfor", siger hun og fortæller, at det i værste fald kan gå ud over de helt basale behov.

- Hvis man er helt opslugt af de sociale medier, kan det være svært at mærke, hvad man har brug for. Måske glemmer man at få spist eller restitueret efter skole, eller måske får man ikke sovet nok. Det er alvorligt, og så er man nødt til at sætte nogle rammer som forælder, siger Camilla Holst.  

Hvad kan du gøre som forælder?

Hvis du vil hjælpe dine børn med at udvikle nogle gode digitale vaner, er du først og fremmest nødt til at kaste et blik på dig selv.

- Vaner smitter, så det handler om at være en god rollemodel for dit barn. I stedet for at lave regler, som kun gælder dit barn, så betragt det som et familieprojekt at få skabt nogle gode digitale vaner, og lav nogle fælles aftaler for brugen af sociale medier, siger Sanne Lind.

4 tips: Sådan skruer du nemt ned for dit skærmforbrug

- Slet unødvendige apps, som udelukkende er tidsfordriv. Så vil du automatisk bruge mindre tid med telefonen i hånden.

- Slå notifikationer fra. På den måde undgår du den konstante forstyrrelse og vælger selv, hvornår du vil være ’på’. 

- Lav fælles aftaler for familien. Aftal f.eks., at telefonerne skal slukkes klokken 22, eller at de ikke er med ved spisebordet.

- Installer Moment eller en anden app, som kan registrere, hvor meget du bruger din telefon. Derved bliver det lettere at holde øje med, om du forbedrer dig.

Kilde: Sanne Lind, børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår

Hun foreslår, at man eksempelvis aftaler, at man ikke har jeres mobiltelefon med ved bordet, når man spiser, og at telefonen ikke ligger på værelset, når man sover.

I begyndelsen kan det være svært at lægge telefonen fra sig, men formentlig bliver det lettere med tiden. Det fortæller Camilla Holst.

- Det handler om at lære, at man ikke går glip af noget – eller at det i hvert fald ikke gør så meget, at der er noget, man går glip af, siger hun og tilføjer:

- Man er nødt til at vælge, hvad man vil bruge sin tid på, og som forældre må vi vise vores børn, at der er masser af spændende alternativer ude i "virkeligheden". Gå en tur, lyt til noget musik eller grin sammen – og vis dit barn kvaliteterne ved at være til stede i nuet.

Deling af intime billeder

square to 16x9
Deling af intime billeder uden samtykke er et problem, som mange unge oplever i øjeblikket. Foto: Marengdeluxe

Du har måske hørt om Umbrella-sagen, hvor over 1000 unge er blevet sigtet for at have delt en video med seksuelt indhold. Sagen er ikke enestående.

Deling af intime billeder er et stort problem blandt den digitale ungdomsgeneration. Det mener Naja Kinch Sohn, som er seniorrådgiver ved Red Barnet. Det er derfor et af de områder, som Red Barnet har særligt fokus på i øjeblikket.

- Billeder er en fuldstændig afgørende del af det at kommunikere som ung i dag. Vores børn sender billeder til hinanden på Snapchat, Instagram og andre sociale medier, og nogle af de billeder er intime. Det er der intet galt i, siger hun og tilføjer:

- Men desværre oplever rigtig mange unge i øjeblikket udfordringer med at få delt billeder af sig selv uden at have givet samtykke. Og det er selvfølgelig problematisk. Det er jo enormt grænseoverskridende.

En undersøgelse foretaget af Projekt deSHAME i 2018 viser, at seks procent af de adspurgte danske unge i alderen 13-17 år har fået delt et intim- eller nøgenbillede uden deres samtykke inden for det seneste år. I samme undersøgelse svarer ti procent af de unge, at de selv har delt en andens intime billede uden samtykke.

Hvad kan du gøre som forælder?

Som forælder er det vigtigt at forstå, at dit barn ikke gør noget forkert ved at sende et intimt billede til en kæreste eller en flirt. Det er kun den, der deler billedet, der gør noget forkert. Det understreger Naja Kinch Sohn.

