13-årig spillede Fortnite 45 timer hver weekend: - Familien sagde mig ikke så meget

Lucas Andkjær ville hellere sidde foran sin computerskærm end at bruge tid på sin familie, sin fodbold og sin skole.

Lucas Andkjær løb hurtigt, imens han skød målrettet mod fjenden. De var tæt på ham. Men han var hurtigere end dem. Han skød dem, én efter en. Og så løb han hurtigt videre mod den næste fjende. Kampen havde stået på i over ti timer.

Under navnet Ml79ml forsvandt den dengang 13-årige Lucas Andkjær hver dag ind i den virtuelle verden i det populære computerspil Fortnite. Her nedlagde han fjenderne på stribe, og han var god til det.

Han brugte nemlig cirka seks til otte timer i hverdagen på at spille. I weekenden røg tidsforbruget op.

- Jeg stod nok op omkring klokken ni lørdag, og så spillede jeg til klokken tre natten til mandag. Jeg var rimelig ligeglad med dag og nat. Jeg brugte lige fem minutter på at gå ned og tage lidt mad, men ellers sad jeg oppe på mit værelse og spillede, fortæller Lucas Andkjær.

Lucas Andkjær tog kun korte pauser fra sit computerspil i weekenden for at gå ned i køkkenet og spise en sandwich eller noget andet nem og hurtig mad.
Lucas Andkjær tog kun korte pauser fra sit computerspil i weekenden for at gå ned i køkkenet og spise en sandwich eller noget andet nem og hurtig mad. Foto: TV 2

Halvdelen af danske drenge spiller hver dag

Lucas er ikke alene. 96 procent af alle danske drenge på 13-19 år spiller computer. Det viser rapporten ’Medieudviklingen 2017’, lavet af DR. Den viser også, at 49 procent af alle danske drenge spiller computer hver dag.

Computeren fylder meget i et hjem med teenagedrenge. I 2018 lavede Megafon en måling for TV 2 blandt 241 familier med drengebørn i alderen 8-16 år. Her svarede 60 procent, at computeren fyldte en stor del af deres børns hverdag.

Men for nogle personer tager spillet overhånd. Det gjorde det for Lucas. Sammen med sin mor medvirker han i programmet 'Når skærmene styrer familien'.

Fornite ændrede alt

Han begyndte som sine kammerater at spille i fem-seksårsalderen, men da han kom til slutningen af 6. klasse, skete der noget.

Han fandt som en af de første i klassen frem til spillet Fortnite og brugte timevis foran computerskærmen. Når han ikke spillede, tænkte han på at gøre det.

- Når jeg kom i skole, kunne jeg ikke tænke på andet end at komme hjem og spille. Fordi jeg var så god til spillet, spurgte alle mine kammerater hele tiden, om jeg ikke kunne hjælpe dem. Det var egentlig ret stressende, siger han.

Spillet Fornite blev udgivet i 2017. Spillet går i grove træk ud på, at man skal være den sidste overlevende. Man spiller på en ø og kæmper mod 99 andre. Man kan både spille spillet alene eller sammen med andre.
Spillet Fornite blev udgivet i 2017. Spillet går i grove træk ud på, at man skal være den sidste overlevende. Man spiller på en ø og kæmper mod 99 andre. Man kan både spille spillet alene eller sammen med andre. Foto: TV 2

Lucas Andkjær bor i Gilleleje hos sin mor, der var alene med ham og hans tre mindre søskende.

- I begyndelsen tænkte jeg egentlig ikke så meget over hans spil, fordi jeg havde så travlt med alle børnene. Men så begyndte det at rulle som en lavine. Han begyndte at sidde mere og mere oppe på sit værelse, og pludselig ville han ikke i skole, fortæller Lucas’ mor, Katrine Lück.

Hun forsøgte at få sin søn til at stoppe med at spille, men han blev rigtig vred, når hun bad ham slukke computeren.

Derfor gør computerspil dig aggressiv

Faktisk kunne Lucas, efter eget udsagn, blive irriteret over de mindste ting. Hvis nogen i klassen sagde, hans hår sad grimt. Hvis han mor bad ham om at tage tøj ned. Der var mange ting, der kunne gøre Lucas sur.

Psykolog: Så meget tid må dine børn bruge foran skærmen.

Psykolog Ulla Dyrløv forklarer, hvor mange timer, hun mener, børn må sidde foran en computer-, tv- eller ipadskærm. 

  • 0-3-årige: Børn i vuggestuealderen bør slet ikke være omkring en skærm. Hverken en de selv eller deres forældre ser på. Børns hjerner er i den alder indstillet på at udvikle sig, og deres hjerner indtager alle indtryk og bliver overanstrengt og forstyrret af at se på en skærm.
  • 4-6-årige: Børn i børnehavealderen må sidde en time alene om dagen ved en skærm.
  • Folkeskolealderen: Her bør man sigte efter maks to timer i hverdagen. 

Når man spiller computer i timevis, er det slet ikke unormalt, at man får en rigtig kort lunte. Det forklarer psykolog Ulla Dyrløv, der blandt andet rådgiver familier om skærmforbrug i hjemmet og medvirker i programmet.

- Man bliver ikke som sådan voldelig af at spille voldelige spil, men man kan blive mere aggressiv af at spille spil, hvor man er i konstant alarmberedskab, forklarer hun.

Når man spiller computer i timevis, er problemet, at man ikke kommer væk fra ”faren”. Dermed udskiller man stoffet adrenalin i mange timer, dage og måneder, selvom stoffet egentlig er beregnet til kun at skulle udskilles i korte fareøjeblikke. Og det kan give stress, forklarer Ulla Dyrløv.

