16x9

Et billede forandrede alt: Sådan gjorde hun op med filterkulturen

I samarbejde med CBB Mobil

En turbulent periode i Kristina Koller Christensens liv betød, at hun brød med perfekthedskulturen på Instagram, og det rykkede noget i hende.

I sommeren 2018 sad Kristina Koller Christensen med sin telefon i hånden og stirrede på knappen ’post’ på Instagram, som hun så mange gange før havde trykket på uden at blinke.

Men denne gang var anderledes. Hun havde svedige håndflader og et hjerte, der bankede hurtigere end normalt.

I flere år havde den 31-årige mor til to ellers gået meget op i, at Instagramprofilen skulle være prydet med de helt rigtige billeder og de rigtige mærker.

Det havde ikke den store betydning, om de mange billeder, hun lagde op, var en fordrejet sandhed, der ikke altid var i tråd med virkeligheden.

Det (u)perfekte liv på SoMe

Denne artikel er en del af artikelserien ’Det (u)perfekte liv på SoMe’, der præsenteres i samarbejde med CBB.

I denne artike går vi i dybden med, hvordan tilstedeværelsen på sociale medier påvirker hjernen, hvordan presset fra de sociale medier påvirker os i det virkelige liv, samt hvordan det kommer til udtryk i samfundet.

Men netop den sommerdag havde Kristina Koller Christensen et formål. Hun lagde billedet op på sin profil med knap 3.000 følgere. Og så ventede hun i spænding.

En hurtig genvej til anerkendelse og misundelse

I 2012 startede Kristina Koller Christensen på Socialrådgiveruddannelsen efter at have indset, at hun ikke var villig til at stå med ansvaret for liv og død i rollen som jordemoder, som ellers var hendes drøm i mange år.

Nogle år senere mødte hun faren til sit yngste barn, Oscar, som blev født i december 2016.

- Via mit arbejde i det kommunale havde jeg mulighed for at gå på barsel allerede otte uger før min termin. Det var der, at jeg fik tid til at fordybe mig i Instagram, og jeg begyndte langsomt at gå mere og mere op i det, siger hun.

Den oprindelige tanke var at lave en slags billeddagbog over graviditeten og barselslivet. Dengang var der hverken fokus på æstetik eller følgere.

Men det ændrede sig hurtigt. Profilen fik gradvist et udtryk, hvor farvekoordinering, mærker, de rigtige vinkler og følgerskaren fik større fokus.

- Jeg fandt et fællesskab, jeg kunne være en del af uden at rejse mig fra sofaen i den der store gravide krop. Det var så rart, og jeg lod mig rive med, siger hun.

Jeg gjorde det, fordi jeg gerne ville fremstå anderledes, end jeg i virkeligheden var, og det blev hårdt i længden

Kristina Koller Christensen

For Kristina Koller Christensen blev det normalt at poste filterfyldte billeder med overskud i billedteksten, selvom natten måske havde været forfærdelig og helt uden søvn.

I dag ved hun, at det udsprang af et behov for anerkendelse, hun forsøgte at opnå via filtre og flotte vinkler.

Det æstetiske udtryk fik mere fokus på Instagram hen ad vejen.
Det æstetiske udtryk fik mere fokus på Instagram hen ad vejen. Foto: Privatfoto

Kort tid efter fødslen gik forældrene til den nyfødte Oscar fra hinanden.

Kristina Koller Christensen gik en hård tid i møde, hvor hun brugte mange timer alene med sin nyfødte baby. Instagram blev en nem måde at få noget anerkendelse på, men noget ændrede sig i moderens opfattelse af sig selv.

- Det føltes bare så uærligt for mig at sidde der med babygylp på tøjet, og så var der lige den ene vinkel i huset, som stadig var ryddet op, der blev delt, selvom alt var kaos omkring mig både fysisk og mentalt, siger hun.

Læge: Vi risikerer at miste os selv

Tilstedeværelsen på sociale medier er blevet en naturlig del af hverdagen for langt størstedelen af befolkningen i Danmark.

Selvom der er mange positive aspekter i de sociale platforme, så mener læge og forfatter Imran Rashid, at techgiganterne har fået lov til at præge os i for lang tid via deres produkter, og at vi ser konsekvenserne af den påvirkning nu.

Han pointerer, at teknologi spiller en stor rolle i børns liv fra de er helt små, og at stress, depression og ensomhedsraterne i landet aldrig har været højere.

Imran Rashid har netop færdiggjort bogen Offline, som sætter fokus på de negative konsekvenser ved vores digitale adfærdsmønstre, og hvem der gavner af de mønstre.

Sådan løsriver du dig fra din smartphone

  • Push-beskeder, lyde og vibrationer stresser hjernen og får din smartphone til at kalde på dig. Slå dem fra.

  • Små opdateringer fra eksempelvis Facebook fungerer som mikrobelønninger i hjernen og er med til at træne os til at tjekke mobilen igen og igen. Ved at fjerne disse apps får du et mere afslappet forhold til din smartphone.

  • Det er let at overbevise sig selv om, at man skal være tilgængelig hele tiden. Prioriter hvem der skal have adgang til din hjerne, hvornår, hvorfor og gennem hvilke kanaler.

