Sådan får du fryns på jobbet

16x9

Fri telefon, avis, massage, fitness eller rygestopkurser - får du fryns på dit job? Hvis ikke, eller hvis du ønsker mere, så læs med her.

Fryns har nemlig stor værdi for både din chef og dig, fortæller Anette Sand der er direktør i firmaet Regnskabsskolen, hvor hun underviser iværksættere i regnskab og administration.

Med fryns kan chefen give sine medarbejdere et skulderklap ved for eksempel at give dem fri telefon, avis, massage eller andet, mens du som ansat føler et større tilhørsforhold og afhængighed overfor din arbejdsplads. En afhængighed, der endda i visse tilfælde kan kamme over, fordi det kan synes uoverskueligt at skifte job, når man samtidig mister al den fryns, man har vænnet sig til.

En ny måling som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Go'morgen Danmark viser, at 42,5 procent af de adspurgte synes, at fryns er vigtigt.

Men hvordan bærer du dig så ad med at få fryns?

Anette Sand anbefaler, at du griber fat i din chef og fortæller ham eller hende, hvilke fordele der er for arbejdsgiveren ved at give de ansatte fri telefon, massage eller noget helt tredje.

Når du vælger, hvilken type fryns du ønsker, skal du tænke på nytteværdien. Gå efter ting, som du alligevel ville gå ud at købe. Fri telefon er ikke uden grund det allermest populære frynsegode, du kan få. Omvendt er det fjollet, at din arbejdsplads kaster penge efter et fitnesskursus, hvis du alligevel ikke gider bruge det.

Har du allerede besluttet dig for, at du vil bede din arbejdsplads om fryns i form af gratis massage, så kopier teksten i boksen til højre. Det er en færdigskrevet mail, der kort og klart opridser for din chef, hvorfor det er en god idé. Det eneste, du skal gøre, er at sende den videre til din chef.

Se udregninger for massage nedenfor:

Første kolonne viser, hvordan regnestykket ser ud, hvis medarbejderen selv betaler. Vi regner med to timers massage a 500 kroner. I alt 1.000 kroner.

Anden kolonne viser regnestykket, hvis virksomheden betaler, mod at medarbejderen går ned i løn. Her regner vi med to timers massage a 300 kroner. I alt 600 kroner. :

.

.