Nybyggerne-vindere er blevet gift: - Vi overraskede vores gæster med en vielse

Lise Vandborg og Michael Christensen, vinderne af 'Nybyggerne' 2016, blev i weekenden gift.

Tilbage i marts vandt Lise Vandborg og Michael Christensen deres drømmehus i TV 2-programmet 'Nybyggerne'. 

Kort efter inviterede parret deres venner og familie til stor indflytterfest. Men gæsterne fik mere end en indflytterfest, for som en overraskelse blev Lise og Michael viet under festen. 

- Min søster vidste det, og hun købte brudebuketten til mig. Resten vidste ikke noget, og der var da et par våde øjne hist og her. Det var overvældende at se, hvor rørte de blev, fortæller 22-årige Lise Vandborg til TV 2.

Selv om familie og venner blev overraskede, blev det alligevel til en improviseret brudevals mens den 23-årige Michael også fik klippet tæerne af sine sokker som traditionen foreligger.

- Vi havde en super dejlig dag med god mad, dejlige gæster og masser af fine gaver. Og så festede vi hele natten, fortæller Lise.

Lise Vandborg kaster den brudebuket, som hendes søster havde med til dagen. Søsteren var den eneste, der vidste noget om parrets planer om at blive gift.
Lise Vandborg kaster den brudebuket, som hendes søster havde med til dagen. Søsteren var den eneste, der vidste noget om parrets planer om at blive gift. Foto: Lise Vandborg / Privatfoto
Lise og Michael under 'Nybyggerne'-finalen.
Lise og Michael under 'Nybyggerne'-finalen. Foto: TV 2 / TV 2

Kommende forældre

Som om det ikke var nok med et bryllup og en sejr i 'Nybyggerne', der betød at parret fik et hus i Farum til 3,4 millioner kroner, så skal parret også være forældre til december.

Det er delvist også derfor, at parret har besluttet sig for at blive gift. 

- Det er mest af praktiske grunde, da vi er meget bedre stillet og sikret som gifte med hus og baby. Så det er ikke noget, vi ligger så meget i, siger Lise Vandborg. 

Om sin graviditet fortalte Lise Vandborg i starten af august, at parret har forsøgt at holde det skjult så længe som muligt, så de selv kunne vænne sig til tanken om at være forældre.

- Det er meget rart, at vi har ventet så længe, så vi ligesom kunne forberede os på det, og folk er vildt søde omkring det, sagde hun.