16x9

Tre ud af fire har ikke sikret terrassedøren mod indbrud - så let er det at bryde ind

I samarbejde med Bo trygt!

Er det for let at være indbrudstyv i Danmark? Og hvad kan du selv gøre for at stoppe tyven? Det har vi sat os for at finde ud af.

Danskernes huse er generelt dårligere sikret mod indbrud end i vores nabolande, konkluderer rapporten 'Det danske indbrudsniveau set i et internationalt perspektiv' af Det Kriminalpræventive Råd, DKR.

Og netop borgernes dårligt sikrede huse blev startskuddet til et eksperiment.

Vi udfordrede eks-indbrudstyven Martin Rasmussen ved, om han kunne bryde ind i et hus på under fem minutter. Imens var boligens beboere ude på en køretur.

Spørgsmålet er: Hvem kom først - indbrudstyven eller husets ejere?

Vi spurgte den tidligere indbruds Martin, om han kunne bryde ind hos Gudrun og Vagn på under fem minutter. Video: TV 2 Branded Content

72 procent af befolkningen har ikke sikret deres terrassedør mod indbrud, ifølge en undersøgelse som YouGov har foretaget for Bolius. Det havde villaens beboere heller ikke. 

Så allerede efter 3 minutter og 16 sekunder lykkedes det den tidligere indbrudstyv at brække terrassedøren op med et medbragt koben og en spade, som hang på husets gavl blandt andre haveredskaber.

Endnu værre ser dog ud for sikring af vinduer.

20 procent af befolkningen har indvendigt sikrede vinduer, mens kun 5 procent har sikrede vinduerne udvendigt. 

Det er generelt for let at bryde ind i danske hjem, og husejerne er i udgangspunktet lidt for afslappede og for tilbagelænede, når det kommer til forebyggelse af indbrud, mener sikkerhedsrådgiveren hos TrygFonden, Jørn Juhl Nielsen:

- Vi har opbygget en forsikringskultur modsat en sikringskultur. Vi bliver nødt til at stramme lidt op på vores holdning til, hvor let det skal være at skaffe sig adgang til en dansk bolig.

Jørn Juhl Nielsen er sikkerhedsrådgiver i TrygFonden. Han mener, at vi har opbygget en forsikringskultur i stedet for en sikringskultur, som burde være mere ideel. Video: TV 2 Branded Content

Sikkerhedsrådgiveren peger også på, at vi bør hjælpe hinanden, hvis indbrudsstatistikken skal bringes ned.

Og det kan der være en pointe i. For rigtig mange sager bliver aldrig nogensinde opklaret eller efterforsket af politiet.

75 indbrud om dagen blev ikke opklaret

9 ud af 10 indbrudssager efterforskes ikke, og borgere får ikke at vide, om sagerne efterforskes eller ej.

Det fremgår af en rapport fra Rigsrevisionen fra 2015.

Rapporten bygger på en undersøgelse, der blandt andet konkluderer, "at politiet i mindre alvorlige sager orienterer den forurettede med en standardiseret kvittering for anmeldelsen".

I rapporten står der også:

- Det fremgår desuden ikke af kvitteringen, om politiet henlægger sagen. Den forurettede får dermed ikke mulighed for at klage over, at politiet henlægger sagen.

I 2015 blev begået 33.129 indbrud. Det svarer til, at næsten 30.000 indbrud ikke blev efterforsket. De blev "henlagt", som det hedder.

Og så er antallet af løste indbrudssager lavt.

Opklaringsprocenten var nemlig 5,3 procent i 2017, ifølge i Danmarks Statistik

29.147 indbrud blev begået i 2017, hvoraf 27.575 ikke blev opklaret. Det svarer til, at 75 indbrudsager om dagen aldrig blev opklaret.

Det motiverer tyven

square to 16x9
Tidligere indbrudstyv Martin Rasmussen forsøger at bryde ind i Gudrun og Vagns hjem ved hjælp af et koben. Foto: TV 2

- Det er mere ”attraktivt” at være indbrudstyv, når opklaringsprocenten er lav, end når den er høj, siger analytiker hos DKR Jon Lund Elbek og uddyber:

- Der er en generel tendens, der viser, at der er flere indbrud i de politikredse, hvor opklaringsprocenten er lav. Det samme billede tegner sig også i udlandet.

Tyskland har eksempelvis en opklaringsprocent på 15 procent, og de har samtidig tre gange færre indbrud end i Danmark pr. 1000. indbygger. Det fremgår af rapporten 'Det danske indbrudsniveau set i et internationalt perspektiv' af DKR.

