Fem gode råd: Sådan holder I jul på lavt budget

16x9
Julepynten er enten arvet eller hjemmelavet i huset i Ry. Foto: SJORT.DK

I samarbejde med ALDI

Liv la Cour holder jul på budgetniveau. Uden at gå på kompromis med højtidens hygge og traditioner.

Når familien Danmark danser rundt om de julepyntede nåletræer, har hvert voksent led i kæden oftest brugt mange penge forud for den store dag.

Gaver og grantræer, kager og kanel. Det koster alt sammen.

Men 31-årige Liv la Cour fra Ry har fundet en alternativ måde at holde jul på. Hun mener nemlig, at der gemmer sig noget vigtigt i nøjsomheden og i at kigge efter løsninger, der kræver mindre af julebudgettet.

Jul på budget

I en artikelserie sætter tv2.dk og Aldi sammen fokus på ‘Jul på budget’. Alt sammen uden at gå på kompromis med hyggen og de gode traditioner.

Vi skal ind på livet på nogle af dem, som er gode til at fejre jul uden at bruge en formue.  Samtidig giver vi gode tips og tricks til, hvordan man selv kan holde jul på budget.

- Det er dejligt, at man sparer nogle ekstra penge, men det er lige så meget det bæredygtige aspekt, siger hun om sit valg.

Naturlig pynt

Når det kommer til at holde jul på budget og undgå at belaste omverdenen mere end nødvendigt, er der mange måder at gribe det an på.

Eksperterne foreslår, at man kan lave lister over, hvad der skal købes i hele måneden, så man undgår at købe for meget. De mener også, at man kun skal handle ud fra det, som man har økonomien til. Simpelt. Og alligevel går det galt for mange.

Afstemning

Når det kommer til det konkrete indhold af Liv la Cours jul, så skærer hun ingen hjørner. Selv når det kommer til pynten, er der tænkt i omkostningslette og genanvendelige løsninger.

- Ud over julelysene køber jeg ingenting til mine adventsdekorationer, fortæller hun.

- Jeg finder det hele i naturen, og det bliver simpelthen så smukt. Hvis jeg endelig skal købe min pynt, så skal den være bæredygtig. Jeg fandt nogle guldstjerner af genbrugspapir, lavet som en del af et afrikansk projekt. Det lyder lidt kliché-fyldt, men det er sjovere at gå på jagt efter noget unikt, frem for at storme i Søstrene Grene, mener hun.

Liv la Cour bruger en del af julemåneden på at samle materiale fra naturen, som kan bruges til julepynt.
Liv la Cour bruger en del af julemåneden på at samle materiale fra naturen, som kan bruges til julepynt. Foto: SJORT.DK

Derudover sætter hun en stor ære i ikke at smide julepynt væk. Nisser, guirlander og julekugler med en del patina og mange pyntedage på cv’et er i høj kurs hos Liv la Cour.

- Næsten alt mit julepynt er gået i arv fra tidligere generationer, så jeg har stadig min farmors gamle julekugler og trænisser, fortæller hun.

Hold økologisk jul med ALDI

ALDI har en klar holdning til økologi og ønsker, at alle skal have råd til at købe de bedste råvarer - både til gavn for kunden selv og miljøet. Derfor introducerer ALDI løbende flere økologiske varer i alle ALDI-butikker.

Så hold øje med det grønne Økolivet-logo, når du handler i din lokale ALDI-butik.

Dem, der gemmer gavepapiret

Gaveindkøbene har været de sværeste at skære ned på, fortæller Liv la Cour, for selvom hun gerne vil reducere det materielle forbrug, kan det være svært, når alle i familien elsker at give hinanden pakker fra under træet:

- I år har vi taget en fælles beslutning om gaverne. Vi har skåret andelen af voksne modtagere ned med 50 procent, så vi kun giver til den nærmeste familie. Derudover giver vi kun én gave hver, så vi ikke fylder gavebudgettet ud med små unødvendige følgepakker, fortæller hun.

Man mister noget i al den overflod, som december er kendetegnet af, og vi glemmer at værdsætte de enkelte ting, fordi man skal nå at have det hele.

