Nybyggerne-vindere skal være forældre: - Mærkede de første spark i nat

Lise Vandborg er over fire måneder henne, men hun havde en hård start på graviditeten.

Det unge vinderpar af 'Nybyggerne', der har en forkærlighed for teak og retrostil, har gemt på en lille hemmelighed, som de tirsdag afslørede på deres blog.

Lise Vandborg og Michael Christensen skal være forældre, og Lise er cirka halvvejs henne i graviditeten. 

- Det bliver så dejligt. Vi glæder os helt vildt til det nye kapitel, og så har min søster også lige født, så vi kan holde et halvt års barsel sammen, fortæller en glad Lise Vandborg til TV 2. 

Parret vandt i marts hovedpræmien i anden sæson af 'Nybyggerne'; et hus i Farum til 3,4 millioner kroner, og i maj flyttede de ind i drømmeboligen. 

Mærkede de første spark

Familien har kendt til graviditeten fra starten, men parret har ventet med at dele nyheden med omverdenen, indtil man kunne se maven.  

Og så mærkede vi tilfældigvis de første spark i nat. Begge to.

Lise Vandborg

- Det er meget rart, at vi har ventet så længe, så vi ligesom kunne forberede os på det, og folk er vildt søde omkring det, siger den 22-årige 'Nybyggerne'-vinder. 

- Og så mærkede vi tilfældigvis de første spark i nat. Begge to. 

Lise Vandborg og Michael Christensen venter en julebaby.
Lise Vandborg og Michael Christensen venter en julebaby. Foto: Privatfoto.

Hårde tre måneder

Nybygger-parret kender endnu ikke barnets køn, men de glæder sig til at finde ud af det - og de afslører, at det bliver en julebaby, men holder den præcise terminsdato for sig selv. 

Det har også været hårdt at skjule - jeg ville jo gerne have lidt medlidenhed.

Lise Vandborg

- Så er der ikke alt for mange forventninger, siger Lise Vandborg, der også fortæller, at graviditeten har været hård de første tre måneder, og derfor har 23-årige Michael Christensen stået for det huslige. 

- Der har jeg ikke lavet meget andet end at kaste op. Så det har også været hårdt at skjule - jeg ville jo gerne have lidt medlidenhed.

 Graviditeten har dog også budt på en skør madlyst inden sengetid, fortæller hun. 

- Jeg har haft lyst til kylling, inden jeg skulle sove de første par måneder, så det var en god "craving". 

Nybyggerne-vinderne Lise Vandborg og Michael Christensen skal være forældre. Her afslører de nyheden sammen med nevøen.
Nybyggerne-vinderne Lise Vandborg og Michael Christensen skal være forældre. Her afslører de nyheden sammen med nevøen. Foto: Privatfoto

Hvor skal den lille være?

Lise Vandborg går en travl tid i møde, for hun starter på sygeplejestudiet til september, hvor hun kan nå et modul, inden hun går på barsel, mens Michael Christensen arbejder på en webshop. 

For at få plads til den lille ny går parret også snart i gang med et nyt byggeprojekt i huset i Farum.

Babyen starter med at være i deres soveværelse, og så "bygger vi et hjørne til den inde i vores walk-in", lyder det fra parret.