Køkkensalget boomer: Sådan så et køkken ud da du blev født

16x9
Herunder kan du se en liste over, hvordan vi har indrettet vores køkkener tilbage til 1940'erne. Her er det et typisk køkken fra 1960'erne. Foto: HTH

Danskerne smider igen nye køkkener ind i deres hjem i en fart, der sjældent er set. Her kan du se, hvordan køkkenerne har set ud siden 1940’erne.

Danskerne er vilde med at sætte nye køkkener ind i deres nye og gamle hjem. Det viser friske salgstal fra de store køkkenselskaber.

I listen herunder kan du se, hvordan vi har indrettet vores køkkener helt tilbage til 1940’erne.

Listen er lavet efter interview med Bettina Buhl, der er museumsinspektør hos Det Grønne Museum, der har en udstilling af køkkener gennem de seneste mange generationer.

2010’erne – Skabskøkken med oldemors gamle sukkerskål

De køkkener, der bliver solgt lige nu består nærmest kun af skabe. Skabe uden håndtag og skabe, der åbner og lukker ved en blid berøring, som var der tale om en ”touch screen”.

De køkkener, der bliver solgt lige nu består nærmest kun af skabe, der åbner og lukker ved en blid berøring som om, der var tale om en 'touch screen'.
De køkkener, der bliver solgt lige nu består nærmest kun af skabe, der åbner og lukker ved en blid berøring som om, der var tale om en 'touch screen'. Foto: HTH

Men tag ikke fejl af det kliniske udtryk.

- Selvom køkkenets design kun består af skabe, skal der inde bag skabene åbne sig en helt ny verden. Samtidig skal du kunne afskærme denne verden af udstyr og køkkengrej, siger Bettina Buhl, der er museumsinspektør hos Det Grønne Museum.

Hun peger desuden på, at vi indretter køkkenerne med gamle ting, der signalerer, hvad vi kommer fra.

- Vi kan sagtens stille oldemors blomstrede sukkerskål i vores nye køkkener side om side med en orange kaffebøtte fra 70’erne som har kostet rigtig meget i retrobutikken, siger Bettina Buhl og uddyber:

- Selvom mormor er død, så skal hun i høj grad være med. Så vi tager låget af hendes gamle kaffekande og bruger den som vase. Vi kunne godt have købt en dyr designervase, men det handler om identitet og historie, siger hun.

Samtidig er nutidens køkken kendetegnet ved, at der skal være hylder til kogebøger – både dem med danske retter, og dem med de internationale.

- Vi bruger dem ikke nødvendigvis, men det signalerer, at vi er med på beatet. Det viser en kulturel identitet, og så viser det, at vi gerne sætter os ind i andres kultur, siger Bettina Buhl.

2000’erne – samtalekøkken med luksusudstyr

Samtalekøkkenet udvikler sig og danskerne går all in på design i 00’erne i takt med, at de får flere penge.

Der er stadig fokus på masser af udstyr, men nu bliver de billige udgaver skiftet ud med luksus- eller designerudgaven.

- I 00’erne skal det være det bedste af det bedste. Selvom du har et designerkøkken, så skal du have nogle ting i det, der stikker lidt ud. Det kan være alt fra, at den lokale pottemager har lavet nogle søde kopper, til at du har købt nogle fine glas fra din rejse i udlandet, siger Bettina Buhl.

Folk får flere penge i 00'erne. Samtalekøkkenet udvikler sig, og danskerne går all in på design.
Folk får flere penge i 00'erne. Samtalekøkkenet udvikler sig, og danskerne går all in på design. Foto: HTH

Samtidig med det mere luksuriøse samtalekøkken, skal der nu også være plads til en opslagstavle til børnenes tegninger. Desuden må der meget gerne stå en skål med økologiske æbler som børnene kan tage af.

- Men også bare for at signalere, at du er med på bølgen omkring økologi. Der er fokus på, at danskerne gerne vil kende deres råvarer, - også gerne før, de kom ind i køkkenet. Derfor har du lige været ude at hente en kasse med grøntsager på trappen leveret fra en økologisk producent, og det gør ikke noget med lidt jord i køkkenet.

