Derfor får du lyst til at købe rødvin og bøffer, når du ikke har råd

I samarbejde med Nordea

Folk, der har mest, forbruger mest, skulle man tro. Det passer bare ikke, viser en ny sammenligning på tværs af landets regioner, som tv2.dk står bag.

De danskere, som har den højeste skattepligtige løn, bor i Region Hovedstaden og i det øvrige Sjælland. De bruger også flest penge. Intet nyt i det. Men i resten af Danmark går løn og forbrug langt fra hånd i hånd, viser en sammenligning på tværs af landets regioner, som tv2.dk står bag. Det er især jyderne, som hopper i spenderbukserne - eller lader dankortet blive hjemme.

Nordjyderne har et forbrug på højde med borgerne i Region Sjælland. Samtidig findes landets laveste løn i netop Nordjylland. Midtjyderne derimod har en løn, der lægger sig i midten af de øvrige fem landsregioner, men de har også Danmarks absolut mindste forbrug.

Forskellene i søjlediagrammet ser måske ubetydelige ud, men der er tale om mange tusinde kroner.

Nordjyderne får eksempelvis 235.000 kroner om året i løn, og en nordjysk hustand forbruger for 54.300 kroner på mad, drikke, alkohol, tobak, tøj og sko. En midtjysk lønmodtager får 247.300 kroner, mens en midtjysk husstand forbruger for 48.600 kroner om året.

En nordjysk husstand bruger altså 5.700 kroner mere om året, samtidig med at lønnen hos nordjyden i gennemsnit er 12.300 kroner lavere end hos midtjyden.

Og hvorfor så det?

Lav økonomi skaber højt forbrug

Der er røde tal på kontoen. Den følelse kender du måske. Du tænker: "Ja, ja, der kommer jo løn på fredag". Så du køber nye sko og går på restaurant. 24-årige Clara Lykke Louw, der til daglig har skuespillerjobs og tjenerjobs i en københavnsk hotelkæde, kan godt nikke genkendende til det scenarie:

- Overordnet set er jeg en 'Spare-Bente', der siger: ”Hold your horses”. Jeg får lagt penge til side hver måned, men jeg kender også godt det her med, at jeg bare køber noget, hvis jeg føler, at jeg har brug for det, siger hun og fortsætter:

- Selvom kontoen er flad sidst på måneden, kan jeg godt retfærdiggøre en by- eller cafétur med veninderne over for mig selv. Lønnen ruller jo ind alligevel, og jeg har et dankort, hvor jeg kan trække over.

PENGE I PRIVATEN

Dette er anden artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og svarer på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering. 

For at besvare de spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner, mens eksperter rådgiver i, hvordan familierne optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

Sense of entitlement: Vi har fortjent at have det godt

square to 16x9
Clara kender godt til det der med, at man nogle gange hopper på café, selvom man ikke har råd. Foto: Mads Dissing / Sjort

På samme måde, som en hund kan stå med længselsfulde øjne ved spisebordet, kan lønkontoen kigge sultent efter lønningsdag, når det er sidst på måneden. Denne følelse kan forstærke idéen om, at man har fortjent at have det ekstra godt.

- En relativt ny strømning, som stadig vinder mere og mere frem, kaldes på engelsk ’sense of entitlement’. Det er et begreb, som dækker over den følelse, at vi har fortjent at have det godt. Selvom der står nul kroner på kontoen, så fortjener vi et godt glas rødvin og en rød bøf, siger etnolog og kommunikationsdirektør i bureauet Lahme Kommunikation Julia Lahme.

Vores forbrug, der ikke altid passer sammen med indtægten, kan både være betinget af vores voksende trang til selvforkælelse, men det kan også afhænge af vores geografiske ophav.

 - Der er én helt klar grund til, at forbruget ikke altid harmonerer med indtægten: Forbrug er bundet op på vores lokalkultur. Vi forbruger ikke altid ud fra, hvem vi er, men hvem vi gerne vil være – og måske nærmere, hvem vi ikke vil være, fastslår Julia Lahme.

