16x9

30-årig fik nok af hovedstaden: Flyttede ind i 20 kvadratmeter lille skurvogn

I samarbejde med IKEA

Verden over vokser Tiny House-bevægelsen, hvor folk vælger at bo meget småt. Én af dem er Marie Arnborg, som har gjort en slidt skurvogn til sit hjem.

Den gamle skurvogn stod ved siden af gylletanken og maskinhuset.

Interiøret var orange fyrretræ med skuffer, skabe og tre små ovenlysvinduer, hvor en anelse dagslys piblede ind i den mørke vogn.

Skurvognen var blevet brugt til at huse medhjælpere, som arbejdede på Marie Arnborgs forældres økologiske landbrug, og nu stod den bare der. Gammel og slidt.

Den lignede absolut ikke noget fra et af de boligmagasiner, Marie Arnborg kunne bruge rigtig lang tid på at læse, mens hun drømte sig fra hjem til hjem.

Alligevel begyndte hun at lege med tanken om at forvandle den 20 kvadratmeter store – eller lille – skurvogn til sit eget hjem. Dermed går hun imod strømmen, når det kommer til boligstørrelser.

Danskernes huse vokser nemlig støt. For 60 år siden var et nybygget parcelhus i gennemsnit 111 kvadratmeter, mens det i 2016 var på hele 200 kvadratmeter i gennemsnit. En stigning på 80 procent i kvadratmeter, viser tal fra Bolius.

Vi har fået flere penge mellem hænderne og har dermed haft råd til at få flere værelser, ekstra toiletter, walk in closets og andre goder, som der ikke var økonomi til før i tiden, er forklaringen ifølge Bolius.  

Det var da heller ikke Marie Arnborgs plan, at hun skulle ende i en lille skurvogn.

Marie Arnborg bor i en skurvogn på forældres økologiske landbrug.
Marie Arnborg bor i en skurvogn på forældres økologiske landbrug. Foto: Privatfoto

Kyllinger i skurvognen

Da Marie Arnborg flyttede hjemmefra, gjorde hun som mange andre unge. Hun tog til København, startede på universitetet, droppede ud igen og rejste derefter til Frankrig og arbejdede et halvt år.

Vores anderledes hjem

Denne artikel er en del af serien ’Vores anderledes hjem’, der præsenteres i samarbejde med IKEA.

I serien møder vi danskere, der bor lidt anderledes end de fleste. Vi sætter fokus på, hvorfor de bor, som de gør, og hvad det betyder for deres hverdag, at de har indrettet sig på en anden måde end flertallet.

Lige som så mange andre jævnaldrende prøvede hun at finde ud af, hvad hun ville med sit liv. Hvor skulle hun bo? Hvad skulle hun leve af? Hvad brændte hun egentlig for?

Efter at være vokset op på en gård på jyske marker virkede det som en fed idé at bo i København. Men studiet levede ikke op til forventningerne, og det var alt for dyrt at finde en god bolig.

Efter turen til Frankrig virkede gården som det rigtige sted at vende tilbage til.

I den ene ende af vognen har Marie Arnborg sin seng. Vinduerne har hun selv fået sat i for at få mere lys.
I den ene ende af vognen har Marie Arnborg sin seng. Vinduerne har hun selv fået sat i for at få mere lys. Foto: Privatfoto

- Når jeg gik ud ad døren i København, var der asfalt og beton overalt. Jeg savnede at have mere plads omkring mig, fortæller Marie Arnborg.

Hun besluttede sig for at flytte hjem til sine forældre på gården, hvor de drev økologisk landbrug, for at hjælpe til med dyrene og jorden. Og det var hér, at Marie Arnborg begyndte at lægge mærke til den gamle skurvogn, som havde stået på ejendommen, siden hun var en lille pige.

Skurvognen blev brugt til at huse små kyllinger i papkasser.

- Jeg boede på mit gamle pigeværelse hos mine forældre, men jeg havde brug for mit eget. Når jeg var ude hos kyllingerne i vognen, begyndte jeg at se, hvordan jeg kunne forvandle den til mit eget hjem, siger Marie Arnborg.

Og så gik hun i gang. Hun pillede næsten al indmaden ud med hjælp fra sin far. Det hele blev malet hvidt for at skabe mere lys, og der blev lagt trægulv. Og så satte hun store panoramavinduer i, så hun fra sin seng i den ene ende af vognen fik udkig over markerne og køerne på græs.

Da vognen stod færdig, ventede endnu en svær proces: At vælge hvilke af hendes ejendele, der kunne få lov at flytte med.

Madlavning er én af Marie Arnborg store passioner, som hun udfolder i skurvognens lille køkken.
Madlavning er én af Marie Arnborg store passioner, som hun udfolder i skurvognens lille køkken. Foto: Privatfoto

Sortering a’la Marie Kondo

I skurvognen er der to rum på hver ti kvadratmeter. I den ene ende er køkkenet og “spisestuen”, som består af et tomandsbord. Hvis du sidder ved bordet, behøver du ikke rejse dig for at få fyldt dit glas med vand fra vandhanen – afstanden er så kort, at du kan nå det, mens du sidder ned.

I den anden ende er stue og soveværelse i ét. Her er en seng, et skrivebord og en lænestol. Og så er der ikke mere i vognen. Hverken toilet, bad, vaskemaskine, ekstra værelse eller noget andet.

På Instagram deler hun billeder af sin skurvogn og bliver tit spurgt, om ikke hun vil vise lidt mere af vognen.

- Men der er vitterligt ikke mere, siger Marie Arnborg.

