Er du tykkere end du tror?

16x9

Enhver, der har lidt for meget på sidebenene, er formentligt blevet bedt om at forholde sig til sit BMI-tal. Tallet, der fortæller om du reelt er for fed, eller bare er forfængelig. Men nu bliver der sat spørgsmålstegn ved tallet.

Det er den engelske matematik-professor Nick Trefthen, der nu sætter nu spørgsmålstegn ved beregningen for BMI-tallet, der verden over bruges som vejledning for, om en person vejer for meget eller for lidt. Det fortæller avisen Daily Mail.

Gør høje mennesker tykkere
Professoren, der arbejder på det anerkendte Oxford-universitet, siger til avisen, at BMI-formelen, i sin nuværende udformning, gør høje mennesker tykkere og lave mennesker tyndere, end de virkelig er.

I stedet har han udregnet en ny formel, som han mener er mere korrekt i forhold til at beregne BMI-tallet for henholdsvis høje og lave mennesker. Men det giver ernæringsekspert Christian Bitz ikke meget for:
- Det er fint at man ser på nye metoder og på om man kan optimere, de beregninger vi bruger i forvejen. Man skal bare huske, at BMI-tallet slet ikke er til individuel brug, men til forskning, hvor man skal klarlægge eksempelvis forskelle mellem lande, siger han til tv2.dk

Høje har brug for mere polstring
Problemet ved den nuværende beregningsmetode er følge professorens beregning, at den undervurderer hvor meget den naturlige polstring på en høj person bør bør fylde og på den måde bliver BMI-tallet fejlagtigt.

Derfor får høje mennesker, med den nuværende formel, et for højt BMI-tal, så de virker mere overvægtige end de egentlig er, mens lave mennesker får et for lavt BMI-tal og dermed er mere overvægtige, end tallet viser.
Ifølge professoren er BMI-tallet korrekt for folk, som er omkring 1,70 meter høje.
Er man højere ellere lavere end dette, så er BMI-tallet skævvredet, siger han til Daily Mail.

Må veje fire kilo mere
Professoren mener, at hans beregningsmodel bør få sundhedsmyndighederne til at overveje, hvordan de beregner og bruger BMI-tallet, fordi tallet bruges i både forskning og som rettesnor i medicinsk behandling af forskellig art. Derfor er det meget vigtigt, at tallet ikke viser forkert, udtaler han til avisen.

Et menneske på 1,83 cm er ifølge den traditionelle BMI-formel overvægtig, når de vejer 84 kilo, men ifølge professorens nye beregningsmodel kan personen veje helt op til 87,5 kilo.

En mindre person på 1,58 centimeter har ifølge den nuværende model 'lov' til at veje lige knap 64 kilo, før de kan betegnes som overvægtige. Det tal bør ifølge professoren justeres ned til 60 kilo.

Christian Bitz understreger dog, at et BMI-tal ikke gør den store gavn på det individuelle plan:
- Jeg har flere gange kritiseret fokuseringen på BMI-tallet, for det har aldrig været meningen at du og jeg, individuelt, skal bedømme vores vægt ud fra BMI. Til forskning er tallet tilgengæld gavnligt, fordi der er så stor forskel i folks højde og vægt, at man kan bruge til at se om fx. aarhusianere er tykkere end københavnere, siger Christian Bitz til tv2.dk

I stedet kan du benytte tommelfingerreglen, hvor taljemålet ikke må være over 80 cm, hvis du er kvinde og 94 cm, hvis du er mand til at vurdere om du er overvægtig.
Trænger du til at tabe dig, kan du finde hele GO'kuren via linkboksen til højre