Uhyggeligt maleri vurderet til en formue på live-tv - nu kan du også få vurderet dine ting

To eksperter sidder onsdag aften klar til at vurdere seernes egne ting efter ’Auktionshuset’ på TV 2.

Han deler folk i to.

’Auktionshuset Live’

'Auktionshuset Live' bliver sendt på TV 2 PLAY og tv2.dk lige efter 'Auktionshuset' på TV 2.

I ’Auktionshuset Live’ får seerne vurderet deres egne ting i en udsendelse, der bliver transmitteret direkte.

Du skal sende en mail til auktion@tv2.dk for at have chancen for at få vurderet en ting. I mailen skal du vedhæfte et eller flere fotos af den genstand, du gerne vil have vurderet.

Det er to eksperter fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der vurderer seernes egne ting.

Den næste udgave af ’Auktionshuset Live’ bliver sendt 11. oktober klokken 21.20.

Sådan lød det fra de to vurderingseksperter i seneste udgave af 'Auktionshuset Live', da de vurderede et kostbart maleri af billedkunstneren Michael Kvium.

- Der er dem, der synes, at det kan man næsten ikke have hængende, og som ikke kan fordrage det, sagde vurderingsekspert Casper Behrendtzen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner om maleriet med titlen ’Borderline Body’, der var sendt ind af seeren Thomas Nielsen fra Odense.

- Vi kender Kvium fra den her type af uhyggelige billeder af androgyne personer, der på en måde har visse lighedstræk fra sig selv. Hans kunst tager udgangspunkt i de lidt mørkere afkroge af sindet, sagde Casper Behrendtzen i 'Auktionshuset Live'. Et program, der bliver sendt på tv2.dk umiddelbart efter 'Auktionshuset' på TV 2.

Når ejeren af Kvium-maleriet, Thomas Nielsen fra Odense, sendte en mail til auktion@tv2.dk for at få en vurdering i 'Auktionshuset Live', skyldes det, at han synes, maleriet er for trist.

- Det er lidt dystert. Derfor overvejer jeg at sælge det og købe noget kunst, som gerne må være lidt mere hyggeligt. Også fordi jeg er far til fire børn, så det behøver ikke være så "dræbende", siger han.

'Typisk' Kvium-maleri er godt for prisen

At der er tale om et dystert - og meget typisk - maleri af den danske billedkunstner Michael Kvium, var de to eksperter i studiet meget enige om.

Tidspunkt

'Auktionshuset Live' bliver sendt klokken 21.20 på følgende tre datoer:

13. september kl. 21.20

11. oktober kl. 21.20

25. oktober kl. 21.20

'Auktionshuset Live' bliver sendt på tv2.dk og TV 2 PLAY – umiddelbart efter programmet ’Auktionshuset’ på TV 2.

- Det er godt for prisen, for det gør det let salgbart, sagde Casper Behrendtzen, der nærmede sig en vurdering af, hvad seeren kan forvente af få, hvor han sætter maleriet til salg på auktion.

- Jeg vil forvente, at vi får et sted mellem 60.000 og 65.000 kroner, sagde Casper Behrendtzen.

- Det lyder rigtigt, bakkede hans kollega, vurderingsekspert Kasper Nielsen, ham op, inden de begge afslørede, at de holder af Michael Kviums dystre værker.

En vurdering, ejeren er godt tilfreds med.

- Jeg har selv givet 50.000 kroner for maleriet for nogle år siden hos en kunsthandler i Odense. Hvis jeg kan få 60.000 eller 65.000 kroner, så vil jeg overveje at sælge det og bruge pengene på noget kunst, der er lidt mere muntert, siger Thomas Nielsen.

Prisen holdes nede af størrelsen på maleriet

Når maleriet ikke bliver vurderet endnu højere, skyldes det dets størrelse på bare to gange 40 centimeter.

- Vi har med et relativt lille billede at gøre, og det er også derfor, prisen ikke er højere, sagde Casper Behrendtzen.

'Auktionshuset Live' bliver sendt igen den 11. oktober og den 25. oktober. Begge dage klokken 21.20. Hvis du også har en ting, du gerne vil have vurderet, skal du gøre som beskrevet herunder.

For at have chancen for at få vurderet en ting skal du:

  • Sende tydelige billeder af genstanden taget fra forskellige vinkler og af detaljer. Send en mail til auktion@tv2.dk
  • Du skal kun sende en genstand ind per mail. Send gerne flere billeder af den samme genstand i din mail.
  • Vedhæft gerne en kort beskrivelse af genstanden samt dens detaljer og dens ophav.
  • Angiv også mål for, hvor stor genstanden er.
  • Angiv dit navn, din by og gerne dit telefonnummer.
  • Når du sender fotos ind af dine ting, accepterer du samtidig, at vi bringer dine billeder i udsendelsen samt i en artikel på tv2.dk.
  • Du får kun en vurdering, hvis eksperterne kan nå at vurdere dine ting i live-udsendelsen.

Herunder kan du se endnu en vurdering, hvor seer får vurderet sit maleri til op mod 100.000 kroner.

Her kan du se et klip fra sidste sæson, hvor en seer fik vurderet et maleri af Vilhelm Lundstrøm til at være op mod en million kroner værd.