Sådan undgår du at dine avocadoer bliver brune

Skal man eksempelvis bruge citron eller olie på avocadoer for at undgå, de bliver brune? Vi har testet det her.

Man kan finde adskillige tips og tricks på nettet til at undgå, at de appetitvækkende, lysegrønne avocadoer forvandler sig til brune og sorte rædsler.

Vi har testet seks forskellige metoder, som du kan se resultatet af i klippet øverst i artiklen.

Alle avocadoerne blev skåret over, lige inden de blev filmet. Derefter blev de lagt i en frysepose og på køl til dagen efter.

Hvilken metode har du erfaring med virker bedst? Deltag i afstemningen herunder.

Afstemning

Derfor bliver avocado brune

Når man har skåret i en avocado, sker der på en måde det samme, som når man er kommet til at skære i sig selv.

Ligesom der dannes et sår på huden, så begynder avocadoen også at danne et ”sår”, og resultatet, man kan se, er de brune uønskede plamager.

Avocado indeholder et enzym, der kaldes polyfenol oxidase, og det er dette enzym, der frigives og danner avocadoens sår, forklarer fødevareprofessor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Leif Skibsted.

- Det lukker ligesom plantevævet til, så det ikke taber væske, siger han.

Når man kan forhindre avocadokødet i at blive brunt med eksempelvis citron, skyldes det, at enzymerne er meget pH-følsomme og da citronen sænker pH-værdien, forhindrer man avocadoen i at blive brun, forklarer Leif Skibsted.

Se de forskellige metoder blive testet i klippet øverst i artiklen.