Se et ikonisk hus indefra: Her er Varmings private bolig

I denne uge åbnes dørene for en af landets grimmeste perler, PH's hus. Her er endnu en bolig, der har huset en berømt dansk bygherre.

I et forsøg på at genoplive og bevare nogle af danmarkshistoriens arkitektoniske perler, har Realdania By & Byg købt og istandsat en række huse, der er bygget af nogle af Danmarks mest prominente arkitekter gennem de seneste 100 år.

Et af de huse, der indgår i Realdania By & Bygs samling af fredede og bevaringsværdige ejendomme, har tilhørt den kendte danske ingeniør Jørgen Varming.

Du kan se en præsentation af huset øverst i artiklen.

Jørgen Varming stod selv for den ingeniørmæssige projektering af huset i et tæt samarbejde med arkitekterne Koppel, og huset regnes i dag for at være et ikonisk værk inden for nordisk boligbyggeri, skriver Realdania By & Byg.

Varmings eget hus er meget moderne og et tidligt eksempel på en ny måde at strukturere boligen på med et åbent køkken i tæt sammenhæng til stuen - et udtryk for, at kvindens rolle i hjemmet var under forandring.
Varmings eget hus er meget moderne og et tidligt eksempel på en ny måde at strukturere boligen på med et åbent køkken i tæt sammenhæng til stuen - et udtryk for, at kvindens rolle i hjemmet var under forandring. Foto: Kira Ursem / Realdania By & Byg

Huset er meget moderne og et tidligt eksempel på en ny måde at strukturere boligen på med et åbent køkken i tæt sammenhæng til stuen. Huset er således blandt andet et udtryk for, at den højborgerlige måde at bo på var i opløsning, og at kvindens rolle i hjemmet var under forandring.

Huset var hjem for familien Varming frem til 2001. Realdania By & Byg købte huset for at bevare og sikre det for eftertiden, og huset indgår nu i Realdania By & Bygs ejendomssamling.

Husets største kvalitet findes i den dobbelthøje stue med det indskudte dæk.
Husets største kvalitet findes i den dobbelthøje stue med det indskudte dæk. Foto: Kira Ursem / Realdania By & Byg
Glasfacaden er en blandt flere ingeniørmæssige bedrifter i huset, der også rummer et særligt varmesystem, hvor varm luft via kanaler under gulvet blæses op gennem riste ved vinduerne.
Glasfacaden er en blandt flere ingeniørmæssige bedrifter i huset, der også rummer et særligt varmesystem, hvor varm luft via kanaler under gulvet blæses op gennem riste ved vinduerne. Foto: Kira Ursem / Realdania By & Byg
Huset rummer Danmarks første emhætte, en skakt til vasketøj fra køkkenet til kælderen, specialdesignede skydedøre og foldevægge samt et køkkenalrum, længe før begrebet
Huset rummer Danmarks første emhætte, en skakt til vasketøj fra køkkenet til kælderen, specialdesignede skydedøre og foldevægge samt et køkkenalrum, længe før begrebet "køkkenalrum" overhovedet var opfundet. Foto: Kira Ursem / Realdania By & Byg

TV 2 har samlet billeder og video af en række andre danske stjernearkitekters egne boliger. Se dem her:

Arne Jacobsen: Se hans banebrydende hus

Arne Jacobsen: Her levede han frem til sin død

Arne Jacobsen: Her er hans eget sommerhus

Bertel Udsen: Sådan ser hans hus ud i dag

Edvard Heiberg: Se villaen hvor alt er nøje planlagt

Svenn Eske Kristensen: Se 'Esken'

Halldor Gunnløgsson: Se hans eget hus indefra

J.F. Willumsen: Se hans 'moderne' middelalderborg

Hr- og fru Clemmensen: Se huset der en en kunstnerisk nerve

Jørgen Varming: Se hans ikoniske hus indefra

Exner: Her er Inge og Johannes' arkitekthus - som de selv har tegnet 

Knud Friis: Her er hans brutale hus