Kønsforsker: Piger vil være prinsesser, fordi de får ros for at være smukke

16x9
Ninjapige, Hulk og Elsa er populære fastelavnskostumer til børn. Foto: TOP-TOY / TOP-TOY

Børnene vil være muskelmænd og prinsesser til fastelavn. Kønsforskere mener, at det er et resultat af en meget kønsstereotyp opdragelse.

Når katten om lidt slås af tønden i institutioner landet over, vil det vrimle med prinsesser og superhelte fra Disney og Pixars universer.

I flere år har pigerne i hele Norden klædt sig ud som Tornerose og Elsa fra Frost, som begge er inspireret af Disney-prinsesser med langt lyst hår, store dådyrøjne og en funklende prinsessekjole. Det viser opgørelser fra TOP-TOY, som står bag Fætter BR og Toys"R"Us.

- Børnene vil klædes ud som de kønsstereotype tegneseriefigurer som Elsa, men det er ikke sundt, fordi det indsnævrer deres fantasi. Der er jo ikke meget fremtid i piger, der vil være prinsesser, siger Karen Sjørup, kønsforsker fra Roskilde Universitet.

Muskelkostumer hitter til drengen

Af drengekostumer er det i år Star Wars-figurer, der er det helt store hit. Men også muskuløse figurer er meget populære. På top 10-listen over bedst sælgende kostumer fra Fætter BR og Toys"R"Us finder man blandt andet den svulstige Hulk og en Batman-dragt, der bliver solgt under overskriften muskelkostume.

- Det er et udtryk for, at vi stadig har en meget kønsstereotyp kultur. Det afspejler sig også i legetøjsbutikkerne, hvor det er meget opdelt i køn, forklarer kønssociolog Cecilie Nørgaard.

Den kønsstereotype tendens har fået en norsk børnehave til helt at droppe at holde fastelavn, fordi de ikke ønsker at forstærke stereotyperne. I Norge er prinsesse Elsa det mest solgte kostume. I Danmark er det i år et ninjapige-kostume, der topper, men ellers er det stadig de meget pigede kostumer, der er dominerende.

Vi opdrager vores børn kønsstereotypt

Årsagen til, at pigerne vil være prinsesser og drengene superhelte, skal - ifølge Cecilie Nørgaard og Karen Sjørup - findes i måden, vi opdrager vores børn på.

- Pigerne får jo hele tiden at vide, at de er smukke, hvis de er klædt ud som prinsesser, og hvem vil ikke gerne være smuk? Drengene får derimod at vide, at de ser seje ud, når når de er superhelte, siger Karen Sjørup.

Og denne opdragelse skaber simpelthen begrænsninger for børnenes udvikling.

- Vi ser ikke det potentiale, der er hos det enkelte barn. Vi skal huske at se mennesker i deres alsigihed og ikke deres ensidighed som køn. Vi overfortolker kønnene, fordi det er noget håndgribeligt for os, men al forskning inden for feltet viser faktisk, at kønenne ikke har så mange betydninger, som vi tillægger dem, siger Cecilie Nørgaard.

Piger skal være stille og smukke

Nogle vil måske hævde, at piger skal have lov til at være prinsesser til fastelavn, og drengene skal have lov at lege muskelmænd. Men Karen Sjørup mener, at det faktisk kan have konsekvenser.

- Det sætter gang i nogle stereotype forestillingsbilleder hos piger og dreng. Pigerne skal være smukke og passive, mens drengene skal være seje og modige. Det er en kønsopdragelse, der hæmmer pigerne, fordi de bare skal være stille og smukke. Det kommer kvinderne til at døje med hele livet, siger Karen Sjørup.

Ingen af de to kønsforskere mener dog, at man skal gå så drastisk til værks, som en børnehave i Norge har gjort og helt aflyse fastelavn. Men de mener, at insitutioner og forældre godt kan skabe et rum, hvor der er plads til at være barn på mange måder. Karen Sjørup foreslår, at institutionerne fastsætter et tema, mens Cecilie Nørgaard foreslår at lave en udklædningskasse, der ikke kun fokuserer på køn.