16x9

Derfor tjekker du telefonen hele tiden uden at tænke over det

I samarbejde med CBB Mobil

Vores hjerne har opdaget en direkte kobling mellem sociale medier og dopamin, og det har indflydelse på vores ustyrlige trang til at tjekke telefonen.

Telefonen ligger ved siden af dig i sofaen, og helt uden at tænke over det, griber du den og åbner Instagram, selvom det fuldstændig fjerner fokus fra det, du er igang med.

Du scroller igennem et par billeder og lægger så telefonen fra dig igen uden at tænke videre over det.

Men hvorfor tjekker vi vores telefoner i tide og utide uden noget egentligt formål? Og hvad sker der, når vi poster billeder og venter spændt på modtagelsen fra vores følgere om den digitale omverden?

I artiklen her går to forskere i dybden med, hvorfor vores tilknytning til de sociale medier er så stærk, vi gør ting, vi ikke har kontrol over. Hvad der sker med os, når vi navigerer i et univers på de sociale medier, hvor selviscenesættelse, filtrer og det fejlfrie liv er normen?

Det (u)perfekte liv på SoMe

Denne artikel er en del af artikelserien ’Det (u)perfekte liv på SoMe’, der præsenteres i samarbejde med CBB.

I denne artike går vi i dybden med, hvordan tilstedeværelsen på sociale medier påvirker hjernen, hvordan presset fra de sociale medier påvirker os i det virkelige liv, samt hvordan det kommer til udtryk i samfundet.

Uanset om man er typen, der poster billeder i massevis, eller om man blot er passiv tilskuer på Snapchat, Facebook, Twitter og Instagram, så arbejder hjernen konstant på at at få dopamin, og her spiller sociale medier en stor rolle i dagligdagen.

Hjernen ved godt, at de mange apps på telefonen er en nem vej til en varm følelse i kroppen, når vi får likes, og den ignorerer den tomme fornemmelse, der opstår, når telefonen er tom for notifikationer.

- Sociale medier har stor indflydelse på os som mennesker, fordi de efterligner socialt samvær, og det er enormt følelsesmæssigt engagerende og vanedannende, siger hjerneforsker Jon Sigurd Wegener, der er hjerneforsker og ekstern lektor på CBS.

Der skal arbejdes for dopaminen

Sociale medier er en fast del af hverdagen for størstedelen af befolkningen i Danmark.

I 2018 var det i gennemsnit 93 procent af befolkningen i aldersgruppen 15-46, der dagligt benyttede sig af sociale medier.

Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ingen overraskelse, at det sociale liv i det digitale univers har rodfæstet sig i vores samfund.

Notifikationerne på vores smartphone er en konstant fristelse i hverdagen.
Notifikationerne på vores smartphone er en konstant fristelse i hverdagen. Foto: Unsplash

- Når man først mærker, hvor godt det føles at få en masse likes, bliver det lagret meget kraftigt i hukommelsen, og der skabes en kobling mellem det at modtage likes og følelsen af velbehag. Derfor søger vi den følelse igen og igen, siger han.

De fleste kender følelsen af at have en trang til at tjekke sin telefon uanset om man har postet noget eller ej, og i langt størstedelen af tilfældene giver vi efter for den trang.

Stoffet dopamin

Dopamin er et signalstof i hjernen, som giver drivkraften til vores handlinger: Hvis der skabes ubalance i hjernens dopaminniveauer, kan det føre til depression, manier, koncentrationsproblemer, misbrug og afhængighed. 

Belønnings- og lykketilstanden opnås i et kompliceret samspil mellem dopamin, endorfin og oxytocin i hjernens belønningssystemer. 

Fed og sød mad samt sex udløser også dopamin i vores hjerner, hvorfor mennesket naturligt og konstant søger et dopaminboost ved hjælp af netop det. 

Kilde: videnskab.dk

- Ubevidst er det vi søger med disse handlinger en øget mængde af dopamin i hjernen. Det opstår, når vi får anerkendelsen ved et like på eksempelvis Instagram, siger Jon Sigurd Wegener.

Mængden af dopamin kan resultere i små følelser af velbehag til decideret eufori eller lykke.

Selv de passive personer på sociale medier, der aldrig eller sjældent lægger noget op, kan opnå dopamin ved blot at holde sig opdateret.

Ifølge Jon Sigurd Wegener forsøger hjernen konstant at forudsige fremtiden. Det gælder også forventningen om dopamin, når vi om lidt åbner vores telefon og tilgår de sociale medier.

Men sværdet er tveægget.

Hjernen straffer os, når der ikke kommer likes nok

Lige så god følelsen kan være, ligeså ked af det kan vi blive, når der kommer en nedgang af stoffet i hjernen.