Alle alarmklokker skal ringe

Efterhånden begyndte Lucas at vælge flere og flere sociale ting fra. Aftensmaden med sin mor og sine søskende, arrangementer med familien, fodboldkampe, og til sidst gad han heller ikke rigtig i skole.

Derfor tog hans mor kontakt til psykolog Ulla Dyrløv. Hun var hurtig til at fastslå, at sagen var alvorlig.

- Alle alarmklokker skal ringe, når man begynder at vælge sociale ting fra, siger hun.

Til gengæld var hun ligeså hurtig til at slå fast over for Katrine Lück, at det var hende, der bar ansvaret for at få ændret situationen. Hun skulle sørge for at byde ind med forslag og gøre samværet med familien attraktivt. Spilforbruget skulle i første omgang bringes et par timer ned om dagen.

Også selvom Lucas nok ville komme til at afvise gang på gang og blive rigtig vred. Og det var lige præcis det, der skete.

Hårdt at blive afvist

Katrine Lück gjorde ellers sit bedste og forsøgte sig med vaffelbagning, massage, Matador-spilhygge og mange andre ting.

Katrine Lück er massør og fandt derfor på, at hun og Lucas kunne bruge lidt tid sammen, ved at hun masserede ham.
Katrine Lück er massør og fandt derfor på, at hun og Lucas kunne bruge lidt tid sammen, ved at hun masserede ham. Foto: TV 2

Men Lucas Andkjær gad hende ikke.

- Jeg var rimelig sur og irriteret. Jeg ville bare sygt gerne spille hele tiden. Det sagde mig ikke noget at sidde stille og roligt sammen med min familie, siger Lucas.

Afvisningerne var hårde for Katrine Lück.

- Det var ikke rart at blive afvist af sit eget barn. Det gjorde ondt, at han ikke gad sine søskende og ikke gad mig, siger hun.

Alligevel lykkedes det langsomt at få Lucas til at løsrive sig fra skærmen. Når han ikke ville komme ned til vaffelspisningen, tog Katrine Lück konsekvensen og tog vaflerne med op til ham. Så spiste de dem sammen i hans seng.

Brætspil med hans mindre søskende begyndte også at trække i Lucas, og han var overrasket over, at han faktisk kunne synes, det var rigtig hyggeligt at spille med sine brødre.

Lucas Andkjær begyndte efterhånden at synes, at det var rigtig hyggeligt at spille med sine søskende.
Lucas Andkjær begyndte efterhånden at synes, at det var rigtig hyggeligt at spille med sine søskende. Foto: TV 2

Et af de helt store vendepunkter kom, da Lucas sagde ja til at tage med sin familie på ferie til Kroatien og Italien, selvom det betød, at han måtte være væk fra sin computer i mange dage.

- Det gik egentlig fint. Vi lavede nogle ting, jeg ikke gad, men vi lavede også nogle ting, jeg godt kunne lide, siger han.

En helt ny dreng

Langsomt blev Lucas' computerforbrug skruet ned, og efterhånden begyndte familien at se mere til ham nede i stuen. Her oplevede Katrine Lück på nogle punkter en helt anden dreng end ham, hun igennem lang tid havde mødt oppe på værelset foran skærmen.

- Jeg tænkte på et tidspunkt, at jeg lige skulle lære mit barn at kende igen. I starten kunne han godt være lidt akavet, når vi skulle have kontakt, men nu går det bedre og bedre. Og vi har helt almindelige voksensamtaler, siger hun.

I dag er Lucas 14 år og bruger meget mere tid sammen med sin mor og sine søskende og på fodbold, som han er rigtig glad for at gå til.
I dag er Lucas 14 år og bruger meget mere tid sammen med sin mor og sine søskende og på fodbold, som han er rigtig glad for at gå til. Foto: TV 2

I dag er Lucas’ computerforbrug nede på halvanden time i hverdagen og fem-seks timer lørdag og søndag. Selvom det i begyndelsen holdt hårdt, er Lucas Andkjær i dag glad for, at hans mor tog den hårde kamp.

- Jeg har det 100 procent bedre i dag, hvor jeg ikke hele tiden sidder foran en skærm. Jeg kan mærke det både fysisk og psykisk, siger han.

- Mine muskler er ikke så slatne mere, mine ben kan holde til mere. Og jeg bliver ikke så let sur og irriteret.

Katrine Lück er også glad for forandringen og for, at hendes søn igen er blevet en del af familien.

Fem råd til dig, der ønsker at skære ned på dit barns computerspil

Tag ansvaret på dig.

Det er forældrenes ansvar, hvor meget deres børn sidder foran skærme, så man skal ikke slå barnet i hovedet og sige ”Du laver heller aldrig andet end at sidde og spille”. Det er dit ansvar, og du skal som forældre gøre samværet mellem dig og dit barn attraktivt. 
 
 

Se på dig selv

Se på din egen digitale adfærd, er du en god rollemodel? Oplever dit barn, at du selv sidder meget foran tv’et? Man skal vise, at man gider sit barn.

Spil med

Vis oprigtig interesse og nysgerrighed for det dit barn ser eller spiller, så du bliver en del af det.

Hold dig til en strategi

Find én person, psykolog, rådgiver eller bog at lytte til og følg den, fremfor en masse forskellige psykologer, bøger og rådgivere.

Vær realist

​Stil realistiske krav for at få succes. Hvis skærmtiden er oppe på otte timer, så start med at skær ned til seks timer. Gå ikke benhårdt efter en time med det samme.

Du kan se 'Når skærmene styrer familien' klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.