16x9

Børnefamilie flyttede ud af byen – men det kom de til at fortryde

I samarbejde med Nordea

Flere og flere børnefamilier flytter ud af storbyerne for at få mere plads og ro. Det samme gjorde familien Herring. Men det fortrød de hurtigt.

En aften i efteråret 2017 sad parret Andrea og Andreas Herring i deres lille have ved deres rækkehus i Albertslund, som er en forstad til København.

De skulle have snakken igen. Den svære snak om, hvordan de havde det med at bo her i stedet for på Østerbro i København, hvor de var flyttet fra for knap et år siden.

Andrea kunne mærke, at hun og Andreas havde truffet en helt forkert beslutning, da de valgte at flytte fra Østerbro.
Andrea kunne mærke, at hun og Andreas havde truffet en helt forkert beslutning, da de valgte at flytte fra Østerbro. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Denne gang lagde Andrea Herring Jonsdottir slet ikke fingre imellem: - Jeg hader at bo her, udbrød hun frustreret.

Gennem de seneste par måneder havde hun gjort alt, hvad hun kunne for at falde til. Nu kunne hun ikke mere. Hverdagen i forstaden var helt, helt forkert.

Familien havde ellers fået alt det, de drømte om, dengang de sad i lejligheden på Østerbro og talte om at flytte til en forstad. Her var trygge stisystemer, legepladser, rolige villaveje og gode venner lige ned ad vejen. På papiret var det helt perfekt. Men virkeligheden var en helt anden.

NYT LIV, NYT HJEM

Denne artikel er en del af serien 'Nyt liv, nyt hjem', der præsenteres i samarbejde med Nordea. 

I denne serie møder vi danskere, der har fundet nye hjem, som passer til deres nye liv: 

Fællesskab med gode venner

Parrets to børn blev født med halvandet års mellemrum, og hurtigt blev det for besværligt at bo på 2. sal midt på Østerbro i København.

- Det var så frustrerende at skulle op og ned ad trapper hele tiden med et barn på et år, en nyfødt og indkøbsposer, fortæller Andrea Herring Jonsdottir.

square to 16x9
Her er hele familien samlet i lejligheden på Østerbro. Fra venstre er det Kalle, Andrea, Theo og Andreas Herring Jonsdottir. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Egentlig var parret rigtig glade for at bo i byen, men de drømte også om en lidt lettere hverdag. Den drøm blev kun større, når de besøgte Andrea Herring Jonsdottirs bedste veninde i Albertslund, som ligger en halv times køretur fra Østerbro.

Veninden boede sammen med sin mand og barn i et lille, hyggeligt rækkehus på en stille vej. Der var mange legepladser i området, skov, og der var ingen trapper, man skulle slæbe børn op og ned ad flere gange dagligt.

Andreas bedste veninde boede i Albertslund, hvilket var en af fordelene ved at flytte dertil.
Andreas bedste veninde boede i Albertslund, hvilket var en af fordelene ved at flytte dertil. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

- Vi kunne se en masse fordele ved at flytte derhen. Både ved at få et lille rækkehus, hvor vi ikke skulle bære børn på trapper hele tiden og også ved at bo så tæt på en af Andreas gode veninder, siger Andreas Herring.

Mød familien

Andreas Herring, 33 år, marketing manager

Andrea Herring Jonsdottir, 31 år, sygeplejerske

Theo, 4 år, og Kalle, 3 år 

De er langt fra den eneste københavnske børnefamilie, der vil flytte ud af hovedstaden.

Den seneste analyse fra Danmarks Statistik viser, at størstedelen af dem, der flytter ud af hovedstaden, netop er familier med børn under 10 år. I 2017 pakkede 3.340 par med hjemmeboende børn deres ting sammen og flyttede ud af København.

Langt de fleste af dem flytter til en forstad tæt på byen, heriblandt Gladsaxe, Gentofte og Roskilde kommune, som ligger i top tre over populære kommuner for børnefamilier, der forlader hovedstaden.

Efter at Andrea og Andreas fik deres første barn, brugte de ligeså ofte Østerbros tilbud.
Efter at Andrea og Andreas fik deres første barn, brugte de ligeså ofte Østerbros tilbud. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Det gjaldt også for Andrea og Andreas Herring. Parret var helt enige om, at de kun ville flytte uden for byen, hvis de kendte nogen det sted, de endte, og hvis de kunne pendle til arbejde. Og derfor var forstaden Albertslund helt oplagt.

