Tre teenagere ville ikke ende som deres forældre - sådan er det gået dem siden tv-program

16x9
Siden optagelserne til 'Overleverne' sluttede i sommeren 2017, er der sket meget hos Nicolai, Marie og Daniel. Foto: Marie Hald / TV 2

Nicolai, Marie og Daniel kommer alle fra socialt udsatte familier, men har i dag skabt deres egne drømme for fremtiden.

Det er halvandet år siden, at de alle tre stod med et afgangsbevis i hånden. Smilende og lettede.

Nicolai, Marie og Daniel havde færdiggjort 9. klasse og var dermed et skridt tættere på et voksenliv, som de håbede ville blive anderledes end deres forældres.

De tre unge kommer fra familier med arbejdsløshed, psykisk sygdom og misbrug. Men på Skolen på Slotsvænget i Fredensborg forsøgte man at hjælpe dem til at ramme en anden livsbane.

Over et skoleår blev de fulgt i dokumentarserien 'Overleverne', hvor særligt et spørgsmål rejste sig til sidst: 

Kunne de gøre sig fri af fortiden?

Her fortæller Nicolai, Marie og Daniel, hvordan det er gået siden optagelserne, hvad de laver i dag, og hvilke drømme de har for fremtiden.

Daniel er ved at uddanne sig til smed

Daniel er vokset op med misbrug i familien. På en kostskole i Fredensborg har han skulle lære at bryde det mønster og skabe sine egne drømme. Video: Anders Masannek

Daniel er fyldt 18 år og går på teknisk skole i Roskilde, hvor han læser til smed.

Da han begyndte på kostskolen som 13-årig, var han indelukket og stærkt præget af en utryg barndom med en far, der var narkoman. Daniel kunne ikke mærke sine egne følelser og havde svært ved at føle glæde, sorg og kærlighed. 

Da Daniel startede på skolen, blev han testet af læreren i at genkende ansigtsudtryk. Daniel kunne kun genkende yderpunkterne: Meget glad og meget ked af det. Alle nuancerne var han helt blank på. 

Efter fire år på skolen har han dog gennemgået en stor forvandling.

Jeg vil gerne, at nogen siger til mig: "Du skal gøre sådan og sådan, for det er kun dig, der kan gøre det"

Daniel

Fra at være indelukket og udtryksløs er han blevet åben, glad og imødekommende. Samtidig er han blevet klogere på sig selv og på andre.

- Jeg har brugt oceaner af tid på nettet, hvor jeg har søgt på alt det med følelser, som jeg havde så svært ved at forstå. Jeg ville bare så gerne forbedre mig, siger Daniel.

'Overleverne'

Dokumentarserien 'Overleverne' følger de tre teenagere Marie, Nicolai og Daniel i deres sidste år på en kostskole.

Fælles for de tre unge er, at de er vokset op i socialt belastede familier.

På Skolen på Slotsvænget får de hjælp til at komme væk fra de mønstre, finde ud af at de duer til noget og skabe deres egne drømme.

Instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen står bag ’Overleverne’, som er støttet af DFI og TV2 og produceret af Plus Pictures.

Første afsnit kan ses allerede nu på TV 2 PLAY, og på TV 2 21. november klokken 21.25.

I dag bor han i hverdagene for sig selv tæt på skolen i Roskilde, og i weekenderne er han hjemme ved sin familie. 

På skolen har han fået gode venner, som han ofte spiller spil eller ser film med. 

Indimellem bliver der drukket øl, men Daniel er forsigtig med at drikke for meget. Alle slags stoffer går han desuden en stor bue udenom. Han har alt for mange gange oplevet sin far miste kontrollen, når han har været påvirket, og det spor vil Daniel ikke gå i. 

Når han bliver gammel nok, vil han gerne gøre karriere i militæret, fordi han tænker, at der vil være blik for de kvaliteter, han har at tilbyde. 

- Jeg vil gerne have et bifald, et lille klap på skulderen. Jeg vil gerne, at nogen siger til mig: "Du skal gøre sådan og sådan, for det er kun dig, der kan gøre det", siger Daniel.

Marie drømmer om at rejse

Marie er fyldt 18 år og bor i dag hjemme hos sine forældre, indtil hun finder ud af, hvad der skal ske fremover.

Da Marie begyndte på skolen, var hun meget usikker og ville helst ikke tage ordet i klassen. Hun var meget præget af, at der ikke var blevet sagt ret mange ord i hendes opvækst, fordi begge forældre led af svære depressioner. I lange perioder isolerede hun sig derfor på værelset. 

Siden optagelserne har Marie fået konstateret angst, som hun nu får hjælp til at arbejde med. Først gik hun i et gruppeforløb med andre unge, men efter hun er fyldt 18 år, er hun rykket over i voksenpsykiatrien. 

