Som barn satte hun spejle op på sit værelse for at føle sig mindre ensom

Marie Hjort Jensen voksede op med to syge forældre og kun sig selv at tale med. Nu kæmper hun for selv at få et andet liv.

Hun kigger ned i bordet. Tankerne kører rundt, og frygten vokser. Alle øjne i klasselokalet er rettet mod 16-årige Marie Hjort Jensen, efter læreren har sagt hendes navn.

På tavlen står ordet konflikt indrammet i en cirkel. Det er overemnet i den kommende projektuge, og flere af eleverne har allerede nævnt ord som krig, fattigdom og politik.

16-årige Marie har aldrig brudt sig om at tale foran alle i klassen. I mange år talte hun stort set kun med sig selv.
16-årige Marie har aldrig brudt sig om at tale foran alle i klassen. I mange år talte hun stort set kun med sig selv. Foto: Plus Pictures / TV 2

Nu vil læreren gerne vide, hvad Marie forbinder med det ord.

Hendes liv har været fyldt med konflikter, så hun ved udmærket, hvad ordet rummer. Men hun tør ikke sige det højt.

Det har altid været hendes problem. Ordene. Ofte er det en lille stemme inden i hende, der siger, om hun må tale eller ej.

Derfor ryster hun på hovedet, da læreren kigger på hende.

Men inderst inde har Marie besluttet sig. Hendes projekt skal handle om indre konflikter. Det har det faktisk gjort hele hendes liv.

Det hele begyndte med en mor, der lå på sofaen.

Maries barndomshjem udefra.
Maries barndomshjem udefra. Foto: Plus Pictures / TV 2

En isoleret barndom

Marie Hjort Jensen kommer fra et hjem, hvor både mor og far led af svære depressioner og i lange perioder var arbejdsløse.

Der blev ikke sagt ret mange ord under Maries opvækst. Ofte lå hendes mor og sov på sofaen, når hun kom hjem fra skole. Faren stirrede ud i luften.

Som otteårig hørte Marie første gang ordet depression, men hun forstod ikke, at det var unormalt.

Marie som barn
Marie som barn Foto: Privatfoto / TV 2

Hvis hun spurgte sin mor og far, om de skulle bage eller spille et spil, fik hun et nej. Hun tænkte, om det var, fordi der var noget galt med hende. Men forældrenes liv var presset af en anden grund.

Jeg begyndte nok at skjule min ensomhed ved at sige: “Jeg har ikke brug for venner”

Marie Hjort Jensen

Hendes storebror led af nyresvigt, og mange dage blev tilbragt på hospitalet. Som teenager fik han transplanteret en ny nyre, men da han endelig var i bedring, blev han også diagnosticeret med atypisk autisme. Den erkendelse slog særligt Maries mor helt ud.

Marie sammen med sin storebror derhjemme.
Marie sammen med sin storebror derhjemme. Foto: Privatfoto / TV 2

Inde på sit værelse lærte Marie at passe sig selv. Hun satte spejle op rundt omkring på væggene. På den måde kunne hun se sig selv flere steder, og det var næsten som at være sammen med andre mennesker.

- Mit spejlbillede var mit eneste samvær i flere år. Jeg følte, jeg var ved at blive sindssyg, fordi jeg bare snakkede med mig selv, siger Marie Hjort Jensen.

Maries forældre var i en længere periode begge ramt af depressioner, hvilket gjorde, at de ikke havde meget overskud.
Maries forældre var i en længere periode begge ramt af depressioner, hvilket gjorde, at de ikke havde meget overskud. Foto: Plus Pictures / TV 2

De mange timer brugte hun på at se engelsksprogede tv-serier og på at indrette det lille rum igen og igen. Familien boede 13 kilometer uden for byen og skolen, og det gjorde det svært at få venner. Når Marie fik en ven, gled det altid ud i sandet igen.

Med tiden fik hun flere sygedage, og omkring 7. klasse eskalerede det. I flere uger blev hun væk fra skole, og som 13-årig stoppede hun helt med at komme.