- Vi må endelig ikke begynde at problematisere det, at de unge sender intime billeder til hinanden. For det er helt normalt. Selvfølgelig er det en rigtig god idé at have en snak om, hvem de sender billeder til, og at gøre de unge opmærksomme på, at de ikke har kontrol over et billede, når først de har delt det. Men vi må ikke forbyde dem at sende billeder til hinanden, siger hun.

4 tips: Sådan gør du, hvis dit barn har fået delt et intimt billede

- Trøst dit barn og lad være med at være bebrejdende – også selvom dit barn måske selv har delt billedet i første omgang.

- Dokumentér, at billedet er blevet delt ved at tage et screenshot.

- Anmeld det til det sociale medie, hvor billedet er blevet delt.

- Overvej, om det skal anmeldes til politiet.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen, kan du få hjælp gennem Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet.

Kilde: Naja Kinch Sohn, Seniorrådgiver ved Red Barnet

Hvis du som forælder begynder at lave forbud og regler, risikerer du nemlig, at dit barn ikke tør komme og bede om hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Det forklarer Sanne Lind fra Børns Vilkår.

- Det vigtigste, vi kan gøre, er faktisk at lade vores børn vide, at de altid kan komme til os, hvis de har brug for hjælp. Seksualitet og nøgenbilleder kan være et svært emne at tale om, men vi er nødt til at signalere, at vi ikke dømmer de unge, og at vi gerne vil hjælpe dem, hvis de kommer i problemer, siger Sanne Lind.

For at gøre det lettere foreslår hun, at man tager udgangspunkt i de problematikker, som er oppe i medierne i stedet for at spørge direkte ind til sit barns egne oplevelser. På den måde bliver det mindre personligt og mindre belærende.

Derudover handler det ifølge de to eksperter om, at du tager en god snak med dine børn og sikrer dig, at de i hvert fald ikke deler billeder af andre.

- Som forældre har vi et fælles ansvar for at lære vores ungdomsgeneration, at man aldrig deler billeder af hinanden uden at spørge, siger Naja Kinch Sohn.

Vil du vide mere om ungdomsgenerationens udfordringer blandt andet i forhold til sociale medier? Så se med i serien 'Julia Sofia og Friends' på TV 2 PLAY. 

Digital mobning

square to 16x9
Tonen kan være hård på de sociale medier. Foto: Marengdeluxe

Digital mobning er et udbredt problem. Omkring hvert andet barn mellem 4. og 10. klasse har modtaget grimme og krænkende kommentarer på de sociale medier, og mere end hver fjerde har oplevet at blive holdt udenfor. Det viser en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår i år 2017. Samme undersøgelse viser, at halvdelen af børnene ikke taler med deres forældre om problemerne.

Hvis du oplever tegn på mistrivsel hos dit barn, er du derfor nødt til at overveje, om det kan have noget at gøre med de sociale medier. Det forklarer Sanne Lind fra Børns Vilkår, der peger på, at digital mobning kan være enorm barsk. 

- Tidligere foregik mobning primært i skolegården. Det var forfærdeligt – det skal man ikke underkende – men man kunne gå hjem efter skole og finde nogle andre fællesskaber at være en del af. Når et barn bliver udsat for mobning i dag, sker det som regel både i skolen og på de sociale medier. Man kan ikke skille det ad, og det betyder, at mobningen fortsætter hele tiden, siger hun.

Afstemning

- Desuden kan digital mobning give en følelse af, at man bliver krænket og udstillet foran hele verden. Førhen var det kun de andre børn i skolegården, der så, hvordan man blev hængt ud, men nu er det hele ens digitale netværk. Det kan være rigtig ubehageligt, tilføjer hun.

Endelig er der det faktum, at digital mobning kan foregå anonymt enten via falske profiler eller via apps som Sarahah, hvor hele pointen er, at man skriver anonymt. Det resulterer i, at børn lettere kommer til at skrive grove ting til hinanden, fortæller Sanne Lind. Samtidig gør anonymiteten det sværere for forældre at bekæmpe mobningen.

