16x9

Fire generationer bor sammen på nedlagt landsbyskole: - Det er guld værd at have ekstra hjælp i hverdagen

I samarbejde med IKEA

Flere og flere danskere drømmer om at bo sammen på tværs af generationer. På Møn har en familie købt en gammel skole og gjort drømmen til virkelighed.

På en gammel nedlagt skole uden for Stege på Møn bor en særlig familie. Den yngste på adressen er lille Faune på to år. Den ældste er Faunes oldemor på 85 år.

Udover de to er der Faunes storebror, mor, far, mormor og bonusbedstefar. I alt bor de fire generationer sammen, som deler havearbejde, aftensmad, børnepasning og hygge med hinanden – hver dag.

- Vi kan spontant drikke en kop kaffe sammen, og Olde kan lige kigge ind til os efter avisen og lege med børnene en times tid. Det er virkelig dejligt, siger Annebianca Milter, som er mor til husets to yngste beboere.

Familien er langt fra den eneste, der har valgt at rykke sammen under ét tag med flere generationer af familien.

Vores anderledes hjem

Denne artikel er en del af serien ’Vores anderledes hjem’, der præsenteres i samarbejde med IKEA.

I serien møder vi danskere, der bor lidt anderledes end de fleste. Vi sætter fokus på, hvorfor de bor, som de gør, og hvad det betyder for deres hverdag, at de har indrettet sig på en anden måde end flertallet.

Fra 2007 til 2017 steg antallet af voksne danskere, der bor sammen med forældre eller svigerforældre med hele 27 procent. Det viser en undersøgelse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik foretaget af KL’s analyseenhed, Momentum.

For familien på Møn skulle der dog et stort renoveringsarbejde til, før de kunne opfylde deres drøm om at bo sammen.

Her ses familiemedlemmerne foran hver deres hoveddør.
Her ses familiemedlemmerne foran hver deres hoveddør. Foto: Martin Stampe

Idéen blev født ved bålet

Klasselokaler, gymnastiksal, seks køkkener, seks badeværelser og en skolestue. Alt det og meget mere indeholdt skolen, da familien overtog den. Det tog over et år at renovere den, så de fire generationer kunne flytte ind i hver deres bolig på matriklen.

De fire generationer

Faune Milter, to år

Magnes Milter, seks år

Annabianca Milter, 40 år, HR- og stresskonsulent

Andreas Larsen, 56 år, IT-sikkerhedschef

Ulla Mari Nielsen, 63 år, underviser og naturterapeut

Bjarne Nielsen, 66 år, handyman og tidligere elektriker

Elseria Poulsen, 85 år, tidligere socialpædagog og forfatter

Følg med i familiens liv på den gamle skole på abc.livskunst.nu

Havde du spurgt dem for ti år siden, om de havde overvejet at bo sammen, havde svaret været nej. Men i løbet af en weekend blev idéen født.

Før familien flyttede sammen, boede børnenes bonusbedstefar, Bjarne Nielsen, på et husmandssted. Familien var samlet en weekend hos ham, og om aftenen sad de omkring bålet og drak irish coffee. Det var som altid enormt hyggeligt at bruge et par dage med hinanden.

Pludselig var der én, der sagde, at det da kunne være dejligt at bo sådan rigtigt sammen, så de kunne have flere af de her stunder. Egentlig var det lidt for sjov, men idéen blev plantet, og den voksede lige så stille.

- Det var en mulighed for at bruge meget mere tid sammen og samtidig finde et sted, hvor der var plads og rum til vores mange drømme, siger Annabianca Milter.

Annabianca Milter, hendes mand Andreas Larsen, og deres to børn, Faune og Magnes, skulle alligevel finde et nyt sted at bo med mere plads. Det samme skulle Annabiancas mor, Ulla Mari Nielsen, som gerne ville bygge et fælles sted op med sin kæreste Bjarne Nielsen.

300 år gammel skole

Utallige salgsannoncer blev gennemgået, vurderet og kasseret. Det er svært at finde et sted, hvor så mange mennesker kan bo sammen og stadig have hver sin bolig.

Pludselig var der en interessant ejendom til salg - en gammel skole på Møn. Oprindeligt var den en af Frederik 4.’s rytterskoler fra 1720’erne, og i 1916 blev den ombygget til landsbyskole. Før familien overtog den, fungerede den som bosted for unge, og derfor var den 600 kvadratmeter store skole delt ind i flere boenheder med køkkener og badeværelser.

Den 600 kvadratmeter store skole, der nu er bygget om til tre boliger i én.
Den 600 kvadratmeter store skole, der nu er bygget om til tre boliger i én. Foto: Martin Stampe

Familien faldt for potentialet ved det store sted, slog til og startede med at flytte tre generationer ind. Siden er børnenes oldemor, Elseria Poulsen, også flyttet ind.