I 00’erne begynder det også at blive okay at finde det musselmalede stel frem eller andre arvestykker, der kan indgå i borddækningen.

- Og så skal køkkenet være et hyggerum, så der skal også stå friske blomster på spisebordet, siger Bettina Buhl.

1990’erne – mikroovnens årti

De nye køkkener i 90’erne er store designerkøkkener med kogeø i midten. Der er fokus på, at der skal være plads til samtalen. Samtale med både børnene, naboen og med vennerne.

Køkkenet har et neutralt udseende, men til gengæld er det vigtigt at vise, at man har en masse udstyr og hjælpemidler. Udstyret er derfor i mange tilfælde lige så meget til udstilling, og det skal falde ind i det neutrale design.

- Man har derfor ikke et limegrønt håndtag på sin elpisker, siger Bettina Buhl.

Køkkenet i 1990'erne er neutralt i udseende, men det er vigtigt at vise, at man har en masse udstyr.
Køkkenet i 1990'erne er neutralt i udseende, men det er vigtigt at vise, at man har en masse udstyr. Foto: Det Grønne Museum

90’erne er samtidig mikroovnens årti. Mor og far skal realisere sig selv i forhold til sundhed og motion, mens børnene går til en masse aktiviteter i fritiden.

- Det kan godt være, at du med det store køkken lægger an til samtalen, men familierne har travlt og derfor er udfordret i forhold til at mødes omkring måltidet. Mikroovnen bliver derfor central. Du laver mad som så igen bliver varmet op efterhånden som familien kommer hjem fra fritidsaktiviteter.

Der er ingen fokus på retro i 90’erne.

- Borddækningen er neutral med hvide tallerkener. Det er stilfuldt og elegant, og der er stort set ikke trukket noget op fra historien, siger Bettina Buhl.

Køkkenet har plads til kogebøger, der ligesom i 80’erne har fokus på at reducere indhold af fedt i maden. Nu er det dog knap så meget for at opnå den perfekte krop, men i endnu højere grad for at undgå sygdomme.

1980’erne – basilikum og malede låger

Det er ikke køkkenerne, folk bruger flest penge på i 80’erne. Alligevel går folk drastisk til værks for at fjerne de brune farver fra det forrige årti.

- Der er derfor stadig rigtig mange elementer fra 70’erne i 80’ernes køkkener, men med malede låger. Der er mange, der har været henne og købe maling i hvid eller pastelfarver for at komme farven til livs og friske det lidt op, siger Bettina Buhl.

Med basilikum i spidsen har hylden med krydderier en fremtrædende plads i 80'ernes køkkener, fordi der stadig er fokus på det hakkede kød og det italiensk inspirerede køkken med pasta.
Med basilikum i spidsen har hylden med krydderier en fremtrædende plads i 80'ernes køkkener, fordi der stadig er fokus på det hakkede kød og det italiensk inspirerede køkken med pasta. Foto: Det Grønne Museum

80’erne har fokus på den sunde, pæne krop. Der er fokus på salat og folk er på grape-kur. Noget af det udstyr, der gør sin entré i køkkenet er derfor også appelsin- og juicepresseren. Citrusfrugten er i fokus som det, der bringer c-vitamin.

Med basilikum i spidsen er hylden med krydderier desuden vigtig, fordi vi stadig har fokus på det hakkede kød og det italiensk inspirerede køkken med pasta.

1970’erne – blomstret tapet og brune låger

De nye køkkener bliver indrettet med grønne eller brune skabslåger. Køkkenets tapet er storblomstret og tøjmoden fra 70’erne følger dermed hele vejen ind i danskernes køkkener.

I 70'erne indretter vi køkkenet med grønne eller brune skabslåger. Tapeten er storblomstret og tøjmoden fra 70’erne følger dermed hele vejen ind i danskernes køkkener.
I 70'erne indretter vi køkkenet med grønne eller brune skabslåger. Tapeten er storblomstret og tøjmoden fra 70’erne følger dermed hele vejen ind i danskernes køkkener. Foto: Det Grønne Museum

Selv plastikskålene er brune og orange, og tallerkener og kopper er af tungt stentøj.