- Vores børn skulle gå i institution med hendes, vi kunne spise aftensmad sammen, og vi ville nemt kunne mødes til en kop kaffe eller på en legeplads. Det virkede så rigtigt, siger Andrea Herring Jonsdottir.

Det ville selvfølgelig betyde et farvel til deres højtelskede Østerbro, men det var de klar til. De brugte alligevel ikke byens tilbud så meget, efter de havde fået børn.

Fra parret begyndte at kigge på bolig, gik der ikke mange måneder, før de flyttede ind i det lille rækkehus i Albertslund.
Fra parret begyndte at kigge på bolig, gik der ikke mange måneder, før de flyttede ind i det lille rækkehus i Albertslund. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Derfra gik det hurtigt. Deres yngste søn, Kalle, blev født i maj 2016, parret kiggede efter bolig henover sommeren, og 1. oktober flyttede de ind i rækkehuset på samme vej som veninden i Albertslund.

Deres andelslejlighed solgte de til nogle af deres venner, som ventede deres første barn. Og det skulle vise sig at blive altafgørende senere.

Gik i stykker

Første gang, Andrea Herring Jonsdottir, fortalte om sine tanker til sin mand, var det i bløde vendinger:

- Jeg er ikke sikker på, det var den rigtige beslutning at flytte herud.

                                     Rækkehuset i Albertslund havde ellers alt det, parret drømte om, men der manglede noget.
Rækkehuset i Albertslund havde ellers alt det, parret drømte om, men der manglede noget. Foto: Privatfoto

Andreas Herring havde godt kunne mærke på sin kone, at hun ikke havde været så glad den seneste tid. Men at det havde noget at gøre med deres nye forstadsliv, havde han ikke set komme.

- Min første tanke var “wow, vi er jo lige flyttet”. Og min næste tanke var, at det sgu da var hendes idé at flytte herud, så nu måtte hun altså give det en ordentlig chance, fortæller han.

I nogle måneder havde Andrea Herring Jonsdottir gået med tankerne alene. Hun følte sig ikke hjemme.

Især Andrea kunne ikke se sig selv bo så langt fra byen, da hun først stod i det. Hun savnede puls og liv.
Især Andrea kunne ikke se sig selv bo så langt fra byen, da hun først stod i det. Hun savnede puls og liv. Foto: Privatfoto

- Mavepinen blev bare større og større. Jeg havde det som om, jeg gik i stykker. Der manglede noget helt vildt vigtigt i mit liv, og det var byen. Det kom bag på mig, hvor vigtigt det var for mig at bo i byen, siger hun.

Alligevel blev de enige om at parkere flyttetankerne. De havde ikke råd til at sælge huset og finde noget nyt i København så kort tid efter, de var flyttet.

Det er nemlig langt fra billigt at købe og sælge bolig, fortæller seniorøkonom ved Boligøkonomisk Videncenter, Marc Lund Andersen.

- For langt de fleste mennesker er det ikke en god idé at købe ny bolig med få års mellemrum. Generelt siger man, at hvis du vil eje en bolig, så skal du kunne se dig selv bo der i mindst fem år, før det kan betale sig, fortæller Marc Lund Andersen.

Grafik: Beregningerne er foretaget af Lise Nytoft, Boligøkonom i Nordea. Udregningerne er baseret på et estimat og er et eksempel på en given situation. Forhold som låntype, gæld og rentehar indflydelse på omkostninger ved salg og køb af boliger.

Man skal nemlig betale for en lang række omkostninger, både når du køber og sælger en bolig.

Ved køb og salg af en bolig skal du betale tinglysningsafgift for skødet, tinglysningsafgift for lånene i huset, salær til mægler, ejerskifteforsikring, advokatbistand, byggesagkyndig, tilstandsrapport, elinstallationsrapport, gebyrer for oprettelse af lån og så videre.

- Afhængigt af, hvilken bolig du køber og sælger, kan du regne med at betale op til ti procent af boligens pris i samlede omkostninger, forklarer Marc Lund Andersen.

Hvis du køber et hus til to millioner kroner, svarer det til, at du kommer til at betale cirka 200.000 kroner i købs- og salgsomkostninger.