- Min mand døde for syv år siden, og jeg sad tilbage i et stort hus ved Kolding. Det var oplagt for mig at flytte herover, for jeg har så meget kærlighed at give mine oldebørn. Jeg elsker at bruge tid sammen med dem hver dag, siger Elseria Poulsen.

Alle i familien har plads til at indrette sig, som de har lyst til. For flere af dem har de flere kvadratmeter nu, end de havde før.
Alle i familien har plads til at indrette sig, som de har lyst til. For flere af dem har de flere kvadratmeter nu, end de havde før. Foto: Martin Stampe

Hun har sin egen afdeling i huset med køkken-alrum, soveværelse, tre ekstra værelser og et badeværelse.

I den anden ende af huset bor børnefamilien bestående af Annabianca Milter, Andreas Larsen og børnene Faune og Magnes.

Annabianca Milter, Andreas Larsen og børnene Faune og Magnes deler bygning med oldemoderen, men bor i hver sin ende med egen indgang.
Annabianca Milter, Andreas Larsen og børnene Faune og Magnes deler bygning med oldemoderen, men bor i hver sin ende med egen indgang. Foto: Martin Stampe

Børnenes mormor, Ulla Mari Nielsen, og ’Bedste-Bjarne’ bor i en separat bygning, som tidligere var gymnastiksal og omklædningsrum.

Derudover er der i huset en gammel skolestue med højt til loftet, som familien er fælles om. Den bruger de blandt andet til juletræsfester, tumleleg med børnene, og så er husets ældste ved at starte et kor for seniorer, som skal synge her. I fremtiden drømmer familien om at åbne dørene i skolestuen for blandt andet yoga, naturterapi og kurser i stresshåndtering.

En gammel skoletavle og høje dannebrogsvinduer pynter i den store skolestue, som familien både bruger til leg, hygge og undervisning.
En gammel skoletavle og høje dannebrogsvinduer pynter i den store skolestue, som familien både bruger til leg, hygge og undervisning. Foto: Martin Stampe

Og selvom det hele lyder rigtig hyggeligt – og også er det – så skal der alligevel slibes nogle kanter, når man bor sammen på den her måde.

Forbered jer på at flytte sammen i familiebofællesskab

Besøg andre familiefællesskaber

Foto: pexels.com
Idéen om at flytte sammen kan hurtigt blive urealistisk rosenrød.
 
Derfor er det en god idé at besøge andre, der bor sammen flere generationer, og trække på deres erfaringer i forhold til husregler, praktiske gøremål, konflikter og andet.

Bliv enige om ejerforholdet

Foto: Shutterstock
Økonomi kan skabe gnidninger i selv de mest harmoniske forhold, og derfor er det klogt, hvis I fra starten har helt styr på, hvordan ejerforholdet er.
 
Køber én part ejendommen, mens de andre lejer sig ind? Ejer I hver lige meget? Eller en anden løsning?

Afstem forventninger til fællesskabet

Foto: Shutterstock
I skal bo sammen, men hvor meget skal I egentlig være sammen?
 
Få en god snak om, hvor meget I hver især forventer af hinanden. Skal I spise mad sammen fast hver aften eller måske kun én gang om ugen? Køber I ind sammen eller hver for sig, og hvem betaler så for de fælles indkøb?

Snak om børnene

Foto: Unsplash
For børnefamilier er der den helt klare fordel ved et familiebofællesskab, at der er flere hænder til at hjælpe.
 
Hvor meget hjælp kan I forvente til børnepasning? Må børnene løbe ind og ud af de forskellige boliger, eller skal der være regler for det? Og når I bor flere generationer sammen, må de ældre generationer så godt opdrage på børnene?

Opdel jeres udgifter

Foto: Pexels
Få separate målere, så I nemt kan opdele jeres udgifter i boligen til eksempelvis vand, varme og el.
 
I kan bruge såkaldte bimålere ved at forhøre jer hos jeres elselskab. I kan også have én fælles måler og i stedet dele udgifterne op per beboer eller per kvadratmeter.

Forbered jer på ubehagelige overraskelser

Foto: Shutterstock
Hvad gør I, hvis en i jeres fællesskab dør? Eller hvis nogen af jer bliver skilt?
 
Få juridisk og økonomisk rådgivning til uforudsete situationer og få det skrevet ned.

Lav aftaler om praktiske gøremål

Foto: Unsplash
Græsset skal slås, sneen skal ryddes, fællesområder skal rengøres og meget andet.
 
Få talt om, hvordan I fordeler det mellem jer.

Aftal regler om fraflytning

Foto: Pixabay
Lav en klar aftale om, hvad der skal ske, hvis en part vil flytte fra fællesskabet.
 
Har de andre i fællesskabet så forkøbsret, eller må fraflytterne selv bestemme, hvem de sælger til?

Konflikter på neutral grund

Når syv mennesker i alderen to til 85 år skal finde en fælles måde at leve på, kræver det kompromisser. Et eksempel på det er holdningen til, hvordan den fælles indkørsel skal se ud.

