Denne vaskemaskine er bedst i test

I ottende afsnit forbrugerprogrammet 'Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste' blev fem vaskemaskiner sendt til test. Her er resultatet.

Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste

  • I en ny programserie på TV 2 har tv-vært Morten Spiegelhauer allieret sig med Forbrugerrådet Tænk for at afsløre de fælder, du som forbruger risikerer at falde i
  • Gennem otte programmer tester Morten Spiegelhauer sammen med Forbrugerrådet Tænks medarbejdere alt fra vaniljeis over bleer til vaskemaskiner på nogle af de bedste laboratorier i verden. Der bliver stillet skarpt på kvalitet, kemi og pris
  • ’Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste’ bliver sendt mandag klokken 21.50  på TV 2 og TV 2 PLAY

Det er ikke ligegyldigt, hvilken vaskemaskine du køber.

Det viser en test af fem forskellige vaskemaskiner, foretaget af Forbrugerrådet Tænk i forbrugerprogrammet 'Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste'.

Forbrugerrådet Tænk har testet 69 vaskemaskiner. Se hele testen her.

Maskinerne er blevet testet på flere fronter og med de vanskeligste pletter. Eksperterne simulerede pletter ved at vaske olivenolie, fedt, blæk og kosmetik sammen med t-shirts, lagner, cowboybukser og andet vasketøj.

Test af vaskemaskiner: Sådan vægtes resultaterne

Vaskeevne: 45 procent Strømforbrug: 12 procent Skylleevne: 10 procent Brugervenlighed: 10 procent Centrifugering: 10 procent Tidsforbrug: 5 procent Vandforbrug: 3 procent Støj: 5 procent

Maskinerne er blevet testet ved at fylde maskinerne op til 80 procent af den angivne kapacitet, og efterfølgende har man målt, hvor meget vand og sæbeindholdet, der er i maskine og i restvandet, når vaskemaskinen har centrifugeret tøjet.

På den måde har man kunnet vurdere skylle- og centrifugeringsevnen.

Også maskinerens brugervenlighed er blevet bedømt sammen med tidsforbruget og maskinstøj, og man har målt maskinernes strøm- og vandforbrug ud fra maskinens kapacitet. 

Testen viser, at ikke alle maskiner klarer sig lige godt:

 

Her kan du se testen af de fem vaskemaskiner:

Vaskemaskine fra Bosch

Foto: Bosch / Forbrugerrådet Tænk
Vaskemaskinen Bosch WAW32468SN blev testvinder i TV 2-programmet 'Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste'. Maskinen har fået titlen "Bedst i test" af Forbrugerrådet Tænk.
Pris: Fundet til 4.500 kroner
Den samlede bedømmelse er: 
God (68 ud af 100)​
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Maskinen scorer ikke højest på alle testede parametre, men den scorer generelt højt uden at falde igennem. Godt vaskeresultat og et lavt energiforbrug. Samlet set nummer 1 i testen.

Samsung WF80F7E3P6W

Foto: Samsung / Forbrugerrådet Tænk
Pris: Fundet til 5.000 kroner (december)
Den samlede bedømmelse er: 
God (66 ud af 100)​
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Godt vaskeresultat. Maskinen skiller sig ud ved også at være meget effektiv på det syntetiske program.
 

Miele WDA110

Foto: Miele / Forbrugerrådet Tænk
Pris: Fundet 6.000 til kroner
Den samlede bedømmelse er: 
God (61 ud af 100)​
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Godt vaskeresultat. Maskinen er den bedste til at skylle sæberesterne ud. Maskinen er en halv time hurtigere end nummer fire i testen og vasker en fuld vask på knap 2,5 time, hvor nummer fire og fem i testen er næsten tre timer om en fyldt tromle. Den har ikke nogen udskudt tid, hvilket mangler lidt. En af de mere strømforbrugende maskiner i testen, men forskellen er cirka 100 til 200 kroner årligt på den værste og bedste, så det er ikke afgørende.

AEG LM75470F

Foto: AEG / Forbrugerrådet Tænk
Pris: Fundet til 4.000 kroner (december)
Den samlede bedømmelse er: 
Middel (59 ud af 100)​
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Maskinen er bedre end Whirlpool, men ikke på niveau med de andre, når det gælder vaskeevnen. Til gengæld er den bedre til at skylle sæben ud.

Whirlpool FSCR70411

Foto: Whirlpool / Forbrugerrådet Tænk
Pris: Fundet til ​3.500 kroner
Den samlede bedømmelse er: 
Middel (54 ud af 100)​
Forbrugerrådet Tænk skriver:
Markant ringere vaskeevne på bomuldsprogrammet i forhold til de tre bedste maskiner i testen.