Jeg kan godt blive bange for, at jeg aldrig når mine drømme, fordi jeg er, som jeg er

Marie

Angsten fylder meget i Maries liv, men hun er ikke tvivl om, at hun har rykket sig i tiden under og efter skolen. 

- Da jeg gik på skolen, havde jeg ingen idé om, hvad jeg skulle efter 9. klasse. Nu har jeg nogle drømme, som jeg håber, at jeg kan arbejde mod, siger Marie.

En af drømmene er at blive mere selvstændig. 

Marie er ikke længere kæreste med Lukas fra skolen og er siden optagelserne selv begyndt at kigge efter en lejlighed, så hun kan flytte hjemmefra. Hvis hun kommer tættere på byen, håber hun, at det også vil gøre det lettere at få et job.

Marie er blevet bedre til at stå ved sig selv og tør oftere skille sig ud - blandt andet med sit hår, som i dag er blevet farvet lyserødt.
Marie er blevet bedre til at stå ved sig selv og tør oftere skille sig ud - blandt andet med sit hår, som i dag er blevet farvet lyserødt. Foto: TV 2

- Jeg kan godt blive bange for, at jeg aldrig når mine drømme, fordi jeg er, som jeg er. Jeg vil også gerne rejse rundt i verden, men det kræver rigtig meget. Jeg skal være mere selvstændig og tjene nogle penge, siger Marie.

Hun har fået en kontaktperson hos kommunen, som hjælper hende mod det mål. Håbet er, at hun på et tidspunkt kan komme på sprogrejse – måske til Sydkorea. 

- Jeg vil gerne til Sydkorea, fordi jeg tænker, at man kan se ud, som man har lyst til, der. Folk kigger ikke mærkeligt, som de gør her i Danmark, siger Marie.

Nicolai vil være psykolog eller botaniker

Nicolai voksede op i en socialt udsat familie. Han blev mobbet i skolen og følte sig ofte utryg.

Nicolai er fyldt 19 år og er flyttet i egen ungdomsbolig i Roskilde.

Inden Nicolai startede på Skolen på Slotsvænget, boede han med sin mor, som sjældent havde meget struktur i hverdagen. Nicolai blev mobbet i skolen, følte sig ensom og lå for det meste i sin seng og så tv-serier og spiste slik.

Alt det blev der lavet om på, da han kom på kostskolen.

- Det blev et kæmpe vendepunkt i mit liv. Det var, som om jeg blev vækket fra en søvn. Jeg fik et pusterum til at færdiggøre min 9. klasse og blev hjulpet med at udrette ting, som jeg aldrig havde drømt om, at jeg kunne – som at løbe et maraton. Jeg oplevede at få venner, og jeg følte, at jeg fik en familie på skolen, siger Nicolai.

Hans store passion er stadig planter, og indtil for nylig har han gået på Vilvorde Roskilde Tekniske Skole på gartnerlinjen. Men da han plages af en dårlig ryg og derfor havde problemer med det tunge fysiske arbejde, sprang han fra.

- Det var heller ikke udfordrende nok. Jeg vil hellere uddanne mig mere bogligt og enten blive botaniker eller psykolog. Botaniker, fordi jeg interesserer mig for alt det teoretiske omkring planter. Og psykolog, fordi jeg tænker, at jeg vil være god til at hjælpe andre, siger Nicolai.

På det private plan drømmer han om at rejse til Canada, at finde kærligheden og få et stille og roligt liv med familie.

Jeg har distanceret mig rigtig meget fra alt det derhjemme – nok for at beskytte mig selv

Nicolai

Nicolai har stadig kontakt til nogle af de unge fra kostskolen, og han har fået nye venner på skolen i Roskilde. Dog er det ikke altid helt nemt for ham at skabe nye relationer.

- Indimellem falder jeg tilbage i mine gamle mønstre og føler mig lukket inde i mig selv, dum og ensom, siger han.

Nicolai har stort set ingen kontakt med sin familie for tiden. Heller ikke sin mor, som han boede med, før han startede på kostskolen. 

- Jeg har været nødt til at tage vare på mig mig selv, og jeg har valgt at koncentrere mig om min uddannelse. Faktisk tænker jeg ikke så meget over, at vi ikke har kontakt. Jeg har distanceret mig rigtig meget fra alt det derhjemme – nok for at beskytte mig selv, siger Nicolai og tilføjer:

- Men jeg elsker min mor, og jeg er sikker på, at vi en dag finder hinanden igen. Men lige nu er det vigtigt for mig at komme videre i mit liv, og så er jeg nødt til at fjerne mig fra alt det, der kan hindre mig i det.