- Den ældre generation vil gerne have, indkørslen er snorlige uden nogen former for ukrudt. Jeg har det mere sådan, at så længe man kan køre frem og tilbage, så er det fint. I de situationer er vi nødt til at finde et fælles kompromis, så alle bliver glade, fortæller Andreas Larsen.

Selvom en uenighed om indkørslen kan lyde ret tilforladelig, så er der bare mange følelser forbundet med at bo med sin familie. Husregler har familien ikke mange af, men de har alligevel én, når det kommer til konflikter og uenigheder. Hvis man har et emne, man vil diskutere, så skal man mødes på neutral grund. Det kan eksempelvis være i skolestuen eller i haven.

- Jeg må ikke gå over i min mors bolig og fortælle, at jeg er utilfreds med noget, hun gør. Vi mødes på neutral grund, så man altid kan trække sig fra diskussionen og gå ind i sin egen bolig og have et helle, siger Annabianca Milter.

Det er nemt at mødes til spontan eftermiddagskaffe og fællesspisning, når man deler hjem med hinanden.
Det er nemt at mødes til spontan eftermiddagskaffe og fællesspisning, når man deler hjem med hinanden. Foto: Martin Stampe

Dog er der forsvindende få konflikter i familien. De tager endda også på ferier sammen og er faktisk lige kommet hjem fra en fælles skiferie.

- Udefra ligner det nok lidt, at vi er på familielejr året rundt, griner Annabianca Milter.

Og der er da også et hav af fordele for dem ved at bo så tæt sammen.

Ekstra hænder i hverdagen

De fleste børnefamilier kender til, at hverdagen kan være presset med arbejde, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, indkøb, rengøring og meget andet.

Når man har 600 kvadratmeter ejendom, kunne man også godt komme til at tro, at familien ikke bruger deres tid på andet end netop rengøring. Sådan er det dog ikke. Den gamle skole er delt op i tre separate boliger – én til børnefamilien, én til bedsteforældrene og én til oldemor. På den måde har de hver især samme størrelse bolig at gøre rent som de fleste andre danskere.

Haven skal også passes og plejes, men de er heldigvis mange hænder til at hjælpe. Nogle større end andre.
Haven skal også passes og plejes, men de er heldigvis mange hænder til at hjælpe. Nogle større end andre. Foto: Martin Stampe

Til gengæld er der langt flere hænder til de vigtige ting – eksempelvis børnene.

- Der er simpelthen så meget kærlighed og omsorg her. Hvis nogle voksne er i underskud, så er der altid nogen andre, der har overskud til at lege og hygge med børnene, siger Andreas Larsen.

Netop de ekstra hænder er en stor grund til, at flere danskere drømmer om at bo sammen med flere generationer af familien. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Bolius Boligejernes Videncenter i 2016. Her svarer hver tredje dansker, at de drømmer om at dele adresse med flere generationer af familien. Det er især kvinder, der kan se rigtig mange fordele ved at dele matrikel med familien, mens størstedelen af de adspurgte mænd ikke kan se nogen grund til at flytte sammen på tværs af generationer.

Afstemning

Bolius har også spurgt danskerne, hvad de ser som den største fordel ved at flere generationer bor enten sammen eller meget tæt på hinanden. Her svarer hver fjerde “praktisk hjælp i en presset hverdag”.

- For os er det en stor gevinst, at vi har hjælp så tæt på. Og at det ovenikøbet er nogen, som rigtig godt kan lide at hjælpe til med børnene, siger Andreas Larsen.

Udover de ekstra hænder i hverdagen har familiebofællesskabet på den gamle skole også gjort det muligt for familien at realisere flere af deres drømme.

Fælles drømme

En sansehave til mindfulness. Grise, gæs, høns og geder. Selvforsynende med grønt fra den biodynamisk dyrkede køkkenhave. Tøndeslagning for alle områdets børn. Et seniorkor for ældre. Juletræsfester. Bed & Breakfast med fire værelser. Man kan blive helt forpustet af listen over alle de aktiviteter, storfamilien allerede har gang i.

Derudover drømmer de om at undervise i yoga, holde kurser i stresshåndtering og lave en aktivitetspark på deres mark.

Og det var netop et af formålene ved at flytte sammen på den gamle skole med to hektar jord til.

Ved siden af den biodynamisk dyrkede køkkenhave går dyrene og hygger sig.
Ved siden af den biodynamisk dyrkede køkkenhave går dyrene og hygger sig. Foto: Martin Stampe

- Her er plads til, at vi kan føre vores drømme ud i livet. Vi kan hver især så meget forskelligt, og vi får hele tiden nye idéer til, hvad vi kan lave sammen, siger Annabianca Milter.

Da de flyttede ind, var det for en prøvetid på fem år. Nu har de boet her i seks år og har ingen intentioner om at bryde op.

- Hvis man ellers har det godt med sine forældre, er det altså en fantastisk mulighed at bo sammen og nyde godt af hinanden, slutter Annabianca Milter.