Guide: Tre nemme konfirmationsfrisurer

16x9

Vi giver dig en trin_for_trin_guide til tre smukke konfirmationsfrisurer, som du kan sætte på 15 minutter hjemme i stuen

Vi giver dig en trin-for-trin-guide til tre smukke konfirmationsfrisurer, som du kan sætte på 15 minutter hjemme i stuen.

Den helt rigtige frisure er vigtig, når lokkerne skal sættes til den store konfirmationsdag. Der er imidlertid nogle frisurer, de unge konfirmander bør undgå:

"Håret må ikke være alt for opsat og stramt. Det er bedre at gribe boheme-stilen og lade håret være lidt løst og tilfældigt," siger frisør og stylist Victor Moreno.

"Der er en tendens til, at man laver små brude. Det synes jeg, man skal passe på med. Det er en konfirmation, og det er stadig unge mennesker og ikke små voksne," fortsætter han.

Tre nemme og smukke frisurer trin for trin
Victor Moreno viser dig tre smukke konfirmationsfrisurer i videoerne nedenunder her. Selv om du sagtens kan lave frisurerne selv, så anbefaler stylisten, at du får din mor, søster eller veninde til at hjælpe.

Det er en god idé at lave en prøvesætning inden den store dag, ligesom det er vigtigt at huske, at alle tre frisurer skal have godt med lak - så holder de til gengæld også hele dagen, garanterer stylisten.

Look nr. 1: Boheme-inspireret frisure med løsthængende hår og to fletninger i hver side.

Look nr. 2: Opsat hår med krøller, der syes op i en løs, fyldig opsætning.

Look nr. 3: Stor knold øverst på hovedet, hvor håret touperes og bukkes ind under knolden.

.