På sporet af rejen: Hvordan endte den i en af landets mest populære oste?

Selv ikke Arla ved, hvorfor de kommer rejer i osten. Men de garanterer, at de er der.

Hvordan havnede rejen nede i den der hvide, faste, men alligevel bløde masse, der eftersigende skulle være ost?

En vandrehistorie siger, at en medarbejder i tidernes morgen og helt tilfældigt prøvede at røre en håndfuld rejer i smelteosten i kantinen for at se, hvordan de to ting fungerede sammen.

Eksperimentet skulle være foregået på den oprindelige Buko-fabrik på Frederiksberg engang i 1930’erne - dengang fabrikkens arbejdsstyrke kun bestod af en håndfuld medarbejdere.

Det kan meget vel være sådan, at rejen havnede i osten, for sagen er den, at forklaringen på rejeostens oprindelse er lidt af et mysterium.

Et andet spørgsmål - udover rejens indtog i smøreost - er, om der skal smør under rejeost. Se videoen øverst for en vurdering, og giv din stemme herunder i afstemningsboksen.

Afstemning

Det overraskende sunde alternativ til ost

Inden vi graver videre efter rejen i osten, får du lige en hurtig vurdering af rejeosten set igennem en diætists briller.

Indholdet i en rejeost består blandt andet af ost, der hakkes, smeltes og blandes med noget vand, rejer og smeltesalt, så osten ikke hærder igen.

Rejeost indeholder færre kalorier pr 100 gram end en almindelig skæreost, forklarer næstformand i Foreningen for Kliniske Diætister Trine Klindt.

- Helt generelt sparer man ikke på kalorierne ved at spise ost, så der gælder de samme forbehold, hvis man vejer for meget, at man ikke skal have for meget skære- eller smøreost.

- Men der er færre kalorier og mindre fedt i en rejeost sammenlignet med en almindelig 45+ skæreost. Jeg synes, den er god. Det er et fint alternativ til almindelig ost, siger hun.

100 gram rejeost indeholder 229 kalorier, hvor en almindelig skæreost 45+ indeholder 333 kalorier pr 100 gram.

Historiker dokumenterer indholdet af rejer

Tilbage på sporet af rejen i rejeosten kan vi se, hvordan Buko på Frederiksberg hurtigt får vokseværk og flytter til Vordingborg.

Her havde op mod 250 ansatte deres daglige gang, inden lyset blev slukket for sidste gang i den store pakkehal i år 2000.

I forbindelse med, at produktionen blev flyttet fra Vordingborg til Birkum Mejeri i Odense, indsamlede det tidligere Sydsjællands Museum alt fra industrimaskiner til alpekrydderier.

Det skete under ledelse af museumsinspektør Maria Bach, der allerede for 17 år siden kunne dokumentere i en artikel, at der rent faktisk er rejer i en rejeost.

- Til alles beroligelse er vi nu i stand til at meddele, at der er rejer i osten, mange endda! Der tilsættes 30 kg rejer pr. 180 kilo råost, og det finder sted, mens ostemassen forarbejdes i en såkaldt hurtighakker. Det svarer i princippet til privathusholdningens foodprocessor - dog i overstørrelse, således at maskinen rummer i alt cirka 350 kilo, skriver Marie Bach.

Desværre fortæller artiklen ikke historien om, hvordan rejen havnede i smøreosten.

Men i en anden artikel om Buko forklarer Marie Bach, hvordan man på fabrikken i Vordingborg gjorde en dyd ud af kontrollere ostene i egne laboratorier for at sikre den højeste kvalitet.

Afstemning

Arla kender heller ikke historien

I dag ejes Buko af mejerigiganten Arla, der sidste år solgte over 1.000 tons rejeost.

Hos presseenheden hos Arla kan man heller ikke finde forklaringen på, hvordan rejen endte med et bad i varm smelteost.

Et bud kunne være, at man i Sverige har haft en tradition med at røre flere former for fisk og skaldyr i smelteost, og man måske var inspireret herfra.

På Birkum Mejeri, hvor man laver rejeosten, kan direktør Jesper Thomsen heller ikke give nogen fyldestgørende forklaring på rejen i osten.

- Rejeosten må vel være blevet til i en udviklingsafdeling på et eller andet tidspunkt, men jeg kender ikke historien, siger han.

Er man stadig lidt skeptisk omkring, hvorvidt der ER rejer i en rejeost, så garanterer Jesper Thomsen, at der doseres således, at der er 10 procent rejer i en pakke rejeost.

- Den proces, rejerne gennemgår, hvor de kommer i kogende ost, det gør noget ved en reje, så de kan ende med at se anderledes ud end dem, du tør op på køkkenbordet. Men det er hele rejer, der kommer i osten, forklarer Jesper Thomsen.

Det er altså stadig et mysterium, hvordan det lille tibenede krebsdyr satte smag på smøreosten. Hvis du har et tip, der kan opklare mysteriet, så send det gerne til cser@tv2.dk.