Du ’stjæler’ konstant fra dig selv - så mange penge bliver det til på et år

I samarbejde med Nordea

Hvor mange penge forsvinder fra din konto, uden at du lægger mærke til det? De færreste kan svare på det spørgsmål.

Du står lige dér. I køen. I Netto. Du overvejer, hvorfor kasse to ikke bliver åbnet. Trægt går det fremad, og det bliver nu din tur til at stå i 30 sekunder foran hylderne med Läkerol-pastiller, Stimorol-tyggegummi og Toms’ chokoladeskildpadder. Du tænker hurtigt. Skal, skal ikke? Vupti, en Snickers og en pakke V6 lander på båndet.

Slik og chips. Det er placeret strategisk snedigt. Det er praktisk talt umuligt at handle uden at passere fristelserne, og tidspresset gør, at vi af og til tager hurtige, uigennemtænkte beslutninger. Og det løber op.

En håndfuld populære abonnementer og et gennemsnitligt forbrug af alkohol, tobak, slik, sodavand, samt tøj og sko ender på hele 56.152 kroner om året for en familie på to voksne og to børn. Tyg lige på det tal i et sekund. Sig det eventuelt højt.

56.162 kroner om året. Så mange penge bruger en gennemsnitlig danske familie på usunde sager, tøj, sko og en håndfuld populære abonnementer.
56.162 kroner om året. Så mange penge bruger en gennemsnitlig danske familie på usunde sager, tøj, sko og en håndfuld populære abonnementer. Foto: TV 2 Grafik

De fleste danskere plages af økonomiske lommetyve, der hærger på kontoen. I skjul af en sund økonomi rykker de ud og hapser småbeløb til spontan caffe latte og glemte abonnementsaftaler. De økonomiske lommetyve er med andre ord dine dårlige og dovne vaner.

PENGE I PRIVATEN

Dette er den første artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og blandt andet svarer på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering. 

For at besvare disse spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner. De får råd og vejledning af eksperter til, hvordan de optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

Det er især kvinder, der har et skarpladt Dankort, når kaffe og dameblade er i sigte. 20 procent af dem skjuler eller pynter på deres forbrug over for deres mand eller samlever, viser en måling udført af Kantar Gallup for Nordea fra 2017. Kun 11 procent af mændene dækker over deres impulsforbrug. Det er mest danskere mellem 26-39 år, der holder forbruget hemmeligt for deres partnere.

Dit impulsforbrug er tårnhøjt

Der er tre sider af privatforbruget, du bør være særlig opmærksom på, hvis du vil have en sundere privatøkonomi, mener seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen:

- En af de helt store syndere er to go-coffee, som nogle endda har som dagligt ritual. Det bliver til flere tusinde kroner om året. En termokande hjemmefra ville løse dét problem. Derudover har mange af os trangen til bare ’at må eje’ den nyeste smartphone. Og det behøver vi ikke, fastslår han og fortsætter: 

 - Endelig skal man tage sig i agt for ’sælg-op-fælden’. Man går ind i 7-Eleven efter én chokoladebar, men kommer ud med to, fordi man kunne få en ekstra med for en flad femmer. Det er hverken smart for kroppen eller kontoen.

Glemte abonnementer er en steppebrand på lønkontoen

square to 16x9
Pengene brænder langsomt op på kontoen, når du har flere abonnementer, du ikke bruger. Foto: Grafik TV 2

Impulskøb kan blive en drøndyr affære. Alene tre pakker Stimorol om ugen svarer til 780 kroner om året. Overvej så, hvor mange andre impulsvarer, der lander på båndet igennem et helt års tankespredte øjeblikke. Årsagen til vores spontane indkøbsadfærd er helt naturlig, mener forbrugeradfærdsforsker ved AU og direktør i MAPP Klaus G. Grunert:

- Når vi impulskøber, ser vi noget, der udløser positive associationer og altså medfører psykologiske belønninger. Slik vil eksempelvis i høj grad kaste en direkte belønning af sig i modsætning til en cykel. De fleste impulskøb er umiddelbare og uden store finansielle konsekvenser. Nogle mennesker køber dog dyrt tøj eller lignende i så stor stil, at det kan være et problem – også på impulsniveau.