I stedet valgte hun at blive på sit værelse. Isoleret fra alt.

- Jeg begyndte nok at skjule min ensomhed ved at sige: “Jeg har ikke brug for venner”, siger Marie Hjort Jensen.

Når hun kunne sig selv, var det som om, at hun ikke var helt alene.
Når hun kunne sig selv, var det som om, at hun ikke var helt alene. Foto: Marie Hald / TV 2

Indtil da var der ingen, der havde reageret, men nu indkaldte kommunen familien til en række møder. Ved et møde blev der talt om en kostskole, som måske kunne støtte Marie.

Hjælper unge til at vælge et andet liv

Det var Skolen på Slotsvænget, der ligger i Fredensborg. En skole, der forsøger at hjælpe unge med at ramme en anden livsbane end den, deres forældre er havnet i.

Over et år er 16-årige Marie og to andre unge blevet fulgt på skolen i dokumentarserien ‘Overleverne’, der onsdag sendes på TV 2.

'Overleverne'

Dokumentarserien 'Overleverne' følger de tre teenagere Marie, Nicolai og Daniel i deres sidste år på en kostskole.

Fælles for de tre unge er, at de er vokset op i socialt belastede familier.

På Skolen på Slotsvænget får de hjælp til at komme væk fra de mønstre, finde ud af at de duer til noget og skabe deres egne drømme.

Instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen står bag ’Overleverne’, som er støttet af DFI og TV2 og produceret af Plus Pictures.

Første afsnit kan ses allerede nu på TV 2 PLAY, og på TV 2 21. november klokken 21.25.

For Marie stod tiden på skolen i skarp kontrast til det stille og ensomme liv på værelset.

Hun skulle lære at vaske tøj, komme op til tiden, være social og koncentrere sig en hel dag i klassen. Samtidig begyndte drengene at vise interesse for hende.

- Der var bare mange ting, jeg skulle finde ud af. Så jeg valgte nok ubevidst det faglige i skolen fra, fordi det var det sværeste, siger Marie.

Ved en skole-hjem-samtale påpegede lærerne, at hun skulle tage mere ansvar for at sige noget i timerne. Det ville blive vigtigt på et senere tidspunkt – både til afgangsprøven og længere ude i fremtiden.

Marie sammen med sin mor og far til skole-hjem-samtale på skolen.
Marie sammen med sin mor og far til skole-hjem-samtale på skolen. Foto: Plus Pictures / TV 2

Med til mødet var også Maries mor og far, som gerne ville hjælpe, men havde svært ved det.

- Jeg ved ikke, hvad hun har brug for. Hun ved det ikke engang selv, sagde Maries mor.

For Marie handlede det om, at hun ikke kunne se en mening med at sige noget i klassen. I hendes hoved var der jo altid en anden, der havde et bedre svar.

Hvad hun ikke vidste på det tidspunkt, var, at hun kæmpede mod angst.

Noget, der især blev udløst, når andre forventede noget af hende. Det mærkede hun i skolens projektuge, da hun skulle fremlægge sit emne.

Angsten for det uvisse

Marie forlod klasselokalet med rystende hænder. Hun satte sig i en sofa, mens hun forsøgte at samle tankerne omkring sin præsentation.

- Marie, hvad foregår der? spurgte læreren forsigtigt, da hun satte sig på hug foran sin elev.

- Jeg kan ikke klare det, svarede Marie.

- Er det opgaven, vi snakker om?

Marie før fremlæggelsen i projektugen på skolen.
Marie før fremlæggelsen i projektugen på skolen. Foto: Plus Pictures / TV 2

Marie nikkede. Hun kunne ikke holde tanken om at skulle præstere ud.

- Jeg kan ikke prøve. Jeg kan ikke finde ud af det, sagde hun frustreret.

- Det nemmeste ville være at lade være, men jeg tror bare ikke, at det er det, du vil blive gladest for i sidste ende. Jeg tror, du ville være ærgerlig over ikke at have prøvet.