- Baren for hvor mange likes, der skal til, før man får det her dopaminboost, stiger konstant. Det bliver en uendelig trædemølle, og der skal hele tiden mere til, før hjernen giver os en belønning, forklarer Jon Sigurd Wegener.

Systemet går altså ind og straffer os med en nedgang i dopamin, hvis hjernen ikke får det, den blev stillet i udsigt, og det kan mærkes på både krop og sind.

Forventningen om dopamin er ikke noget, vi tænker over, før vi bliver ramt af følelsen, uagtet om den er positiv eller negativ.

Den kortvarige nedgang i dopaminen kommer til udtryk ved en følelse af ubehag i kroppen. Ifølge Jon Sigurd Wegener peger forskning på, at følelsen kan sammenlignes med en depression i miniatureformat.

Afstemning

- Når man ikke får den opmærksomhed, man søger, som både kan være likes, invitationer eller tags, bliver det et udtryk for et aktivt fravalg fra omgangskredsen. Det kan resultere i følelsen af eksklusion, siger han.

Det at føle sig valgt fra af omgangskredsen bliver foruden den psykiske smerte ifølge hjerneforskeren også behandlet på samme måde i hjernen som fysisk smerte. Derfor påvirker det os, når vi bliver kede af det i det digitale univers.

Hjernen skelner ikke mellem sunde og usunde vaner

En afhængighed eller en vane opstår, fordi der kommer en belønning i den umiddelbare forlængelse af en given handling, der får os til at gøre noget igen og igen.

For rygeren er det forventningen om nikotin, der er belønningen. På de sociale medier er det notifikationerne, vi søger, da de er vejen til et hurtigt skud dopamin.

- Vores hjerne skelner ikke mellem, hvad der sundt for os i jagten på dopamin. Derfor gentages handlingen uanset de konsekvenser, der følger med, siger Søren Schultz, der er ekstern lektor og forsker i generationen af digitalt indfødte.

Netop derfor bliver vi ved med at vende tilbage, selvom de mange perfekte billeder kan få os til at føle et pres og et mindreværd.

Seks tegn på at du er afhængig af likes

  • Det første du gør, når du vågner om morgenen, er at tjekke de sociale medier på din telefon. Det er også det sidste, du gør om aftenen, inden du falder i søvn.
  • Du overvejer, om du skal slette billedet igen, hvis du har uploadet et billede, der ikke får nok likes.

  • Du oplever, at du ofte går på sociale medier uden helt at vide hvorfor.

  • I sociale sammenhænge har du svært ved at være nærværende, fordi du tænker på telefonen. 

  • Du oplever fantomsignaler fra din smartphone.

  • Du har oplevet at din koncentrationsevne svigter, fordi du tænker på, hvad dit næste post skal indeholde.

Den helt store drivkraft bag vores behov for Instagram, Facebook eller Snapchat er ifølge Søren Schultz Hansen anerkendelse.

- At søge anerkendelse og at se sig selv i andres blik er et behov, vi altid har haft. Den afgørende forskel er, at den anerkendelse er tilgængelig 24 timer i døgnet via vores telefon, og det kan være stressende, siger han.

Især for unge mennesker kan normerne, forventningerne og idealbillederne på sociale medier betyde, at de mister fornemmelsen af, hvem de egentlig er, når de ikke formidler om sig selv i det digitale univers, mener forskeren.

Jon Sigurd Wegener er enig i, at der er mulighed for at stige i det sociale hierarki via sociale medier, det sætter ifølge forskeren især et stort pres på de unge.

- Hver gang man ikke gør brug af den mulighed, så har man jo fortabt en chance for at stige i popularitet i vennegruppen, siger han.

Både Jon Sigurd Wegener og Søren Schultz Hansen er dog af den opfattelse, at man ikke bør forsøge at bekæmpe tilstedeværelsen på sociale medier, og at den digitale dagligdag er kommet for at blive.

- Der er rigtig mange gode grunde til, at vi bruger telefon hele tiden, der intet har med dopamin at gøre. Smartphonen har gjort dagligdagen så meget nemmere og det er fantastisk, siger Søren Schultz Hansen.

- I stedet for at begrænse skærmforbruget bør man arbejde med at gøre os fri af afhængigheden og den voldsomme trang til at blive anerkendt på de sociale medier og det pres, det medfører, siger Jon Sigurd Wegener.

Næste gang du mærker trangen til at tjekke telefonen, så er det højest sandsynligt hjernen, der er på udkig efter et hurtigt skud dopamin. Spørgsmålet er, om det kan findes andet steds, end på de sociale medier.