Kommer du ud af supermarkedet med lige præcis dét, du går ind efter?

square to 16x9
Kristina og Mark er lige som mange andre handlende i supermarkedet: De falder for de velplacerede fristelser. Foto: Mads Dissing / Sjort

Tyggegummi kan føles som et nødvendigt køb, hvis man har en hvidløgsånde, der kan vælte en hest omkuld. Men impulskøb kan med en smule disciplin reduceres eller direkte undgås, mener Klaus G. Grunert:

- Første trin er, at du erkender, at du har et problem og vil gøre noget ved det. Inden du går ind i supermarkedet, bør du tænke: "Jeg køber kun det, der står på min indkøbsliste". Jeg tror, at langt de fleste har selvdisciplinen i orden til at handle uden impulskøb, siger forbrugeradfærdsforskeren og pointerer:

 - Hvis du alligevel ikke kan styre sine begrænsninger, så kan du jo få bragt dine indkøb lige til døren og på den måde slippe for supermarkedets fristelser.

I 2014 brugte en gennemsnitlig familie bestående af mor, far og to børn 15.253 kroner om året på alkohol, tobak, slik og sodavand. Samme familie købte tøj og sko for 21.683 kroner. Sammenlagt brugte familien på 36.936 kroner på usunde sager, fodtøj og beklædning.  

En gennemsnitlig dansk husstand bruger 36.936 kroner om året på tøj, sko og usunde sager.
En gennemsnitlig dansk husstand bruger 36.936 kroner om året på tøj, sko og usunde sager. Foto: TV 2 Grafik

Faste overførsler - lige ud af vinduet

Abonnementer er som summende myg. De er svære at se, men de er der, og de suger lidt hele tiden – og kun så lidt af gangen, at vi sjældent reagerer. Hvis du ligesom halvdelen af danskerne har mellem 20-50 TV-kanaler, så betaler du sandsynligvis for nogle programmer, du aldrig ser.

Hvis man skal gøre en indsats for noget, kan det forhindre, at det bliver gjort, selvom man umiddelbart godt kan se gevinsten. Det er lettere at se til end at tage en beslutning. Det er dybt forankret i den måde, vi tænker på

Klaus G. Grunert, forbrugeradfærdsforsker ved AU og direktør i MAPP

Yousee, som er landets største kanaldistributør, har den store grundpakke med 36 kanaler til 559 kroner om måneden. Det svarer til 6708 kroner om året – eller fire flybilletter til Alicante fra Kastrup tur-retur.

For at sætte abonnementsfælden for en familie bestående af to voksne og to børn lidt i perspektiv, så koster to fitness-kort og et abonnement hos henholdsvis HBO, Netflix og TV 2 Play 9780 kroner om året.

Måske holder familien også avis eller magasin og har et Mofibo-abonnement. Det bliver til12.508 kroner. Sammen med Yousee-pakken lander beløbet på 19.216 kroner om året.

Snurrende abonnementer, som man ikke får det fulde udbytte af, kan vise sig at blive en dyr affære.
Snurrende abonnementer, som man ikke får det fulde udbytte af, kan vise sig at blive en dyr affære. Foto: TV 2 Grafik

 - Hvis man skal gøre en indsats for noget, kan det forhindre, at det bliver gjort, selvom man umiddelbart godt kan se gevinsten. Det er lettere at se til end at tage en beslutning. Det er dybt forankret i den måde, vi tænker på, siger Klaus G. Grunert og fastslår:

Marlene, Jens og deres to børn har sammenlagt abonnementer for 55.000 kroner om året.
Marlene, Jens og deres to børn har sammenlagt abonnementer for 55.000 kroner om året. Foto: Mads Dissing / Sjort

- Jeg vil råde til, at du hvert halve år går alle dine abonnementer igennem for at vurdere om, du rent faktisk får det fulde udbytte. Mange PBS-udgifter kan desuden sættes på pause i en periode, hvor du ikke får den fulde værdi for din indbetaling.

Hvis din familie bruger 19.216 kroner om året på TV og diverse abonnementer og køber tøj, tobak, søde sager og alkohol for 36.936 kroner som den gennemsnitlige familie, så bruger I sammenlagt 56.152 kroner året.

Det er ofte bekvemmeligheden, der binder os til gamle eller dyre abonnementer, og selvom beløbene synes små, når økonomien alligevel spiller, så er der kun én ting at sige: "Mange bække små gør en stor å".