Hvad kan du gøre som forælder?

Der er ingen nem løsning på problemet med digital mobning. Selvom man måske ville kunne begrænse mobningen ved at forbyde sit barn at være på de sociale medier, er det nemlig langt fra optimalt, mener Sanne Lind.

- Hvis vi nægter børnene adgang til de sociale medier, er vi med til at ekskludere dem fra fællesskabet. Det er virkelig ikke en god løsning, og det kan faktisk gøre problemet værre, siger hun og fortæller, at hun gennem sit arbejde oplever, at børn og teenagere hellere vil være aktive på de sociale medier og risikere at blive mobbet, end de vil stå helt udenfor.

4 tips: Sådan gør du, hvis dit barn bliver mobbet online

- Anmeld og blokér de profiler, som mobber eller krænker dit barn.

- Dokumentér krænkelserne. I modsætning til mobning i skolegården, kan man let dokumentere den digitale mobning med et screenshot.

- Skab dialog, tag hånd om problemet og få det til at stoppe. Tag kontakt til de andre børns forældre i klassen og tal om, hvordan I sammen kan stoppe mobningen og styrke fællesskabet.

- Inddrag skolen. Digital mobning sker som regel både i fritiden og i skoletiden. Derfor må forældre og skole stå sammen, når mobningen skal standses.

Kilde: Sanne Lind, børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår

Som forældre er det bedste, man kan gøre for at bidrage til at komme den digitale mobning til livs, at lære vores børn, hvordan man opfører sig over for andre på de sociale medier. Det forklarer Naja Kinch Sohn fra Red Barnet.

- Der er en tendens til, at tonen ofte bliver ret hård på de sociale medier. Man skriver måske nogle ting, som man aldrig kunne finde på at sige højt, fordi man føler, at man er lidt hemmelig, når man sidder bag skærmen, siger hun og tilføjer: - Som forældre har vi et ansvar for at tale med vores børn om, hvad der er god tone på nettet. Vi skal få dem til at forstå, at der sidder et menneske i den anden ende og modtager det, de skriver. Desuden skal vi lære dem, at det skrevne ord let kan misforstås, og at det for eksempel kan være svært at fornemme ironi på skrift.

Selvværd

square to 16x9
De sociale medier og jagten på 'likes' kan påvirke selvtilliden i en negativ retning. Foto: Marengdeluxe

Masser af likes og hundredvis af venner. Det er nemt og hurtigt at få opmærksomhed på de sociale medier. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de sociale medier giver os mere selvtillid. Tværtimod. 

Eksempelvis viser en britisk undersøgelse fra 2017, at over halvdelen af de adspurgte unge mellem 11 og 18 år oplever, at de sociale medier giver dem lavere selvtillid og gør dem usikre på deres udseende og deres liv generelt.

Den tendens oplever Camilla Holst også. 

- Det er blevet enormt let at sammenligne sig selv med andre, og især de unge er meget optaget af, hvordan de fremstår sammenlignet med deres venner. De ser, hvordan andre teenagere går klædt, hvordan de sætter håret, og hvor sjovt de har det med deres venner. Det kan hurtigt komme til at føles som et pres, siger hun.

For mange børn og unge kan det nemlig være svært at gennemskue, at de billeder, der bliver uploadet til de sociale medier, kun er et udpluk af virkeligheden, og at det blot er glansbilleder fra et – sikkert – helt almindeligt liv. Det fortæller Sanne Lind.

- Der er blevet skabt en vurderingskultur. De unge ser de andres perfekte liv og tænker: 'Hvorfor præsterer jeg ikke lige så godt?' Det kan gå hårdt ud over selvfølelsen og selvværdet, siger hun.

Hvad kan du gøre som forælder?

Som forælder kan det måske være svært at forstå, at et billede eller et like er så vigtigt. Men du kommer ingen vegne med at negligere det og sige: "Det betyder ikke noget". For det gør det altså for rigtig mange af de unge, og det må man prøve at sætte sig ind i, fortæller Sanne Lind.

