Du skal formentligt have pandekager i dag, og her er forklaringen

Vi har sat en pandekageopskrift sammen, som vi håber, du kan lide. Du får opskriften her i artiklen.

Der er selvfølgelig ikke noget, man skal, hvis ikke man vil, men hvis man nu alligevel skal noget, kan det da ligeså godt være at spise pandekager – ikke sandt?

Om ikke andet får du her en rigtig god undskyldning for at spise stakkevis af de runde herligheder.

Du har nok ikke lige skrevet dagen ind i kalenderen, men efter kristen tradition kaldes den første tirsdag efter fastelavnssøndag – hvide tirsdag. Det er den sidste dag inden tiden med faste frem til påske.

Det er nok de færreste, der i dagens Danmark faster i anledning af påsken, men hvis man nu lader som om, er det bare om at få noget sul på kroppen, inden fasten går løs.

I Danmark havde man engang tradition for at spise hvid mad på hvide tirsdag såsom æggesøbe eller mælk med hvedeboller.

Men lader man sig inspirere af englændernes madtraditioner på dagen, kan man bytte søbe og mælkeopblødte boller ud med pandekager.

I klippet øverst i artiklen kan du se et godt bud på en lækker pandekageopskrift, der bestemt er værd at prøve. Herunder får du desuden en lang række inspirerende pandekageopskrifter.