De børn, der ikke spiste deres første skumfidus, klarede sig bedre økonomisk og karrieremæssigt senere i livet

Niels Ploug, afdelingsdirektør hos Danmarks Statistik

Derfor kan folk med færre ressourcer have et højere behov for at forsøde tilværelsen, hvilket skaber et højere forbrug i de dele af landet, hvor indtægten er lavere. Det kan eksempelvis ses i Nordjylland, der har landets mindste indtægt, men har et forbrug, der minder om københavnernes.

Pengeforståelse og skumfiduser

Evnen til at kunne se langsigtet - eller manglen på samme - kan spores helt tilbage til barndommen, mener afdelingsdirektør hos Danmarks Statistik og forfatter til bogen 'Økonomisk Ulighed i Danmark' Niels Ploug og refererer til et psykologisk studie fra 1960’erne:

 - Én skumfidus blev lagt foran 650 børn. Børnene ville få én skumfidus mere, hvis de ikke spiste den første inden for 15 minutter. De børn, der ikke spiste deres første skumfidus, klarede sig bedre økonomisk og karrieremæssigt senere i livet.

Børnene fra studiet, der ikke kunne se fidusen i at vente til skumfidus nummer to, manglede selvbeherskelse. Det viste sig, at disse børn også tog flere ufornuftige økonomiske beslutninger som voksne.

square to 16x9
De børn, som udviser selvbeherskelse, klarer sig statisk set bedre økonomisk og karrieremæssigt som voksne end andre. Foto: TV 2 grafik

- Manglen på selvbeherskelse kan være grunden til, at voksne med få midler træffer halvdårlige økonomiske beslutninger. De mangler evnen til at se de langsigtede økonomiske fordele, og derfor bruger de pengene mindre smart. På eksempelvis rødvin og bøffer. Der er ikke noget i vejen med rødvin og bøffer, men det er en mindre smart investering, når man ikke har råd, siger Niels Ploug.

Den sparsommelige midtjyde

Den stigende trend, som Julia Lahme peger på, hvor lysten til selvforkælelse vokser, og evnen til at se langsigtet økonomisk svækkes, har altså indflydelse på, hvordan vi forbruger. Men uddannelsesniveau spiller også en væsentlig rolle for vores privatøkonomi - og dermed indirekte på vores privatforbrug:

- Hvis forældrene er i finansielle problemer, er der stor evidens for, at deres børn havner i lignende situationer. Omvendt kan vi også se, at forældre, der ligger i den højere ende af indtægtsskalaen, får børn, som også klarere sig bedre økonomisk. Der er altså en sammenhæng, siger Claus Thustrup Kreiner, der netop har modtaget en millionbevilling til at starte instituttet Center for Økonomisk Adfærd og Ulighed og fortsætter:

 - Vi kan dog ikke direkte udlede, at der en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og børnenes økonomiske forståelse. Folk med højere uddannelsesniveau sparer mere op, men det er svært at afgøre mekanismerne bag det.

Indbyggerne i Midtjylland er bedre uddannede end dem, der bor i eksempelvis Region Nordjylland, ifølge Danmarks Statistik. Midtjyderne kan altså i teorien bedre forstå at spare op og se de langsigtede fordele ved det.

Historien om den sparsommelige midtjyde lever i bedste velgående

square to 16x9
Midtjyderne forbruger mindst, og de er bedst til at spare op. Foto: TV 2 Grafik

Midtjydernes lave forbrug er bemærkelsesværdigt. Sådan er det. Selv Syddanmark har et højere forbrug, og det skal ses i lyset af, at de med god grund kan ligge lavt, fordi de køber flere varer i Tyskland.

Midtjydernes sparsommelige gemyt kan også være historisk betinget, mener Julia Lahme.

Hun pointerer, at Midtjylland har en anderledes forbrugskultur, og at det kan skyldes, at byerne i Midtjylland igennem generationer har været landbrugsøkonomier, som har været vant til at spare op. De har sået. De har høstet. Og de har gemt til den kolde vinter.

Andre byer, som ligger ud til vandet, hvilket man ser i større grad i Nordjylland, har haft et større cashflow, og derfor har de også historisk haft et højere forbrug - der måske stadig hænger ved.