50-årig har fordoblet sin vægt - 40.000 lider af samme sygdom

Fanny Thorngaard er besat af mad. Ligesom 40.000 andre danskere lider hun af tvangsoverspisning og spiser så meget, at hun får det fysisk dårligt.  

Bare ét til lille stykke. Det går nok.

Fanny Thorngaard husker tydeligt den store, tunge chokoladekage, der lå og råbte på hende fra køleskabet.

Det var ikke mere end et par timer siden, hun havde sat den på køl, efter at have spist et stykke sammen med en gammel veninde.

Men lige meget, hvad hun gjorde, kunne Fanny Thorngaard ikke tænke på andet, og efter mange diskussioner med sig selv, gav hun efter.

Da dagen var omme, var chokoladekagen væk, og Fanny Thorngaards selvhad eskaleret.

- Det er der jo ikke nogen normale mennesker, der gør, siger Fanny Thorngaard, der arbejder som madmor og freelanceskuespiller i ‘Go’ morgen Danmark’.

Skete det blot i ny og næ, var det måske ikke et problem, men den slags episoder sker jævnligt, fortæller hun.

- Hver dag er det første jeg tænker på, når jeg slår øjnene op: “Hvad skal jeg have at spise, og hvordan jeg skal tackle mit problem?”, lyder det.

For omkring fem år siden gik det op for Fanny Thorngaard, at hun lider af tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder (BED). En sygdom, som hver dag får hende til at spise så meget, at hun får det både fysisk og psykisk dårligt.

Fanny Thorngaard med sin søn i 1999. Et par år senere begyndte hun at tage på.
Fanny Thorngaard med sin søn i 1999. Et par år senere begyndte hun at tage på. Foto: Privatfoto

- Det påvirker mig ekstremt meget, især fordi jeg også har angst. Når jeg føler mig angst og ængstelig, hjælper det at spise, siger Fanny Thorngaard.

Bagefter sidder hun tilbage følelsen af skyld og skam, som ofte fører til endnu mere overspisning og angst.

Det er en ond spiral, som har medført, at Fanny Thorngaard de seneste tyve år er gået fra at være en spinkel kvinde på 50 kilo til at veje mere end det dobbelte.

Nu er hun begyndt i et nystartet behandlingstilbud for tvangsoverspisning.

Den mest udbredte spiseforstyrrelse

Fanny Thorngaard er langt fra den eneste, der til daglig kæmper med et madmisbrug.

Det anslås, at mindst 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), oplyser Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Hvad er BED?

- Tvangsoverspisning eller Binge Eating Disorder (BED) defineres som gentagne episoder med overspisning uden opkastninger eller andre former for kompenserende adfærd.

- Det estimeres, at 40.000-50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af spiseforstyrrelsen.

- Tvangsoverspisning er endnu ikke en anerkendt diagnose i Danmark og resten af Europa.

Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Det svarer til mere end antallet af personer med anoreksi og bulimi tilsammen, og dermed er tvangsoverspisning den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark.

Ifølge Sathi Hartmann, som er behandler og direktør ved Københavns Klinik for Spiseforstyrrelser, og som desuden er Fanny Thorngaards behandler, er tvangsoverspisning et alvorligt problem, som ikke må undervurderes.

- Det er en farlig sygdom, for der er mange følgevirkninger, blandt andet højt kolesteroltal og meget fedt på organerne. Og så føler patienterne sig ofte stigmatiseret. Mange folk tænker: "Bare luk munden, og lad være med at spise". Men det kan de jo ikke, siger Sathi Hartmann og tilføjer:

- Man siger jo heller ikke til en anorektiker, at hun eller han bare skal begynde at spise. De skal lære det først.

For Sathi Hartmann er det vigtigt at understrege, at tvangsoverspisning ikke bare handler om at spise for meget, men at det, ligesom andre spiseforstyrrelser, bunder i psykiske udfordringer.

- Tvangsoverspisning er et symptom på, at der er nogle underliggende psykiske problemer. Fælles for mange af dem, der lider af tvangsoverspisning, er, at de har lavt selvværd, og så dulmer de den smerte, de har indeni, ved at spise, siger hun.

I Danmark er tvangsoverspisning endnu ikke en anerkendt diagnose, og derfor har det længe været svært at finde behandling for spiseforstyrrelsen.

På finansloven for 2018 blev der dog afsat 61,7 millioner kroner i form af satspuljemidler til behandlingstilbud for spiseforstyrrelser. Pengene er blevet fordelt på otte projekter, hvoraf syv af dem indebærer behandling for tvangsoverspisning.

Tænker som en narkoman

For Fanny Thorngaard, der medvirker i TV 2-programmet ’Havfruer på dybt vand’, er der ingen tvivl om, at hendes spiseforstyrrelse hænger sammen med hendes psykiske tilstand.

