72-årig vil selv bestemme over sin arv: Mine ældste børn skal have mindre end de yngste

Kan man gøre forskel på sine børn, når arven skal fordeles? Det vil Johan Gaunitz gøre, men hvad siger hans børn til det?

Johan Gaunitz er far til fire voksne børn med to forskellige koner. De to ældste bor i Sverige, og de to yngste i Danmark. Han er 72 år og har netop taget stilling til sin sidste vilje.

Han har en ganske særlig plan med sin egen arv. Han vil gerne gøre op med den gængse måde at fordele arv på. Han vil gøre forskel på børnene, så de to yngste børn får mere end de to ældste.

- Mine ældste børn er bedre etablerede og har gode jobs. Mine to yngste er først lige blevet færdiguddannede og ligger økonomisk set langt bagud i forhold til de ældste. De ældste har ikke brug for så meget arv, forklarer Johan Gaunitz.

72-årige Johan Gaunitz har fire børn fra to forskellige ægteskaber. De to ældste bor i Sverige og de to yngste i Danmark. Han holder umådelig meget af alle fire børn. Alligevel synes han, der vil være en ide i, at de to yngste får flere penge, når han dør.
72-årige Johan Gaunitz har fire børn fra to forskellige ægteskaber. De to ældste bor i Sverige og de to yngste i Danmark. Han holder umådelig meget af alle fire børn. Alligevel synes han, der vil være en ide i, at de to yngste får flere penge, når han dør. Foto: TV 2/Nordisk Film

Vi råder over mere af vores arv end for 20 år siden

Hvert år dør lidt over 50.000 danskere. I 2017 var der 35.000 enlige personer, der døde. De efterlod i gennemsnit 860.000 kroner i nettoformue i arv. Det viser en undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men når arven skal fordeles, er det ganske atypisk at gøre forskel på sine børn, forklarer advokat Lone Brandenborg.

- Langt de fleste ønsker at fordele arven ligeligt mellem deres børn. De fleste går faktisk meget op i, at der ikke skal gøres forskel.

Følelser og penge

For Johan Gaunitz har det ikke været nogen helt nem beslutning at gøre forskel på sine børn. For hvad vil de ældste børn sige til det? Vil de blive kede af det? Og kan penge og følelser holdes adskilt?

- Jeg elsker alle mine fire børn lige meget, så det har ikke noget at gøre med vores relation, understreger Johan Gaunitz, hvis dilemma kan følges i programmet ’Når arven splitter os’.

Her skal han fortælle sin ældste søn, at han har planer om at give ham færre penge end de to yngre søskende. Den besked har han været nervøs for at overdrage.

- Jeg vidste ikke, hvordan han ville tage det. Det var jo ikke udelukket, at han blev vred på mig.

Sådan råder du over egen arv

I 2008 blev arvelovgivningen i Danmark ændret. Det betyder, at folk nu i højere grad selv bestemmer over deres egen formue efter deres død.

I dag er en fjerdedel af ens samlede formue såkaldt tvangsarv, der, hvis man har ægtefælle og børn, skal gå til de nærmeste arvinger. De sidste tre fjerdedele har man selv lov at bestemme over.

- Det betyder, at man selv kan bestemme, om resten af ens formue skal gå til Kattens Værn, en elskerinde eller noget helt tredje, forklarer Lone Brandenborg.

Afstemning

Og den mulighed har Johan Gaunitz tænkt sig at benytte sig af.

Derfor kører han til den svenske by Växsjö – cirka 1000 kilometer oppe i Sverige – for at sætte sin søn Mathias Gaunitz ind i sine planer. Han skal arve mindre.

Idéen bliver modtaget med blandede følelser.

- Det er jo dine penge, så du skal fordele dem, som du synes er bedst, siger han.

Hverken Johan Gaunitz eller hans søn Mathias Gaunitz er særlig komfortable ved at tale om arv.
Hverken Johan Gaunitz eller hans søn Mathias Gaunitz er særlig komfortable ved at tale om arv. "Det var sværere at tale om, end jeg troede. Det gav et helt stik i hjertet. For det er et følsomt emne", fortæller Johan Gaunitz. Foto: TV 2/ Nordisk Film

Alligevel synes Mathias Gaunitz, at hans far har glemt at tage højde for en vigtig ting: At børnene kan stå i en anderledes økonomisk situation om nogle år, hvor de yngste måske kommer til flere penge.

- Jeg kan godt se det rimelige i det, men hvis du venter, kan det jo være, det ser anderledes ud, siger han.

I det hele taget tror Mathias Gaunitz, at han og hans tre søskende sagtens selv ville kunne fordele sol og vind lige mellem sig.

- Hvis en af os ikke har så mange penge, skal vi andre nok hjælpe til. Jeg tror egentlig, at det er bedst, at vi søskende tager os af hinanden, siger han.

Sørg for, at dine børn kender grunden

Hvis man ønsker at gøre forskel på sine børn, når man skriver sit testamente, er det en god idé at tage den svære samtale med dem på forhånd eller som minimum give en forklaring i selve testamentet. Det forklarer Lone Brandenborg.

- Det er vigtigt, at man tænker over, hvordan det kan påvirke børnenes indbyrdes forhold på sigt. Derfor er det en god idé at fortælle om baggrunden for ens beslutning inden eller forklare beslutningen i selve testamentet, så man ikke sætter en kile i deres forhold, siger hun.

42-årige Mathias Gaunitz og hans søster har fået besked om, at de skal arve mindre end deres to yngre søskende. Johan Gaunitz har ikke fortalt sine to yngste børn, at de skal arve mere.
42-årige Mathias Gaunitz og hans søster har fået besked om, at de skal arve mindre end deres to yngre søskende. Johan Gaunitz har ikke fortalt sine to yngste børn, at de skal arve mere. Foto: TV 2/Nordisk Film

Johan Gaunitz er i dag glad for, at han har fået talt med både Mathias og sin ældste datter om sin sidste vilje. Datteren tog det, ifølge ham, helt fint. Han har ikke fortalt det til de to yngste børn, der begge er i 30’erne og netop er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Han er stadigvæk fast besluttet på at give sine yngste børn mere i arv end de ældste, men ved ikke præcis, hvor stor forskellen skal være.

Og så har han tænkt en del over sin søns tanker om, at de to yngste måske får flere penge mellem hænderne en dag.

- Det kan sagtens være, at situationen ændrer sig, men så kan jeg også ændre i mit testamente igen. Nu hvor jeg har talt med mine børn om begrundelsen for mit valg, siger han.

Du kan følge Johans historie torsdag klokken 20 på TV 2 eller se den allerede nu på TV 2 PLAY.