Det var penge, familien ikke havde. Nu havde de også kun boet i forstaden henover efteråret og vinteren, hvor vejret var gråt, legepladserne var tomme, og alle var inden døre. Det ville nok blive bedre, når sommeren kom, sagde de til hinanden.

En røvkedelig sommer

Sommeren 2017 kom, og nu skulle familien endelig opleve det forstadsliv, de havde drømt om. Det liv, hvor man griller med naboerne, mens ungerne leger og løber ind og ud ad dørene hos hinanden. Sådan var det bare slet ikke.

- Selvom det var godt vejr, så var alle folk på deres egen matrikel. Vi var vant til at være i Fælledparken om sommeren med masser mennesker og liv, og det var der slet ikke her. Selv legepladserne var tomme, medmindre vi lavede en aftale med nogen om at mødes. Ærlig talt var det røvkedeligt, siger Andreas Herring.

Og det var ikke kun det manglende liv, der frustrerede parret. Hele deres hverdag var blevet alt for mekanisk.

De stod op på præcis samme tidspunkt for at nå at få morgenmad i børnene, inden de skulle aflevere dem i institution. Derefter pendlede begge ind til byen og måtte ofte bruge alt for meget tid i motorvejskøer og forsinkede toge, inden de nåede frem.

Familien havde svært ved at finde fodfæste og glæden ved de nye omgivelser. End ikke en god sommer kunne ændre på det.
Familien havde svært ved at finde fodfæste og glæden ved de nye omgivelser. End ikke en god sommer kunne ændre på det. Foto: Privatfoto

Sidst på dagen var det tilbage i motorvejskøen, hente ungerne, handle, lave mad, putte og falde om på sofaen.

- Vi blev bare til de her mor og far-funktioner, som udførte en masse opgaver. Der var ingen uventede impulser, som der var, da vi boede i byen. Vi følte os virkelig låst fast, siger Andrea Herring Jonsdottir.

Forventningen om, at sommeren ville få dem til at forelske sig i forstadslivet, blev ikke indfriet. Og da Andrea Herring Jonsdottir i efteråret i ren frustration sagde, at hun direkte hadede at bo der, blev de enige om, at de måtte gøre noget.

Kontaktede 50 andelsforeninger

Første skridt blev at ringe til banken og mægleren. Parret havde brug for at få en helt konkret vurdering af, hvad de kunne gøre i deres situation.

- Huset blev vurderet lidt højere, end da vi købte det, fordi vi blandt andet havde lavet nyt køkken. Og så havde vi nået at afdrage på vores lån i ét år. Alt i alt betød det, at vi kunne sælge huset og få nul og niks med videre. Men i det mindste uden en kæmpe gæld, og det var vigtigst, siger Andrea Herring Jonsdottir.

Lige præcis forbedringer og afdrag på lån i boligen, er noget af det, der kan gøre det lidt nemmere at sælge hurtigt, efter man har købt, fortæller Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter.

- Du kan ikke rigtig ændre på de satser, du skal betale i omkostninger, når du køber og sælger en bolig, så der er ikke noget at spare. Men hvis du har istandsat dele af boligen kan det gøre, at boligens værdi stiger. Har du samtidig betalt lidt af på dine lån kan det give yderligere “spillerum” i forhold til, hvis du ønsker at flytte hurtigt igen, siger han.

Da Andreas boede i Albertslund savnede han fælles spisning i gården og cykelturen til arbejdet.
Da Andreas boede i Albertslund savnede han fælles spisning i gården og cykelturen til arbejdet. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Familiens udsigt til at finde en rigtig god lejlighed på Østerbro var ikke gode. De havde givet 2,5 millioner kroner for deres rækkehus på 160 kvadratmeter, men på Østerbro ville de knap kunne få en toværelses lejlighed for det beløb.

Andelsmarkedet var fuldstændig rødglødende, og det var svært at komme ind i en god forening. Især Andrea Herring Jonsdottir var proaktiv og kontaktede over 50 andelsforeninger – uden held.

Men så en dag ringede telefonen.

Verdens vildeste opkald

Andreas Herrings mobil ringede om aftenen. Det var den ven, de havde solgt deres andelslejlighed på Østerbro til, da de skulle flytte til Albertslund.