Når det så er sagt, mener hun godt, at man kan stille reflekterende spørgsmål til de billeder, der bliver uploadet.

Sociale medier og selvtillid

- Lidt over halvdelen af de unge mellem 11 og 18 år mener, at de sociale medier giver dem lavere selvtillid og gør dem mindre sikre på deres udseende og deres liv generelt.

- Mere end 60 procent af de unge synes, at deres venner skaber et falsk billede af dem selv på de sociale medier.

- 85 procent af de unge synes ikke, at de selv skaber et falsk billede af dem selv på de sociale medier.

Kilde: Britisk undersøgelse fra 2017 foretaget af Headmasters’ and Headmistresses’ Conference og Digital Awareness UK

- Vi skal ikke være bedrevidende, men vi må meget gerne hjælpe vores børn med at udvikle en kritisk sans og forsøge at vise dem den fulde sandhed. Spørg for eksempel ind til, hvilke billeder dit eget barn lægger op på de sociale medier, og hvad de billeder signalerer. Og spørg så ind til, hvilke billeder dit barn aldrig kunne finde på at lægge op, siger hun og tilføjer:

- Hver gang, vi uploader et billede, er det et valg. De sociale medier er kun et lille udpluk af virkeligheden, og det er vigtigt, at vi hjælper vores børn med at forholde sig til det.

Derudover handler det ifølge Camilla Holst om at vise vores børn nogle alternativer til den anerkendelse, de kan få på de sociale medier, og den glæde, som de kan få via et like.

- Det er sjovt og helt okay at iscenesætte sig selv nogle gange, men vi skal lære vores børn, at de også gerne må holde fri fra skuespillet. Håret må gerne hænge, og skoene må gerne være beskidte. Det er en del af tilværelsen. Kort sagt skal vi bygge vores børns selvværd op og vise dem, at de er gode nok, lige præcis som de er, siger Camilla Holst.

'Grooming'

square to 16x9
'Grooming' dækker over, når en voksen kontakter et barn online og presser barnet til eksempelvis at sende nøgenbilleder eller til at mødes for at have sex. Foto: Marengdeluxe

Sociale medier giver mulighed for at chatte med fremmede og lære nye mennesker at kende. Det kan være sjovt og spændende, men det er vigtigt at huske, at man aldrig ved, hvem der sidder i den anden ende.

For selvom de fleste er helt almindelige og venlige mennesker, findes der også en anden type.

Begrebet ’grooming’ dækker over en seksuel krænker – ofte en voksen – der tager kontakt til et barn på de sociale medier og manipulerer og lokker barnet til at sende nøgenbilleder eller til at mødes for at have sex.

Sådan arbejder en ’groomer’ typisk

En ’groomer’:

  1. Vælger barnet på nettet ud fra hans eller hendes profil
  2. Viser interesse for barnet og skaber god kontakt
  3. Opbygger intimt venskab og giver bekræftelser og omsorg
  4. Spørger efter billeder af barnet
  5. Giver gaver (kan bruges senere til at bede om noget til gengæld)
  6. Begynder måske at tale om sex
  7. Spørger om at mødes
  8. Bliver ved med at kontakte barnet, også selvom det ikke svarer
  9. Stiller krav om sex og truer måske med at uploade billeder eller sige hemmelige ting, barnet har fortalt

Kilde: Red Barnet

Som forælder kan det være utrolig svært at opdage, at ens barn er kommet i kontakt med en såkaldt ’groomer’. Ofte bruger de nemlig lang tid på at være søde og venlige og opbygge en nær relation, inden de begynder at presse barnet. Det forklarer Naja Kinch Sohn.

