Mobber har skammet sig i 10 år - nu mødes han med sit mobbeoffer

Usunde fællesskaber med frygt for at blive holdt ude kan ifølge Børns Vilkår føre til mobning. Nicolai Porskrogs frygt gik ud over hans bedste ven.

Et årti.

Så lang tid var der gået, siden Nicolai Porskrog og Oliver Flindt Gotfredsen havde siddet overfor hinanden sidst. Nu rakte de to 25-årige hver deres hånd frem og mødtes i et håndtryk under markiserne på Café Friends i Aalborg.

Jeg sætter stor pris på, at han siger undskyld

Oliver Flindt Gotfredsen

Udefra kunne de ligne et vennepar, der satte sig for at drikke en kop kaffe sammen, men i virkeligheden var de der af en helt anden grund: For at snakke om de sidste år i folkeskolen.

Dengang vendte Nicolai Porskrog sig mod Oliver Flindt Gotfredsen, som gik fra at være en af hans bedste venner til at være klassens mobbeoffer.

- Jeg havde alle muligheder for at sige fra, men jeg gjorde det ikke, siger Nicolai Porskrog til 'Go' morgen Danmark'.

Sådan forebygger du mobning

Mobning er lettere at forebygge end at stoppe. Forældre spiller en vigtig rolle i at forebygge mobning i barnets klasse. Her er fem gode råd til, hvordan du gør:

  1. Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør.
  2. Lær alle navne på børnene i dit barns klasse.
  3. Prioritér at deltage i sociale arrangementer og vær god til at opsøge forældre, du ellers ikke normalt taler med.
  4. Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater.
  5. Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af det. Anerkend dit barns følelser.

Kilde: Børns Vilkår.

Han beskriver sig selv som en "tilskuer" til den systematiske hån, som klassekammeraten blev udsat for. Siden har han døjet med skammen over sin opførsel.

Ligesom at mobning sætter dybe spor hos ofrene, så er det langt fra atypisk, at dem, som mobber, også ønsker forsoning, når de vokser op, lyder det fra Børns Vilkår.

I dag er Nicolai Porskrog blevet mere bevidst om, hvorfor han var med til at mobbe, og han har skrevet Oliver ind som en karakter i sin nye interaktive bog 'Arctant Flare & The Time Tower'.

Et usundt fællesskab

Tidligere troede folk, der beskæftigede sig med mobning, at det kun var børn uden empati, som endte som mobbere. Sådan er det dog langt fra, lyder det fra Sanne Lind, som er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og arbejder for at forebygge mobning.

- Børn har behov for at føle sig som en del af et fællesskab, og hvis der skabes en kultur, hvor der er en grundlæggende angst for at være udenfor, så kan der opstå mobning.

- Man kan sige, at mobning er det lim, der får et usundt fællesskab til at hænge sammen, siger hun.

Oliver Flindt Gotfredsen (th.) havde en formodning om, at Nicolai Porskrog (tv.) havde forandret sig siden folkeskolen, derfor takkede han ja til at mødes igen.
Oliver Flindt Gotfredsen (th.) havde en formodning om, at Nicolai Porskrog (tv.) havde forandret sig siden folkeskolen, derfor takkede han ja til at mødes igen. Foto: Privat

I hver klasse mellem 4. og 9. er der omkring to personer, der bliver mobbet, viser organisationens nyeste trivselsundersøgelse.

For Oliver Flindt Gotfredsen, som i sin klasse var mål for mobningen, startede det i 7. klasse.

Inden da var han og Nicolai Porskrog venner, fordi de delte interessen for computerspil. De kunne spille i timevis i weekenderne, men som drengene ramte teenagealderen, begyndte klassen at blive delt op i forskellige grupper.

Oliver Flindt Gotfredsen beskriver Nicolai Porskrogs gruppe som dem, der var "cool" og blev inviteret med til festerne. Hans egen var de "nørdede".

Han blev blandt andet kaldt "hestetøs" og "horse-boy", husker han. Andre elever kunne finde på at lægge nåle på hans stol, som han uvidende satte sig på, så det begyndte at bløde, og på et tidspunkt kom han hjem med et blåt mærke på størrelse med en spisetallerken, fordi han havde fået så mange ufrivillige "lammere" (knytnæveslag i skulderen, red.).

Mobning er det lim, der får et usundt fællesskab til at hænge sammen

Sanne Lind, børnefaglig konsulent, Børns Vilkår

Enkelte episoder står tydeligt også i Nicolai Porskrogs hukommelse. Særligt de små ting, som hele tiden skabte en ubehagelig stemning i klassen.

- Når Oliver rakte hånden op i timen, så ville vi grine ad det uden nogen grund, siger Nicolai Porskrog.

- Det var blandt andet der, at jeg ville ønske, at jeg havde sagt, at der ikke var nogen grund til det.

I dag fortæller han, at det i høj grad var hans egen usikkerhed og frygt for at blive det næste offer, der holdt ham tilbage.

Nicolai Porskrog havde først døbt figuren i sin bog
Nicolai Porskrog havde først døbt figuren i sin bog "Jonas", men han skiftede navnet til "Oliver" for at være tro mod den person, som figuren er baseret på. Foto: Go' morgen Danmark/TV 2

Mobningen bundede i ham selv

Ifølge Børns Vilkår kan dem, som selv føler sig udsatte, meget nemt ty til mobning i klasser, hvor der ikke er respekt og tolerance mellem eleverne.

- Helt empatiske og velopdragne børn kan ende med at mobbe andre, fordi de forsøger at rette opmærksomheden væk fra sig selv, siger hun.

Med andre ord betyder det, at mobningen af nogle enkelte elever bliver det, klassen er fælles om.