Langsomt blev hun overbevist om, at hun godt kunne. At hun ikke ville dø af det. Hun gik tilbage til klasselokalet og fremlagde - dog kun foran lærerne og ikke foran hele klassen ligesom de andre.

Karakteren blev 4. Hendes makker fik 10, og Marie havde svært ved at slippe følelsen af, at det var gået dårligt. Hun skulle have talt højere og sagt noget mere.

Senere på dagen kom læreren ind på Maries værelse.

- Jeg vil bare lige give dig det sidste klap på skulderen og sige, at du klarede det så godt. Du skal tage hjem i ferien og være så stolt over, at du gjorde det, selvom det var svært, sagde hun.

Hele sit liv har Marie sagt til sig selv, at hun ikke er god i skolen. Det tankemønster er svært at ændre.
Hele sit liv har Marie sagt til sig selv, at hun ikke er god i skolen. Det tankemønster er svært at ændre. Foto: Plus Pictures / TV 2

Midt i de negative tanker havde Marie overset sejren ved, at hun var gået tilbage til klassen for at fremlægge. Måske stod firetallet alligevel som symbolet på noget positivt.

Som afgangseksamen kom tættere på, begyndte Marie at fokusere mere på skolen.

Jeg vil ikke ende som mine forældre

Marie Hjort Jensen

Blev mindre og mindre nervøs

Hun havde skrevet flere siders noter til sin første eksamen i mundtlig dansk, som bare skulle siges højt. Men da hun sad derinde, kunne hun ikke få et ord ud af munden.

Karakteren blev 00.

Den næste eksamen i samfundsfag gik bedre. Hun mærkede, at erfaringen fra de andre eksamener begyndte at hjælpe, og det afspejlede sig i karakteren 02. Nu ventede den sidste eksamen i mundtlig engelsk.

Hjemme på værelset havde Marie altid brugt de lange timer på at se stribevis af udenlandske serier. Altid uden undertekster. På den måde blev det engelske sprog kodet ind i hendes hoved, og hun følte sig sikker i at tale det.

Til eksamen skulle hun tale om den religiøse gruppering amish-folket. Hun var nervøs, men mindre end ved de to foregående eksamener. Nu havde hun prøvet det før.

Marie smilede, da hun kom ud fra klasselokalet.

Marie lige efter sin sidste eksamen i mundtlig engelsk.
Marie lige efter sin sidste eksamen i mundtlig engelsk. Foto: Plus Pictures / TV 2

- Jeg fik 12, fortalte hun anspændt, fordi hun næsten ikke vidste, hvordan hun skulle reagere.

- Så er du også en stræber nu, jokede en af de andre elever.

- Ja, og det har jeg det fint med, svarede Marie.

Vil ikke ende som sine forældre

I dag er det halvandet år siden, at hun modtog sit eksamensbevis til dimissionsfesten, mens mor og far klappede af deres datter.

Med det bevis var Marie et skridt tættere på målet om at blive mere selvstændig.

Nu er hun fyldt 18 år, og det næste skridt er at få et arbejde, flytte hjemmefra og komme ud at rejse.

- Jeg vil ikke ende som mine forældre, siger Marie Hjort Jensen.

Skal hun undgå det, er hun nødt til at blive ved med at udfordre sig selv. Men det er svært og noget, hun stadig kæmper med den dag i dag.

- Jeg er stadig rigtig bange for at udfordre min angst og for fremtiden. Jeg er bange for, at jeg ikke kan lægge min angst til side og få et arbejde, for så kan jeg ikke bo for mig selv. Og hvad gør jeg så?

- Jeg har drømme om, hvad jeg gerne vil, men jeg tænker også, at de mål kræver, at jeg bliver mere selvstændig, siger Marie Hjort Jensen.

Følg Marie og to andre unges kamp for at bryde med den sociale arv i dokumentarserien 'Overleverne' allerede nu på TV 2 PLAY, eller når første del har premiere onsdag 21. november klokken 21.25 på TV 2.