- Man skal passe på med at tegne et skræmmebillede, men på den anden side er vi nødt til at se i øjnene, at der er nogle mennesker derude, som gerne vil i kontakt med børn, siger hun og tilføjer:

- Det er selvfølgelig enormt skræmmende. Desværre er der ikke ret meget, vi kan gøre for at sikre, at vores børn aldrig kommer i kontakt med de mennesker. Men vi kan gøre en indsat for at sikre, at de ikke havner i alvorlige problemer.

Hvad kan du gøre som forælder?

Det vigtigste, vi kan gøre som forældre, er at sikre os, at vores børn tør komme til os, så snart de bliver utrygge, oplever noget ubehageligt på nettet eller har noget, de vil drøfte med os. Det kræver, at vi får opbygget tillid, fortæller Naja Kinch Sohn.

- Vi skal ikke overvåge vores børn på de sociale medier og blande os i alt, hvad de laver. Det kan nemlig nemt komme til at virke, som om vi ikke stoler på dem. I stedet skal vi åbne døren for dem, så de ved, at de kan komme til os og bede om hjælp, hvis det bliver nødvendigt, siger hun og tilføjer:

- Hvis vi har mistanke om, at der foregår noget, som ikke skal foregå, er det selvfølgelig en anden snak. Så skal vi aldrig tøve et øjeblik med at blande os.

Udover at stå til rådighed er det ifølge Sanne Lind vigtigt at hjælpe sine børn med at opbygge en kritisk sans og en forsigtighed på nettet.

- Man skal ikke godkende hvem som helst som ven på de sociale medier, man skal ikke dele sine privatoplysninger med andre, og man skal aldrig mødes med nogen, som man ikke har skypet eller facetimet med. Det er vigtigt, at vi taler med vores børn om det. Vi skal ikke skræmme dem, men vi skal fortælle dem, at det er vigtigt at mærke sine grænser og få sagt fra, hvis man oplever noget ubehageligt, siger hun. 

Eksperternes otte bedste råd: Sådan taler du med din teenager om sociale medier

Tag det alvorligt

Foto: Marengdeluxe
De sociale medier er ikke bare tidsfordriv eller noget overfladisk pjat. Det er en stor del af dine børns liv. Derfor er det vigtigt, at du engagerer dig og tager det alvorligt. Det fortæller seniorrådgiver ved Red Barnet Naja Kinch Sohn.
 
- Jeg tror, at vi som forældre vil komme meget tættere på vores børn, hvis vi forstår, hvor meget de sociale medier fylder i deres hverdag. Ligesom vi spørger dem, hvad de har lavet i skolen eller til fodbold, bør vi gøre det til en naturlig ting at spørge dem, hvordan deres dag har været på de sociale medier, siger hun og tilføjer:
 
- Især fordi det ikke altid er nemt at være på de sociale medier. Som forældre har vi et ansvar for at hjælpe vores børn.

Skab tillid

Foto: Marengdeluxe
Hvis du gerne vil have et indblik i dit barns digitale liv, er du først og fremmest nødt til at skabe tillid. Uden tillid er der ingen dialog, fortæller chefpsykolog Camilla Holst.
 
- Som med alle andre samtaler mellem børn og forældre er tillid altafgørende. Hvis dit barn stoler på dig, vil det ofte ske helt automatisk, at dit barn får lyst til at dele sin verden med dig – herunder det, der sker på de sociale medier, siger hun.

Start tidligt

Foto: Marengdeluxe
Det er meget lettere at sætte rammer, når dine børn er små. Derfor anbefaler Sanne Lind, som er børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, at du begynder at tale om sociale medier, allerede når dine børn er helt små. På den måde kan I også få skabt en naturlighed omkring det at tale om livet på de sociale medier.
 
Desuden er det langt nemmere at tale med sine børn om det, der er sjovt, end om alle udfordringerne, forklarer Naja Kinch Sohn. Derfor er det en god idé, at du begynder at tale om sociale medier, før der opstår problemer. 
 
- Der er masser af positive ting ved de sociale medier. Start dér. Tal med dit barn om alt det sjove og det gode, så de finder ud af, at de sagtens kan tale med dig om sociale medier. Så kan du altid tage fat på de svære ting og udfordringerne senere hen, siger hun.

