Sådan skal din hals se ud

Vil du have en hals som Anne Hathaway, Elle McPhearson og Cindy Crawford, så skal du kigge med her.

- Halsen skal ikke bare betragtes som en stilk, der holder hovedet, halsen er jo den kropsdel, der forbinder hjernen med hjertet - og så er halsen og halshuden nu også kommet i fokus som et skønhedsfænomen.

Sådan lyder det fra skønhedsskribent Anette Kristine Poulsen, som også vil vide, at en smuk hals er en velplejet og lang en af slagsen, sådan som vi ser dem på fx Anne Hathaway, Elle Macpherson og Cindy Crawford.

Er du ikke på samme måde fra naturens side udstyret med en lang hals, er der råd for det, så også du kan være med på moden med en smuk og velplejet hals uden bildæk og rynker.

Tre tips til en smukkere hals:
1. Halshuden er tyndere og tørrere end huden i ansigtet, så sørg for at tilføre den masser af fugt hver dag med en god creme - som du gør i ansigtet.

2. For at undgå 'bildæk' og løs hud på halsen, kan du med fordel regelmæssigt lave en øvelse, hvor du strækker tungen op mod næsen og på de måde træner halsen og glatter huden.

3. Hvis du gerne vil have, din hals skal syne længere, kan du lægge en mørkere skygge på siden af halsen og på den måde snyde dig til lidt længde.

I videoen ovenfor giver Anette Kristine Poulsen dig flere gode råd til øvelser, pleje og makeup, der kan smukkesere din hals.

.

.