Som ung vejede Fanny Thorngaard 50 kilo. I dag vejer hun mere end det dobbelte.
Som ung vejede Fanny Thorngaard 50 kilo. I dag vejer hun mere end det dobbelte. Foto: Privatfoto

Hele sin ungdom har hun lidt af dårligt selvværd, og af og til brugte hun maden som et middel til at dulme de svære følelser.

Særligt én episode, husker hun tydeligt.

Fanny Thorngaard var gået til bageren for at købe lidt lækkert til sig selv. Det endte med, at hun købte seks stykker wienerbrød, som hun tog med op i sin nye lejlighed.

Hun var kun 19 år gammel, og tænkte ikke videre over, at hun kunne spise så meget, som hun gjorde, men efter kort tid, var alle seks stykker væk.

De blev nærmest spist på en gang.

- Dengang tænkte jeg ikke over det. Jeg vidste ikke, at det var en spiseforstyrrelse, lyder det Fanny Thorngaard.

Men mønsteret gentog sig, da hun i 2001 blev skilt fra sin mand. Det var her, spiseforstyrrelsen for alvor blev et problem.

Hun oplevede, at hun fik det bedre af at spise. Men kun for en kort stund. Bagefter ramte den dårlige samvittighed.

I dag plager samvittigheden hende dagligt. For hun ved godt, at hun skal stoppe med at spise, når hun mærker mætheden. Det er bare ikke så let, som det lyder, fortæller hun og sammenligner sig selv med en narkoman eller en alkoholiker.

- Stofmisbrugere skal have deres stof. De ved godt, at det er noget skidt, de gør ved sig selv, men de kan ikke lade være. Det er fuldstændig de samme mekanismer, som jeg har. Jeg tænker som en misbruger, og maden er mit stof, siger hun og tilføjer:

- Problemet er, at jeg skal have mad. En alkoholiker kan tage antabus og kan stoppe med at drikke for evigt. Men jeg kan aldrig stoppe helt med at få mit stof, for jeg er jo nødt til at spise, siger hun.  

Og selv om hun egentlig spiser sundt, og undgår at have usunde ting i sit hjem, så vinder overspisningen ofte alligevel, fordi det lige så vel kan være, at hun spiser en hel pakke riskiks som en baljefuld vanilleis.

Vil vinde kontrollen tilbage

Fanny Thorngaard har ad flere omgange søgt hjælp hos diætister, personlige trænere og sin læge – men uden held. Hun har dog aldrig opgivet håbet, og efter at have medvirket i TV 2-programmet ’Havfruer på dybt vand’, hvor hun udfordrede sin vandskræk, har hun fået nyt gåpåmod. 

- Jeg tænkte: "Hvis jeg kunne være med i programmet, så var der så meget, jeg kunne gøre", siger hun. 

Fanny Thorngaard vejer over 100 kilo og håber, at et behandlingsforløb på Københavns Klinik for Spiseforstyrrelser kan hjælpe hende med at få kontrol over sin tvangsoverspisning.
Fanny Thorngaard vejer over 100 kilo og håber, at et behandlingsforløb på Københavns Klinik for Spiseforstyrrelser kan hjælpe hende med at få kontrol over sin tvangsoverspisning. Foto: Privatfoto

Hun håber nu, at behandlingsforløbet på Københavns Klinik for Spiseforstyrrelser kan være det, der skal til, for at hun langt om længe kan få kontrollen over sit liv tilbage. For hun kan ikke klare det på egen hånd.

- Jeg har i mange år kunnet spise 1-1,5 plade Marabou uden problemer - og uden at få kvalme. Og der er masser af diætister, der har sagt, at jeg bare skal tage en gulerod i stedet. Men hvis jeg kunne det, så ville jeg gøre det, siger hun.

- Det handler jo om det psykiske – ikke om maden. Jeg har en masse selvhad og følelser, jeg har svært ved at rumme, tilføjer hun.

Derfor handler behandlingen for Fanny Thorngaard om at finde en anden måde at tackle sin usikkerhed og sine udfordringer på end ved at spise.

- Jeg ved jo godt, at jeg er noget værd for en masse mennesker, men der er bare en tomhed indeni mig, som jeg fylder op. Når jeg får de tanker om, at ting er rigtig svære, og at det hele kan være lige meget, og at jeg er et dårligt menneske, så skal jeg prøve at spore mine tanker hen på, at jeg er god nok, som jeg er. Det er i virkeligheden det, det handler om, siger hun.

Fanny Thorngaard har været i gang med sin behandling i en måned, og selvom det kommer til at tage tid, kan hun så småt mærke, at der er ved at ske noget.

- Når jeg går fra samtalerne, er der mere ro på mit system. Det er ikke, fordi den ro holder længe, men jeg kan mærke, at samtalen gør en forskel, og jeg håber virkelig, at jeg en dag kan få et sundt og naturligt forhold til mad og et sundt og naturligt forhold til mig selv, siger hun.

Se hele interviewet med Fanny Thorngaard og Sathi Hartmann ​på TV 2 PLAY.