- Det sker tit, at når dem, der mobbede, bliver voksne og mere reflekterende, får de den dér følelse: "Hold da op - tænk, at jeg har været en del af det". De synes, at det er ubehageligt, men det er blot en form for overlevelsesstrategi, siger hun.

- Det handler ikke om onde børn, men om onde mønstre, siger hun.

Sådan et ondt mønster opstod allerede i de små klasser, da enkelte af Nicolai Porskrogs klassekammerater begyndte at bemærke hans feminine træk. Han vidste godt selv, at han ikke var som de fleste andre drenge, men at han var homoseksuel, blev han først klar over senere.

Jeg faldt lidt i en grøft, hvor jeg passede på mig selv

Nicolai Porskrog

Ikke desto mindre havde han en frygt for, at han ville ende i skudlinjen, hvis han sagde fra overfor mobningen og den jargon, der var i klassen.

- Jeg faldt lidt i en grøft, hvor jeg passede på mig selv, siger han.

- Jeg havde muligheden for at stille mig indenfor sigtekornet i stedet for Oliver og sige fra. Men jeg havde ikke nosser til det, for at sige det ligeud.

Derfor har han siden ønsket at sige undskyld til Oliver Flindt Gotfredsen. Undskyld for den smerte, han har forvoldt ham.

Ønsket om forsoning

Ugen inden påskeferien tog 'Go' morgen Danmark' kontakt til Oliver Flindt Gotfredsen.

Nicolai Porskrog ønskede ikke at presse sin gamle klassekammerat til at tage imod hans undskyldning, og han ønskede kun, at de skulle gøre det, hvis Oliver Flindt Gotfredsen også kunne se noget godt i, at de nu mødtes igen.

Måske ønskede Oliver ikke at rive op i en fortid, han havde lagt bag sig?

Men svaret blev ja.

- Jeg kunne godt forstå, at han var skeptisk, siger Nicolai Porskrog.

- Men jeg er glad for, at vi tog snakken - især inden der kom tv på.

I de forgangne år har han ikke vidst, hvordan hans tidligere klassekammerat og bedste ven havde det. Under deres møde fandt han ud af, at Oliver Flindt Gotfredsen allerede i barndommen fandt en måde at leve med mobningen på, så de personlige angreb ikke blev for ødelæggende.

- Jeg har lært af mine forældre, at når man bliver udsat for den slags, så er det vigtigt at vide, at det ikke er mig, den er gal med. Det har hjulpet mig til at komme videre, siger han.

En god afslutning

Ifølge Sanne Lind oplever de fleste mobbeofre, at det påvirker deres selvværd langt ind i voksenlivet. Men Oliver Flindt Gotfredsen tror, at mobningen har gjort ham stærk, fordi han holder sig fra mennesker, som ikke bidrager positivt til hans liv.

Bliver du - eller en du kender - mobbet?

Mange børn i Danmark bliver mobbet. Børns Vilkår har derfor flere typer rådgivning for at hjælpe med at forebygge mobning og hjælpe ofrene for det.

Er du barn kan du kontakte BørneTelefonen, som har åbent hver dag mellem 11 og 2 om natten.

ForældreTelefonen er til forældre der har spørgsmål, som omhandler børn.

FagTelefonen er for personer, der arbejder med børn til dagligt og søger rådgivning. 

Kilde: Børns Vilkår

Engang var han vred på Nicolai Porskrog, men inden mødet vidste han, at hvis han ikke syntes, at han fik noget ud af det, så kunne han gå igen.

- Jeg sætter stor pris på, at han siger undskyld, siger han.

Mødet endte med at vare tre timer, og de to mænd fik vendt fortiden.

I Nicolai Porskrogs bog er figuren Oliver beskrevet som en, der bliver svigtet af en ven. I dag ser han sig selv som en, der svigtede, da han ikke støttede op om sin ven. En fejl, han ikke vil begå igen.

Se hele interviewet med Oliver Flindt Gotfredsen og Nicolai Porskrog i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Sanne Lind understreger, at det aldrig er børns skyld, at der er mobning i en klasse.

I 2018 var mobning et af de emner, som flest børn henvendte sig om på BørneTelefonen - Børns Vilkårs rådgivning for børn og unge. Det svarer til 1847 samtaler om mobning.

Herunder kan du læse Børns Vilkårs råd til, hvordan forældre og andre voksne kan reagere, hvis de har mistanke om mobning blandt børn.

Sådan opdager du mobning mod dit barn

Lyt til dit barn

Det er vigtigt at lytte til dit barn og anerkende barnets følelser. Dit barn må ikke føle sig overset af voksne.

Stil spørgsmål

Vær nysgerrig og stil spørgsmål til, hvordan dit barn har det i skolen, hvordan børnene leger sammen i skolen, og hvordan er sproget på skolen? Det er blot nogle af de spørgsmål, man kan stille ens barn.

Reager på mistrivsel

Tag det alvorligt og reager, hvis dit barn fortæller, at han eller hun selv eller andre i klassen ikke har det godt.

Vær opmærksom

Vær opmærksom på signaler, der viser, at et barn bliver mobbet. Det kan være, at barnet ikke længere er glad for at komme i skole, holder op med at være sammen med andre efter skole, lukker sig inde og bliver trist, bliver mere hidsig eller får ondt i maven eller hovedet.

Tegn på mobning

Hvis du kan nikke genkende til ovenstående, skal du tale med dit barn om det. Tag kontakt til skolen og fortæl om din bekymring. I samarbejde med skolen laves en plan for, hvordan I kan få løst problemet. Informér eventuelt klassens forældreråd og tag sammen med skolen initiativ til et ekstraordinært forældremøde, hvor problemet tages op. Målet er at løse problemet og sætte fokus på trivsel.