- 70’erne gør op med traditionerne, så man syntes ikke nødvendigvis længere om de stel mor og mormor samlede på. Nu kom i stedet de store stel af stentøj, siger Bettina Buhl og peger på, at man også kunne blande flere stel.

- Man behøvede ikke et kaffestel, der var af det samme stel som spisestellet. I 70’erne kunne man godt have forskellige slags stel.

60’erne – turkisfarver og hyggeligt møblement

Sammenlignet med de forrige årtier er 60’er-køkkenet det pæne køkken med turkisfarvede køkkenfliser og lysegråt tapet.

Det bliver indrettet med et hyggeligt møblement med spiseplads i køkkenet.

- 60’er-køkkenet er indrettet med en bænk, et køkkenbord og en lille stol ved bordet, og så kunne man sidde dér, fortæller Bettina Buhl.

Køkkener i 60'erne bliver typisk indrettet med et hyggeligt møblement med spiseplads i køkkenet.
Køkkener i 60'erne bliver typisk indrettet med et hyggeligt møblement med spiseplads i køkkenet. Foto: HTH

Køleskabet og det elektriske komfur gør ligeledes sin entre, og danskerne begynder så småt at få lidt flere hjælpemidler ind i køkkenet.

Endnu et eksempel på, hvordan køkkenerne så ud i 60'erne. Den grå tapet er igen dominerende.
Endnu et eksempel på, hvordan køkkenerne så ud i 60'erne. Den grå tapet er igen dominerende. Foto: Det Grønne Museum

I 60’erne bliver de unge kvinder stadig forberedt på, at køkkenet er deres domæne og ansvar.

- Pigerne dengang fik stel til jul og i konfirmationsgave. Nogle af de kvinder, der i dag er i slutningen af 50’erne eller i 60’erne kan måske huske tilbage på deres konfirmation, hvor de fik en lagkageniv eller en gaffel i det stel, de samlede på. Sådan var det i 60’erne for nogen, siger Bettina Buhl.

1950’erne – sparsommeligt med terrazzobord

Designmæssigt er der tale om et sparsommeligt efterkrigskøkken – langt fra et velstandskøkken.

Der er stadig rationering på flere varer, og danskerne har anden verdenskrig i frisk erindring.

Det sparsommelige køkken i 50'erne er indrettet med terrazzobordplader, der kan tåle varmen fra gaskomfuret.
Det sparsommelige køkken i 50'erne er indrettet med terrazzobordplader, der kan tåle varmen fra gaskomfuret. Foto: Det Grønne Museum

Køkkenet fra 50’erne er indrettet med terrazzobordplader, der kan tåle varmen fra gaskomfuret.

1940’erne – et krigskøkken

Køkkenet i 40’erne er et rigtigt ’krigskøkken’. Køkkenet skal først og fremmest kunne opbevare en masse madvarer. Du skal kunne opbevare henkogte ting, fordi du ikke ved, hvad dagen bringer i morgen.

- Derfor skal der være plads til konserverede varer, men også til rester, siger Bettina Buhl.

Køkkenet i 40'erne skulle være godt til opbevaring, da man under krigen havde sværere ved at forudsige dagen i morgen.
Køkkenet i 40'erne skulle være godt til opbevaring, da man under krigen havde sværere ved at forudsige dagen i morgen. Foto: Det Grønne Museum

I 40’erne er der rationering på brændsel, og derfor er der også en såkaldt høkasse i køkkenet fra 40’erne. En kasse, der er fyldt med halm og hø eller aviser. Husmoderen koger derfor først maden i gryden, hvorefter retten får resten af kogetiden i høkassen.

I køkkenet fra 40’erne står kødhakkemaskinen også fremme. Der er rationering på alt, så folk bliver nødt til at hakke kødet og tilsætte kogte kartofler eller havregryn, så de får det maksimale ud af kød og råvarer.

Billederne er leveret af Det Grønne Museum og af HTH.