  • Kilde: Bogen Sluk af Imran Rashid

Han mener, at der er noget helt grundlæggende forkert i kommunikationen og fællesskabet mellem mennesker på sociale medier.

- Det her univers kan give et skævvredet syn på, hvem man selv er. Vi ved fra forskning, at den ene ting, der giver mennesker et gladere og sundere liv over tid, er nære og dybe relationer, siger han.

Og de relationer kræver et nærvær og en fysisk interaktion, man ifølge Imran Rashid ikke kan opnå på de digitale platforme.

Refleksion og svedige håndflader

Den sommerdag i 2018 sad Kristina Koller Christensen og ventede spændt på reaktionen på sit seneste opslag

Selvom det var med hjertebanken og svedige håndflader, så havde hun brug for at tage afstand fra den polerede og opstillede verden, og det skete med et tryk på en knap.

Siden fødslen af sin ældste søn, Oliver, i 2007 havde Kristina Koller Christensen afholdt sig fra at gå i bikini, fordi hun skammede sig over de strækmærker, fødslen havde resulteret i. Siden da havde hun ikke haft modet til at tage på stranden i bikini, men det skulle være slut med de tanker. Derfor lagde hun et billede op af sig selv i bikini.

- Jeg lagde det her billede op, fordi jeg tænkte, at hvorfor pokker skulle jeg gå og gemme mig i en stor konet badedragt, som jeg har gjort de sidste 10 år? Jeg ville også have lov til at være her med min uperfekte krop ligeså meget som alle andre, siger hun.

Responsen på billedet overvældede Kristina Koller Christensen, og det gik op for hende, at den anerkendelse betød langt mere end ros for valget af vaser, møbler eller babytøj.

Midt i den personlige krise efter bruddet med ekskæresten fandt Kristina Koller Christensen ud af, at hun havde brug for at være ærlig over for sig selv – også på Instagram.

Oplevelsen satte sine spor, og billedet med strækmærkerne gav moderen til to mod på en mere ærlig tilgang til Instagram.

- Tidligere var der ikke noget på spil. Billederne blendede ind i alt det andet perfekte, men det var først, da jeg begyndte at lægge ærlige billeder og billedtekster op, at responsen, som jeg rigtig får glæde af, kom frem, siger hun.

Glæden kunne hun mærke, når folk, hun ikke kendte, skrev til hende med opmuntrende beskeder, hvor de fortalte, at de havde samme tanker og oplevelser som hende.

- Det gjorde, at jeg følte mig mere tilpas i min egen krop og med mig selv, end jeg havde gjort i meget lang tid, siger hun.

Fremtidens generationer bliver bedre rustet

Kristina Koller Christensen er langt fra den eneste, der har valgt at bryde med perfekthedskulturen, vi ser præge store dele af det sociale mediebillede.

Det er der ifølge Imran Rashid en god grund til. Han mener, at der er kommet et øget fokus på, hvordan forholdet er mellem brugerne og skaberne af sociale medier, som han går i dybden med i sin nye bog.

- Folk kan mærke og er ved at danne en modvilje for den her måde, man føler, man bliver manipuleret med.

Samtidig ser man, at fokus på sunde vaner også har bredt sig til vores opfattelse af digital adfærd.

Der er blevet oprettet et center for digital sundhed under Sundhedsstyrelsen, hvor man forsker i den påvirkning, der finder sted, når man bruger teknologi usundt.

I samarbejde med skolelederforeningen har Imran Rashid lanceret undervisningsmateriale til landets folkeskoler, der skal bruges i indsatsen med at ændre børn og unges digitale vaner.

- Der bliver nu forsket i den påvirkning, der finder sted, når man bruger teknologi i så stort et omfang, som vi gør i dag. Det er første skridt i retningen af at kunne rådgive, forebygge og komme med tiltag, der modarbejder konsekvenserne af at være tilstede på Instagram fra en helt ung alder.

Den perfekte kombination af skønhed og ærlighed

I dag er Kristina Koller Christensen et nyt sted i sit liv, og hun er først og fremmest glad for sig selv og sine unger.

- Når man piller et lag af og tør at være ærlig og at stå ved sig selv, så er den respons, man får, også mere betydningsfuld. Det er virkelig det, der gjorde forskellen for mig. At anerkendelsen af noget ægte og ærligt betyder uendelig meget mere end anerkendelsen af en vase i flot lys, siger hun og fortsætter.

- Det her med at smide billeder op af flot indretning, det gør jeg stadig, men jeg er ikke længere bange for at vise de ærlige og mere ægte sider af mig selv, og det har rykket noget for mig.

Der er ifølge Imran Rashid også ved at være en tendens til et opgør med de sociale medier og deres påvirkning på os som individer.

Han mener, at Danmark netop er et land, der har mange af de værdier og kvaliteter, der skal til for at kunne bryde med de digitale vaner og tankemønstre.

- Frihed, foreninger, pædagogik og stærke fællesskaber baseret på, at vi er mennesker, der deler noget sammen, siger han og slutter.

- Vi har alle ingredienserne til at skabe et effektivt modsvar, der kan vise resten af verden, at det ikke er alt det, der blinker, som man skal klikke på. Nogle gange skal man lade være med at glo ned i skærmen og i stedet kigge op og indad og genvinde kontrollen over sit eget liv.