Derfor kører 200 biler med net på taget lige nu: - Vi kan blive klogere alle sammen

Ægteparret Gitte og Jens Peder Holm hjælper forskere med at samle insekter ind på taget af deres bil.

En rød Toyota Yaris kommer kørende på en smal landevej mellem bølgende kornmarker.

På taget har den en kridhvid anordning, der mest af alt ligner en blanding mellem et telt og en bivuak.

I øjeblikket kører der 200 biler rundt i landet med et hvidt insektnet som dette på taget.
I øjeblikket kører der 200 biler rundt i landet med et hvidt insektnet som dette på taget. Foto: Jan Skriver

Men ægteparret, der sidder under den, skal hverken på telttur eller en anden form for overnatning. De er på insektjagt, og med det hvide insektnet på taget har de omdannet deres Yaris til en insektmobil.

I denne måned kører der 200 af den slags biler rundt i landet – noget, de gør for at indsamle insekter og kortlægge bestanden.

Vil hjælpe fuglene

To af de danskerne, der frivilligt har spændt et net på taget af deres bil, er ægteparret Gitte og Jens Peder Holm.

Som insektmobilpiloter skal de køre i alt fire ture i løbet af juni. Når de kommer hjem, samler de fangsten ind og sender den til Statens Naturhistoriske Museum. Det er forskere herfra, der står bag projektet, som har til formål at undersøge biodiversiteten blandt landets flyvende insekter.

Indtil videre har Holm-parret kørt otte ture i insektmobilen. - Vi har fanget en enkelt sommerfugl, men ellers bare en masse små sorte insekter. Vi ville så gerne have haft nogle oldenborrer, guldsmede eller andre store insekter, siger Gitte Holm.
Indtil videre har Holm-parret kørt otte ture i insektmobilen. - Vi har fanget en enkelt sommerfugl, men ellers bare en masse små sorte insekter. Vi ville så gerne have haft nogle oldenborrer, guldsmede eller andre store insekter, siger Gitte Holm. Foto: Jan Skriver

Lige netop insekternes mangfoldighed er det, der har fået den ene halvdel af ægteparret Holm til at engagere sig i projektet.

- Jeg synes, insekterne er sindssygt vigtige. Jeg kigger på fugle, og insekterne er fuglenes mad, siger Gitte Holm, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, i ’Go’ morgen Danmark’.

Gitte Holm er så glad for naturen, at hun på højre overarm har en ådselsgraver og en ellekrage tatoveret.
Gitte Holm er så glad for naturen, at hun på højre overarm har en ådselsgraver og en ellekrage tatoveret. Foto: TV 2

Hendes mand har dog en lidt anden bevæggrund til at sige ja til at bruge sin tid på at køre rundt og fange insekter.

- Jeg synes, det er vildt sjovt at møde de unge forskere, der virkelig brænder for det, de laver. Og så at være med til at hjælpe dem, så vi kan blive klogere alle sammen, siger Jens Peder Holm.

For mange frivillige

Sådan en ung forsker er ph.d.-studerende Cecilie Skræp Svenningsen, som analyserer de insekter, Gitte og Jens Peder Holm og de mange andre frivillige insektmobilpiloter samler ind.

- Det er skønt, at folk gerne vil hjælpe. Vi kunne ikke lave det her projekt, hvis folk ikke var klar til at deltage, siger hun og fortæller, at interessen for at være med har været overvældende.

Da projektet begyndte sidste år, regnede Cecilie Skræp Svenningsen og hendes forskerkolleger med at kunne samle 150 frivillige. Det endte dog med, at 350 deltagere meldte sig til – mange flere end de 200, som insektmobilprojektet havde brug for.

Dermed blev der over stort set hele landet kørt tikilometersture med de hvide insektnet på biltaget. Noget, der bliver gentaget igen i år.

Sidste år blev der lavet målinger i insektmobiler i hvert af de grønne områder.
Sidste år blev der lavet målinger i insektmobiler i hvert af de grønne områder. Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Hvor insekterne bliver samlet ind, handler ikke kun om, hvor de frivillige insektmobilpiloter bor. Det er derimod nøje udvalgte ruter, der både går gennem byer, skove, våde og tørre områder og marker. Samtidig er der primært valgt områder, hvor Dansk Ornitologisk Forening de seneste år har lavet fugletællinger.

Målet er nemlig at kunne sammenholde resultaterne og på den måde blive klogere på, hvad mængden og typen af insekter betyder for fuglebestanden.

Insektvenlig have

Når man som i insektmobilernes tilfælde beder privatpersoner om at hjælpe forskere, kaldes det citizen science eller borgervidenskab.

Og det er bestemt ikke første gang, Gitte og Jens Peder Holm har begivet sig ud i den slags.

Tidligere har de både samlet myrer og trafikdræbte pindsvin ind til interesserede forskere.

Hvis man gerne vil gøre sin have attraktiv for insekter, er det en god idé med et vandhul som det, Gitte og Jens Peder Holm har.
Hvis man gerne vil gøre sin have attraktiv for insekter, er det en god idé med et vandhul som det, Gitte og Jens Peder Holm har. Foto: Privatbillede

Hjemme i haven gør det nordjyske par også alt, hvad de kan, for at hjælpe naturens mindste.

De har blandt andet en havedam, der kan lokke insekter og dermed fugle til, samt flere steder, hvor de lader græsset gro vildt, og så har de bunker af dødt ved – død træmasse – som er et vigtigt levested for insekter.

- Det er det, der mangler rigtigt meget i vores natur. Insekterne er med til at nedbryde sådan noget, og de elsker det, siger Gitte Holm.

Ved første øjekast ligner det måske en brændestak, men træet her er i virkeligheden dødt ved. Det er et af insekternes favoritsteder, og større dyr som skrubtudser kan gemme sig i det.
Ved første øjekast ligner det måske en brændestak, men træet her er i virkeligheden dødt ved. Det er et af insekternes favoritsteder, og større dyr som skrubtudser kan gemme sig i det. Foto: Privatbillede

Det er tiltag, som ph.d.-studerende Cecilie Skræp Svenningsen ville ønske, alle haveejere førte ud i virkeligheden.

- Så ville vi få mere diversitet og skabe meget bedre levemuligheder for vores insekter, siger hun.