Bliver tyven skræmt af en vagthund? Vi har testet 11 indbrudsmyter, så du kan undgå ubudne gæster

I samarbejde med Bo trygt!

Lad lyset være tændt, mens du er væk, og hold tyven for døren. Det er bare 1 ud af de 11 indbrudsmyter, som vi har under luppen.

Der blev begået hele 29.137 indbrud i private hjem sidste år, ifølge TrygFonden. Det svarer til et indbrud hvert 20. minut.

Det lyder højt, men tallet har ikke været lavere siden 1983. Sammenlignet med vores nabolande slår den danske indbrudsstatistik dog stadig rekorder.

På vinderpodiet over de mest indbrudsplagede lande står Danmark og rager højt over England, Holland, Tyskland og Sverige, konkluderer en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, DKR.

Men der er stor forskel på, hvor indbrudstyvene slår til.

Kommunerne Christiansø, Fanø, Samsø, Læsø og Ærø havde tæt på nul indbrud hele sidste år.

Rudersdal, Furesø, Gentofte, Dragør og Hørsholm i den nævnte rækkefølge havde derimod flest indbrud per indbygger i 2017.

Så mange indbrud er der i din kommune per 10.000. husstand

I nordsjællandske kommuner som disse har indbrudstyve mulighed for at stjæle gods af høj værdi, og afstanden mellem parcelhusene gør, at de kan operere uforstyrret.

Det konkluderer rapporten om indbrudsraten

Danskerne bor mere i parcelhuse end svenskerne, tyskerne, hollænderne og englænderne. Da der ikke er naboer på den anden side af væggen, er et parcelhus "lettere at bryde ind i", fastslår rapporten.

Befolkningstætheden i parcelhuskvartererne gør det også nemt for indbrudstyvene at gå fra hus til hus.

Og så er opklaringsprocenten hos politiet lav.

Kun 6 ud af 100 indbrud bliver opklaret. Det gør, at tyvene kan begå mange indbrud, før de bliver snuppet.

Derudover står husene tomme i flere timer i Danmark, fordi kvinderne i højere grad er på arbejdsmarkedet end i vores nabolande.

Og så gør vi ikke meget for at sikre vores hjem mod indbrud, fremhæver direktøren i den almennyttige forening Realdania, Jesper Nygård, og pointerer:

- Hvis du gerne vil hjælpe dig selv og politiet i efterforskningen, kan synlig mærkning og usynlig mærkning - altså DNA-mærkning - bidrage til at øge opklaringsprocenten.

Så hvad kan du gøre?

Befolkningstætheden bliver ikke mindre. Vi får ikke mindre lyst til at bo i parcelhus. Kvinderne går ikke mindre på arbejde, og politiet har ikke udsigt til flere ressourcer rettet mod indbrudsefterforskning.

Men der er faktisk en række konkrete råd, du selv kan følge for at holde tyven fra døren - mange af de gode tommelfingerregler virker, mens andre udsagn er mere tvivlsomme.

Vi har testet 11 myter om indbrud med hjælp fra udviklingskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd Hans Peter de Place, der til dagligt arbejder med, hvordan indbrud forebygges.

Du kan teste din indbrudsviden her:

11 myter - det virker, hvis du vil undgå indbrud