Liv la Cour

Hos Liv la Cour finder man, modsat mange andre julestuer, imidlertid ikke affaldssække fyldt til randen med flerfarvet gavepapir, når juleaften er overstået.

- Det er jo noget, folk joker lidt med, men vi er familien, der gemmer gavepapiret. Vi sørger for at pakke vores gaver ind med små tapebidder, så vi ikke ødelægger papiret, og så binder vi genbrugeligt silkebånd om pakkerne. Det er faktisk en af mine største glæder hvert år, når jeg finder det gamle gavepapir frem, fortæller Liv la Cour.

Hun holder jul sammen med sin mand, forældre, søster, svoger, onkel, tante og i år også med en baby, der er vej.

Gavepapir, der har spor af at være brugt før, er det flotteste, synes Liv la Cour.
Gavepapir, der har spor af at være brugt før, er det flotteste, synes Liv la Cour. Foto: SJORT.DK

Værdsæt hver enkelt brunkage

Når det kommer til julemiddagen, skal de sætte tænderne i én lokalkøbt and til otte mennesker. Det er kødgrænsen hos Liv la Cour.

- Vi går meget op i ikke at have for meget kød, men i stedet kompensere med grønt tilbehør. I år laver min søster jule-falafler og vores risalamande bliver lavet på rismælk. Men det vigtigste er, at vi ikke laver mere mad, end vi kan spise, for man kommer let til at smide alt for meget ud, forklarer hun.

Maden er netop en af de tunge poster i et julebudget. 1,5 kilo flæskesteg svarer eksempelvis til 34 kilo CO2, og er man til gås, lyder tallet på 24 kilo. For Liv la Cour giver det god mening at begrænse sig på det punkt.

Også konfekt-kategorien er omskabt fra storproduktion til familiært hygge-projekt.

- De forgangne år var der jo nærmest fem forskellige slags småkager, der skulle æltes, formes og bages. Det endte med at blive en stressfaktor, så nu er min søster, og jeg blevet enige om kun at lave brunkager til familien. Jeg synes, man nyder dem mere nu.

5 veje til en billigere jul

Brug lister

Lav gerne en eller flere lister over alt, der skal købes til julemåneden. Mad, pynt, gaver, tøj. Så bliver du ikke fristet til impulskøb undervejs, og der er tid til at lede efter den bedste pris på varen.  

Julemad

En af de tunge poster på julebudgettet. Det er værd at lave en madplan over alle retter, snacks og andet, der skal bruges i måneden. Og overvej også, om du kan lave noget selv. 

Julepynt

Lav den selv. Også selvom du ikke er en mester med saks og farver. Gør det noget, at tingene er lidt skæve? Genbrug pynt fra tidligere år. Eller måske har du arvet noget. Det er også et godt råd, at du laver din pynt ud fra materiale hentet i naturen. 

Julegaver

Afstem forventningerne og vær ærlig om, hvad din økonomi rækker til. Find ud af, hvad du har råd til, hvem der skal have gaver, og hvor dyre de skal være? Så undgår du, at gaveindkøbene løber løbsk.

Energi

Forbruget af strøm vokser med omtrent 30 pct. i december i en gennemsnitlig dansk familie. Forbruget kan begrænses ved at slukke for apparater, der ikke bruges eller er standby. Tø maden op i køleskabet. Og opvarm evt. retter sammen, hvis det er muligt.

Tættere på julens idé

Det handler derfor ikke kun om penge, når Liv la Cour køber pakkespilsgaver i genbrugsbutikker og systematisk udglatter gavepapiret juleaften.

Det er også en modreaktion på julemånedens travlhed og tendens til overforbrug og et forsøg på at tænke bæredygtigt og budgetvenligt. Uden at tabe traditionerne på gulvet.

- Jeg synes, der er meget mere at hente ved at sænke tempoet og vende den mørke tid til noget hyggeligt, siger Liv la Cour og tilføjer:

- Man mister noget i al den overflod, som december er kendetegnet af, og vi glemmer at værdsætte de enkelte ting, fordi man skal nå at have det hele.