Skiftede køn fra mand til kvinde, men operationen løste ikke alle problemer

Anita Andersen troede, hun var i mål, da hun gik fra mand til kvinde. Bagefter måtte hun erkende, at det ikke var nok.

Håret er klippet i en page, og hun er iført høje støvler og en kjole.

Ved første øjekast er der ikke meget, der afslører, at Anita Andersen for under ti år siden var en familiefar ved navn Henrik.

Hun har gennem en stor del af sit liv følt sig fanget i en mandekrop, men der skulle 40 år, et ægteskab og to børn til, før hun sprang ud som kvinde og senere fik en kønsskifteoperation.

I 2016 var Anita Andersen med i TV 2-programmet 'Født i forkert krop', hvor man fulgte hende i kampen om at få en kønsskifteoperation.

I dag, tre år efter, fortæller hun i sin nye bog 'Min vej hjem' om tiden efter og de psykiske problemer, hun troede ville forsvinde, når hun sagde farvel til Henrik.

For selvom det i mange år var hendes største drøm, så har kønsskiftet vist sig ikke at være løsningen på alle de psykiske kvaler, der var forbundet med at være transkønnet, fortæller Anita Andersen i 'Go' morgen Danmark'.

- Jeg var glad for operationen, men jeg kunne mærke et kæmpe stort hul indeni. Jeg blev ikke dette komplette menneske, som jeg troede, jeg ville være. Man bygger ikke sin nye identitet op overnight og med en operation alene, siger Anita Andersen, der i dag er 50 år.

Se et klip fra udsendelsen i videoen nedenfor.

Stigende antal henvendelser

Hvad betyder transkønnet?

  • Ved fødslen konstaterer man køn ved at se på, om barnet har en skede eller penis.
  • I opvæksten vil de fleste føle, at deres kønsidentitet - den enkeltes egen følelse og oplevelse af sit køn – svarer til det køn, de fik tildelt ved fødslen. Det kalder man cis-kønnet.
  • Kønsidentitet kan dog også være forskellig fra det fødselstildelte køn. Den uoverensstemmelse opleves af nogle meget tidligt. For eksempel i den tidlige pubertet, mens andre erkender det som voksne.
  • Det kan føre til så stort kønsligt ubehag, at det får nogle til at søge hjælp i sundhedsvæsenet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og lgbt.dk.

Anita Andersen er langtfra den eneste, der har taget springet.

Tilbage i 2008 fik Rigshospitalets Sexologisk Klinik 65 henvendelser fra transpersoner over 18 år, der gerne ville have kønsbekræftende kirurgi.

I 2018 var antallet af henvendelser steget til 204. Tendensen er den samme på Aalborg Universitetshospital.

Ventelisten er lang, og antallet af kønsskifteopererede er endnu få. Derfor ved man ikke, hvor mange der oplever senfølger som Anita Andersen.

Hvis man går ind i det og forventer, at en operation vil løse alle ens problemer, bliver man overrasket

Linda Thor Pedersen, LGBT Danmark

Sådan lyder transpolitisk talsperson Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark.

Hun har dog hørt om enkelte tilfælde og ved, at det er et emne, der diskuteres i internationale forums. For en kønsskifteoperation kan gå galt, lyder det.

- Hvis man går ind i det og forventer, at en operation vil løse alle ens problemer, bliver man overrasket. Den vil ændre nogle ting, men den vil ikke ændre alting. Der er stadig nogle, der vil tiltale dig som mand, siger Linda Thor Pedersen, der selv er kønsopereret.

Lader man selve kampen om at få operationen fylde for meget, vil problemerne og identitetskrisen dukke op til overfladen, når man vågner af narkosen, mener hun.

Flere får nyt cpr-nummer

I takt med stigningen i antal henvendelser er det blevet nemmere for de transkønnede at få sygesikringsbeviset til at stemme overens med det køn, de føler sig som.

Det sikrede en lov om juridisk kønsskifte, der trådte i kraft i 2014.

Over de seneste tre år, har det resulteret i, at i alt 576 danskere er blevet godkendt til at nyt cpr-nummer.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Derfor anbefaler Linda Thor Pedersen og LGBT Danmark alle, der overvejer at lade sig kønsskifteoperere, til at blive en del af et netværk af ligesindede.

- For hvis man ikke ved, hvad man skal stille op med sig selv, når man står på toppen af Mount Everest, og det har været hele formålet med livet, så kan det gå galt, siger hun.

Anita Andersen kan i dag ikke lade være med at smile, hver gang hun ser sig selv i spejlet, og kan for første gang sige, at hun elsker sig selv, som hun er.
Anita Andersen kan i dag ikke lade være med at smile, hver gang hun ser sig selv i spejlet, og kan for første gang sige, at hun elsker sig selv, som hun er. Foto: Privatfoto.