Vennen fortalte, at de ville flytte til Jylland for at være tættere på deres familie. Så han ringede bare lige for at høre, om Andreas og Andrea Herring Jonsdottir var interesseret i at købe deres gamle lejlighed tilbage?

- Det var for sindssygt! Det var det eneste, vi oprigtigt gerne ville, alt andet ville være semigodt. Vi kunne slet ikke forstå, hvor heldige vi var, siger Andreas Herring.

Næste dag ringede han til ejendomsmægleren og spurgte, hvor meget prisen på huset skulle sættes ned, hvis det skulle sælges på en uge.

Andrea havde kontaktet 50 andelsforeninger uden held. Heldigvis endte parret med at få muligheden for at flytte tilbage til samme forening, de flyttede fra.
Andrea havde kontaktet 50 andelsforeninger uden held. Heldigvis endte parret med at få muligheden for at flytte tilbage til samme forening, de flyttede fra. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

Næste opkald var til banken for at høre, om de kunne sidde med dobbelt husleje i en periode, indtil huset blev solgt.

- Vi SKULLE bare have den lejlighed, uanset hvad. Om vi så skulle skifte bank og mægler, så ville vi gøre det, siger Andreas Herring.

Det blev dog ikke nødvendigt. Banken gik med til, at parret måtte komme ud med et minus på op til 200.000 kroner, og dermed kunne de sætte prisen på huset ned.

Efter halvandet år i rækkehuset i Albertslund kunne de sætte nøglerne i døren i deres gamle lejlighed på Østerbro i København. Og denne gang kunne de mærke, at de var landet det helt rigtige sted.

square to 16x9
Det betød meget for både Andreas og Andrea at være tilbage på Østerbro. Foto: Carsten Bundgaard Andersen

- Første gang jeg cyklede på arbejde ned ad Østerbrogade og Store Kongensgade, blev jeg helt rørt. Det gik op for mig der, hvor meget det betød for mig at være tilbage i byen, siger Andreas Herring.

Listen over ting, de havde savnet ved byen, var lang. Fællesspisninger i gården, cykelturen til job, de historiske bygninger, menneskerne, pulsen.

Trapperne er der selvfølgelig stadig, og de er stadig vildt irriterende.

- Nu kan begge børn gå selv, så vi skal kun bære på dem, hvis benene strejker. Det er en meget lille pris at betale for at bo her igen, siger Andrea Herring Jonsdottir.

Familien er helt sikre på at det er den helt rigtige beslutning at være tilbage i lejligheden på Østerbro.
Familien er helt sikre på at det er den helt rigtige beslutning at være tilbage i lejligheden på Østerbro. Foto: Carsten Bundgaard Andersen / Carsten Bundgaard Andersen

Og når du spørger parret, hvor de bor om ti år, er svaret helt klart: Østerbro. Faktisk er de netop nu ved at flytte ind i en 20 kvadratmeter større lejlighed i naboopgangen. På den måde er der plads til, at børnene kan få hver sit værelse, og at familien kan bo her på ubestemt tid.

- Østerbro er bare vores hjem. Vi troede, det var godt for børnene at flytte ud i en forstad med en stille villavej og trygge stisystemer. Men vi måtte bare erkende, at hvis forældrene er ulykkelige, så er de stisystemer totalt ligegyldige, siger Andrea Herring Jonsdottir.

Familiens gode råd til jer, der fortryder flytningen

Sæt ord på det

Hvis du ikke trives i jeres nye by og bolig, er der en god chance for, at din partner har det på samme måde eller i det mindste kan forstå, hvordan du har det.
 
Få det sagt højt – allerede dér vil din mavepine blive mindre.

Lad være med at bebrejde dig selv

Hvis I er flyttet, og det ikke er det rigtige for jer, så er der ingen grund til at bebrejde dig selv for det.
 
Vi er ikke alvidende overmennesker, og vi kan kun lære af vores egne erfaringer. Nogle gange er man nødt til at prøve noget af, før man ved, om det var det rigtige, og det er helt ok.

Vær et team

Stå sammen om at finde ud af, hvordan I bedst løser situationen. Hvis du begynder at køre solo og ikke involverer din partner, risikerer I at drive fra hinanden.
 
Gør det i stedet til et fælles projekt. Det kan gøre alverdens gode ting for at parforhold at være fælles om et mål.