Tilegn dig viden

Foto: Marengdeluxe
For at kunne hjælpe dine børn, er du nødt til at forstå deres verden. Gennem Børnetelefonen oplever Sanne Lind, at mange unge synes, at det er svært at tale med deres forældre om sociale medier, fordi de synes, at deres forældre ikke ved noget om medierne.
 
- Vi skal ikke nødvendigvis være eksperter i vores børns digitale liv, men vi er nødt til at have en forståelse for, hvad de sociale medier kan, og hvad der er på spil, siger hun og tilføjer, at man ikke skal være bange for at stille spørgsmål.
 
- Lad endelig dit barn være dig teknisk overlegen, men spørg nysgerrigt ind og giv udtryk for, at du gerne vil lære, hvordan de forskellige medier virker. Formentlig synes dit barn bare, at det er sjovt at lære dig noget.

Sænk pegefingeren

Foto: Marengdeluxe
Pas på med at være fordomsfuld og dømmende. Det kan godt være, at du er overrasket over nogle af de ting, der sker på de sociale medier, men hvis ikke du pakker forargelsen væk, risikerer du, at dit barn slet ikke har lyst til at inddrage dig i sit digitale liv. 
 
- Hvis vi løfter pegefingeren, lukker vi ned for dialogen. Vi får meget sjældent noget godt ud af at være meget kontrollerende og styrende over for vores teenagebørn, og hvis vi laver for mange regler og forbud, risikerer vi, at vores børn opretter profiler i det skjulte og ikke tør komme til os, hvis der opstår problemer, siger Sanne Lind.

Vær nysgerrig

Foto: Marengdeluxe
Den bedste måde at skabe en god dialog er ved at have en åben og nysgerrig tilgang.
 
- Tag del i dine børns verden og diskuter de ting, de oplever på både godt og ondt. Vær nysgerrig og spørg ind til, hvilke sociale medier der optager dem, hvordan de fungerer, og hvorfor det netop er dem, der giver mening for dem, siger Camilla Holst.
 
- Det er helt okay at være kritisk som forælder, men lad være med at være bedrevidende. Forsøg derimod at få dine børn til selv at reflektere kritisk over, hvad de laver på de sociale medier ved at stille åbne spørgsmål, tilføjer hun.

Vær en god rollemodel

Foto: Marengdeluxe
Hvis du vil lære dit barn, hvordan man opfører sig på de sociale medier, er du først og fremmest nødt til at være en god rollemodel.
 
- Vi må starte med os selv. Hvis vi ikke lever op til de råd, vi selv giver, virker det som tomme ord, og så lytter de unge ikke, siger Naja Kinch Sohn og uddyber:
 
- Som teenager kan det for eksempel være rigtig svært at forstå, at man skal spørge sine venner om lov, inden man deler billeder af dem, hvis man hele sit liv har oplevet, at ens forældre har lagt billeder op af en uden at have spurgt.
 
Det samme gælder naturligvis i forhold til at have en god tone på nettet og i forhold til, hvor meget man bruger sin telefon, fortæller hun.

Stå sammen som forældre

Foto: Marengdeluxe
Da dit barn var yngre, talte du sikkert med forældrene til dit barns klassekammerater om børnefødselsdage, madpakker og legeaftaler. De emner er formentlig ikke aktuelle i teenageårene, men der er ingen grund til at stoppe med at have en dialog forældrene imellem, bare fordi jeres børn bliver ældre.
 
- Det er oplagt at tale om sociale medier i forældregruppen. Hvad rører sig, hvordan bruger børnene de sociale medier, og hvilke chatgrupper har de? Dit teenagebarn gider måske ikke fortælle dig alting, så måske ved de andre forældre noget, som du ikke ved, siger Sanne Lind og tilføjer:
 
- Ved at have en dialog, kan I som forældre være med til at forebygge og opdage problemerne, og I kan dele jeres erfaringer og hjælpe hinanden med de svære samtaler.