Selv om hun bor småt, har Marie Arnborg stadig mange fine sager i køkkenet.
Selv om hun bor småt, har Marie Arnborg stadig mange fine sager i køkkenet. Foto: Privatfoto

Japanske Marie Kondo har i øjeblikket stor succes verden over med sine tips og tricks til at rydde op og rydde ud.

Hendes filosofi er, at man sorterer ved at tage hver enkelt ting i hænderne for så at vurdere, “if it sparks joy”. Altså om det giver dig glæde. Hvis ikke, skal du sige farvel til det.

Den filosofi har Marie Arnborg forsøgt at gøre brug af i sin udvælgelsesproces.

- Jeg kan selvfølgelig ikke fylde min vogn med alt muligt, for jeg har også brug for at kunne bevæge mig. Derfor har jeg måttet forholde mig til hver enkelt ting. Jeg har vurderet, om jeg virkelig bliver glad og får energi af den her ting, siger Marie Arnborg.

Hun har desuden en regel om, at hvis hun køber noget nyt til vognen, så er der noget andet, der skal ud.

Blå bog

Marie Arnborg er 30 år og butiksmedarbejder i økologisk surdejsbageri

Har boet i sin 20 kvadratmeter lille skurvogn i fire år

Deler billeder af sin skurvogn på sin Instagram-profil @salikons_roser

Selvom Marie Arnborg måtte lade mange af sine ting opmagasinere, har hun opdaget, at hun ikke savner dem. Lige som hun fint klarer sig uden bad og toilet, som hun må ind i forældrenes hus for at bruge.

- Når du har meget plads, så fylder du det automatisk med møbler og ting. Nu har jeg indrettet mig på 20 kvadratmeter og må undvære meget af det, jeg havde før. Men jeg mangler det ikke. Jeg har alt, hvad jeg har brug for, og resten ville bare være fyld, siger hun.

Den tankegang er hun ikke alene med. I øjeblikket er der faktisk en hel bevægelse verden over af mennesker, som aktivt vælger at bo småt. Og det hele startede med orkanen Katrina.

Fra sin seng har Marie Arnborg udsigt over forældrenes marker.
Fra sin seng har Marie Arnborg udsigt over forældrenes marker. Foto: Privatfoto

 

Landsby med bitte små huse på Fejø

Tiny House Movement. Det er navnet på en verdensomspændende bevægelse, hvor mennesker vælger at bo småt.

Typisk er et tiny house defineret som et hjem på under 37 kvadratmeter, men der er ingen stålsatte regler for at definere sit hjem som tiny.

Bevægelsen opstod i kølvandet på orkanen Katrina, som hærgede i USA i 2005 og især ramte New Orleans hårdt. Mere end 800.000 boliger blev ødelagt, og der var derfor et desperat behov for at skaffe nye hjem til de mange hjemløse. Én af løsningerne var at lave små hjem.

De var billige og hurtige at bygge og kunne huse alt fra singler til børnefamilier. De små huse startede med at opfylde et akut behov, men siden er folk i især USA, Canada og New Zealand begyndt at vælge dem aktivt til.

Folk vælger typisk at flytte ind i så små hjem, fordi det er billigere, og fordi de gerne vil leve et mere simpelt liv med færre ting og mere fokus på ikke-materialistiske goder.

Herhjemme vokser Tiny House-trenden også. I øjeblikket er en tiny house-landsby ved at vokse frem på Fejø.

Indtil videre er 11 familier ved at slå sig ned i små hjem på naturcampingpladsen på Fejø, hvor de skal betale 5700 kroner i husleje om året – ja, om året - for deres grund på 100 kvadratmeter.

Toilet, bad og møntvaskeri kan de bruge på campingpladsens faciliteter, så det behøver de ikke bruge sparsomme kvadratmeter på.

Tanken om et fællesskab frister da også Marie Arnborg. Hun leger med tanken om at få flyttet sin skurvogn.

- I starten havde jeg bare brug for at være mig selv i min skurvogn. Men jeg kan godt mærke, at jeg mangler at dele min hverdag med nogen. Jeg vil gerne finde et bofællesskab eller kollektiv, hvor jeg kan flytte min skurvogn hen og være sammen med andre, samtidig med at jeg har mit eget hjem i min vogn, slutter Marie Arnborg.

4 fordele ved at bo småt ifølge Marie Arnborg

Spar penge

Foto: Skitterphoto/Unsplash
Det er selvfølgelig billigere at bo i en lille bolig end at bo i en stor (medmindre du vil bo i en 1-værelses med udsigt over Kongens Nytorv i København.)
 
Du sparer penge på husleje, varmeudgifter og andre boligudgifter, og de penge kan du bruge på meget sjovere ting i livet.

Vær kritisk over for dine ting

Foto: Jakob Owens/Unsplash
Når du bor småt, er der ikke plads til bunker af tøj, mange møbler og alverdens nips. Du bliver tvunget til at tage stilling til alt, du ejer, og vurdere, om du virkelig er så glad for det, så du skal finde plads til det i dit lille hjem.
 
Det er ret befriende kun at være omgivet af ting, som du er ægte glad for.

Spar tid

Foto: Pexels
Det tager meget kortere tid at gøre 20 kvadratmeter rent, end hvis du bor på 80 kvadratmeter.
 
Samtidig er der mindre bolig at vedligeholde udendørs, og du bruger derfor mindre tid på de lidt kedelige pligter, der følger med en bolig.

Flyt dit hjem

Foto: Jessie Renée/Unsplash
Min skurvogn og mange andre små hjem kan flyttes med en stor kran. Hvis jeg en dag får job på Sydfyn, kan jeg få flyttet min vogn derned.
 
Det giver en kæmpe frihed, at jeg kan tage mit hjem med mig, hvis jeg vil.