At løfte opklaringsprocenten ligger dog ikke kun på politiets skuldre, mener politiinspektør og chef for Nationalt Efterforskningscenter, Michael Kjeldgaard:

- Det her er ikke en opgave, som politiet kan løse alene. Det bør vi som samfund stå sammen om. Borgere kan hjælpe politiet ved at være årvågen og nærværende i deres lokalområder og forholde sig til sikring af deres egen bolig og stå sammen med naboerne i deres fælles boligkvarter.

Han pointerer også, at borgere, der ser noget mistænkeligt i nærområdet, kan skrive det ned. Det kan eksempelvis være registreringsnummeret på en bil. Det kan med stor sandsynlighed hjælpe politiet i efterforskningsarbejdet.

- Indbrud er et indsatsområde, vi bliver nødt til at steppe op på. Fremadrettet vil vi styrke vores Udlændingekontrolafdelinger og vores regionale efterforskningsfællesskaber  i Øst- og Vestdanmark, siger han.

Selvom politiet omlægger deres ressourcer til indbrudsefterforskning, er der også en hel del, du selv kan gøre for at holde tyven væk. Både på egen hånd og sammen med dine naboer.

Vi har sammen med TrygFondens sikkerhedsrådgiver, Jørn Juhl Nielsen, sat fokus på fire konkrete råd, som har dokumenteret effekt og virker forebyggende mod indbrud.

Her er fire tips til at holde tyven for døren.

Fire råd fra ekspert: Sådan holder du tyven fra døren

Nabohjælp

Nabohjælp virker ved, at du øger opmærksomheden mellem naboer eller i et helt kvarter. Der indgås aftaler indbyrdes om, at der bliver holdt øje med dit hus, mens du er væk.
 
Derudover handler nabohjælp om at hilse på dem, du møder på din vej. Tyve bryder sig nemlig ikke om, hvis de er blevet set. Hvis de er blevet set, kan de også med stor sandsynlighed beskrives for politiet. Hvis nabohjælp udføres systematisk, forhindres mellem 16 og 26 procent af indbruddene, viser en metaanalyse.

Omgivelser og flugtveje

81 procent af indbrud sker i villaer, ifølge tal fra Danmarks Statistik, 2015.
 
Sørg for, at hækken er klippet. Det sikrer et bedre ind- og udsyn, så indbrudstyven får sværere ved at arbejde uforstyrret.
 
Derudover bør man tænke i "forhindringer" rundt om huset. Hvis tyven skal igennem flere låste havelåger eller hegn, opleves det som en begrænsning. Det første, en indbrudstyv gør, når han bryder ind, er at finde flere flugtveje. Og hvis der kun er én flugtvej, så begrænser det indbrudstyvens muligheder. Frem for at have 360 grader af flugtmuligheder, så giv tyven 180 grader eller mindre.
 
Det samme gør sig gældende inde i huset. Her er indvendig sikring af terrassedøre og store vinduer essentielt. Dette kan man gøre ved hjælp af beslag og nøglesikrede vindueslåse. Hvis tyven skal ud med tyvekoster af det samme lille vindue, som han kom ind ad, vil det ofte begrænse hans arbejde. Han vil opleve klaustrofobi ved kun at have én flugtvej. 

Det svageste punkt

Hvor ville du slå til, hvis du skulle bryde ind i dit eget hus? Den indgang, du finder, er den samme, som tyven med stor sandsynlighed vil bruge. Det vil ofte være et sted, hvor tyven kan bryde ind ubemærket af folk på vejen eller af naboer. Hvis det eksempelvis er et kældervindue, så få det sikret. Herefter kan du finde husets næstmest sikre indgang osv.
 
Du kan for eksempel indsætte en dobbeltlås i kældervinduet. Men hvis det sjældent åbnes, kan du også gå mere drastisk til værks med tremmer eller en metalskinne udvendigt på vinduesrammen, så der ikke kan sættes et koben mellem rammen og karmen.

Lad der blive lys

Sensorstyret lys skaber opmærksomhed på det, der foregår i mørket. Når lyset tænder ved bryggersdøren og hoveddøren, så vil vedkommende, der har tændt lyset, kunne ses ude fra vejen og af naboer.
 
Du skal dog passe på med sensorstyret lys på bagsiden af huset. I værste fald kan det blive ”arbejdslys” for tyven, som kan gøre det lettere for ham at bryde ind.