Tiltrukket af sminke og smykker som barn

Det var ikke helt sådan, det skete for Anita Andersen.

Men grundet svær sygdom havde hun ikke nået at bygge meget før operationen. Det var en af årsagerne til hendes krise, mener hun.

- Jeg havde det simpelhen for dårligt og brugte alt min energi på at overleve og nå mit mål, lyder det fra Anita Andersen.

Hun var godt klar over, at operationen ikke var svaret på alle hendes problemer, men hun vidste, at den var nødvendig.

Spørgsmålet om, hvem hun egentlig var, havde spøgt lige siden, hun var barn og hed Henrik.

Jeg var kun meget lidt forberedt på, at der kunne komme det her tomrum bagefter

Anita Andersen, førtidspensionist

Konflikten mellem det indre og det ydre gjorde, at hun ikke følte sig ikke hjemme i sin egen krop, men som en freak - "et misfoster".

Når man var kommet til verden med en tap mellem benene, var der også en forventning om, at man er en Henrik - og ikke en Anita, lyder det.

Allerede som barn følte Anita sig dog magnetisk draget mod dametøj, sminke og smykker. Men hun vidste også godt, at det ikke var velset, og for at undgå mobning og drillerier i den lille midtjyske by, hvor hun er vokset op, foregik det i det skjulte.

Anita Andersen havde inden sit kønsskifte kun haft kvindelige kærester. Her ses hun som Henrik på sin bryllupsdag med konen Ellen, som hun også fik to børn med.
Anita Andersen havde inden sit kønsskifte kun haft kvindelige kærester. Her ses hun som Henrik på sin bryllupsdag med konen Ellen, som hun også fik to børn med. Foto: Privatfoto.

Til sidst påvirkede det hende så meget, at det blev et spørgsmål om "at springe ud af skabet eller ud foran toget".

Efter den erkendelse tog Henrik, som hun hed dengang, springet - ud af skabet.

Hun blev skilt, og det blev starten på en lang proces, hvor Henrik ikke blot skulle være Anita indeni, men også udenpå.

Anita Andersen med sin ene datter, da hun stadig var en mand.
Anita Andersen med sin ene datter, da hun stadig var en mand. Foto: Privatfoto.

Var ikke forberedt

Håret blev langt og benene glatte - nu var alt sat ind på at blive den kvinde, der havde været undertrykt i så mange år.

Hele Anita Andersens verden handlede om den tranformation, som hun endelig gennemgik i Thailand i begyndelsen af 2017.

Trods de smerter, den omfattende operation medførte, svævede Anita Andersen på en lyserød sky i månederne efter. 'Tappen' var væk, og det samme var det gamle liv.

Men der gik ikke længe, før Anita Andersen fandt ud af, at en operation ikke også løste det identitetsspørgsmål, hun kæmpede med sideløbende.

Den løgn var mit liv - og nu er det liv væk

Anita Andersen, førtidspensionist
Anita Andersen blev opereret i Thailand i 2017, da hun ikke ville vente de to år, som den dengang kunne tage, før man fik en tid i Danmark.
Anita Andersen blev opereret i Thailand i 2017, da hun ikke ville vente de to år, som den dengang kunne tage, før man fik en tid i Danmark. Foto: Privatfoto

- Kønsskiftet har fyldt alt igennem mange år, der har ikke været plads til andet. Så jeg var kun meget lidt forberedt på, at der kunne komme det her tomrum bagefter, siger hun.

- Hele mit liv liv har jeg pleaset andre end mig selv og levet på en løgn. Men den løgn var mit liv - og nu er det liv væk, og så er der bare ikke ret meget at støtte sig op ad.

Fortryder intet

Anita Andersen har siden da haft tid til at finde sig til rette i sit nye liv med et nyt køn. Det har krævet mange venskaber, ensomme timer og krise over, hvem hun er.

Alligevel har Anita Andersen aldrig været gladere for sig selv, lyder det. Derfor vil hun også gerne fortælle andre, der står i samme situation, at operation ikke kan gøre det alene, men at der altid er lys for enden af tunnelen.

Anita Andersen med sin yngste datter, Sara. Hun var ni år gammel, da hendes far sprang ud som kvinde.
Anita Andersen med sin yngste datter, Sara. Hun var ni år gammel, da hendes far sprang ud som kvinde. Foto: Privatfoto.

Og hun er villig til at betale prisen igen, fortæller hun.

- Alternativet var, at jeg ikke var her. Mange siger, jeg er modig, men jeg føler bare, at jeg har gjort det, jeg blev nødt til, for at overleve, siger Anita Andersen.

Se hele interviewet med Anita Andersen i 'Go morgen Danmark' på TV 2 PLAY