Sejlivet Black Friday-myte aflivet: Det er IKKE på disse varer, du sparer mest

16x9
For nogle år siden var det især elektronik, der røg i danskernes indkøbsvogne til Black Friday. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Denmark

Nu er det ikke længere kun elektroniske apparater, du sparer penge på.

Da Black Friday gjorde sit indtog i Danmark i 2014, var det især på elektronik, der kunne spares penge.

I sin tid var det nemlig store elektronikkæder som Elgiganten, der som de første i Danmark lavede tilbud på Black Friday, hvor kunderne kunne spare mere end halvdelen af normalprisen.

Men nu hvor den sorte fredag i den grad har vundet indpas i Danmark, er det ikke kun elektronik, hvor der er store besparelser. Det bekræfter Pricerunner, der sammenligner priser på nettet.

- Nu er det faktisk i alle varegrupper, du sparer. Det er både på tøj, lamper, møbler, skønhedsprodukter - ja, faktisk alt, siger Søren Knudsen, som er kommunikationsdirektør i Pricerunner.

Afstemning

20 procent rykker ikke

De besparelser, som kunderne kan hente til Black Friday, varierer meget. Nogle steder kører butikkerne med 20 procent, mens der på nogle produkter kan spares helt op til 60 procent.

- De helt store besparelser på 40-60 procent kan man nu finde inden for alle kategorier - det er ikke længere kun på elektronik. Det er vores forventning, at det bliver over hele linjen, siger Søren Knudsen.

Der er dog visse undtagelser, hvor det sagtens kan være en god handel at få en rabat på 20 procent af produktets markedspris.

Fakta om Black Friday

  • Black Friday stammer fra USA og falder fredagen efter Thanksgiving, som er fjerde fredag i november.
  • I dag er indkøbsdagen udbredt til lande over hele verden – herunder Danmark.
  • Nogle mener, den hedder Black Friday, fordi der er sort af mennesker i butikkerne, mens andre mener, at navnet er opstået, fordi Black Friday er butikkernes sidste mulighed for at få vendt de røde tal i årsregnskabet til sorte.

- Der er nogle produkter, der sjældent er på udsalg - for eksempel iPhones, så der kan man sagtens slå til ved de 20 procent. Men ellers så skal man vente, til de rammer 40 procent, slår Søren Knudsen fast ud fra de mønstre, der gør sig gældende hos Pricerunner.

Forberedelse er alt

Hans bedste tip til forbrugerne er, at man altid skal tjekke markedsprisen på det produkt, man går efter, da butikkerne sommetider sætter urealistisk høje før-priser.

- Du kan ikke altid regne med procenten. Du skal i stedet sammenligne med den pris, som du kan finde, når du også kigger på, hvad produktet koster andre steder. Derfor er det en rigtig god idé at forberede sig på, hvad man går efter, inden Black Friday går i gang - det kunne eksempelvis være, hvis man går efter at få købt nogle julegaver, siger Søren Knudsen fra Pricerunner.

Sådan kommer du sikkert gennem Black Friday

Vær opmærksom på uforståeligt sprog

Uforståeligt sprog fra en falsk hjemmeside, der lige nu florerer på nettet. Dansk er blandet med engelsk. Foto: TV 2
Ofte er svindelsider lavet i udlandet, og derfor er fupsiderne ofte skrevet på dårligt dansk - for eksempel med åbenlyse grammatiske fejl eller direkte uforståelige sætninger.
Det skyldes typisk, at siderne er oversat til dansk via Googles oversættelsesfunktion eller en anden robot på nettet.
Andre gange er engelske ord blandet ind i den danske tekst, hvilket ligeledes kan være tegn på, at du er landet på en svindelside.

Se punktet 'Om os'

En legal hjemmeside har typisk punktet 'Om os', hvor de fortæller en lille historie om virksomheden.
Modsat forholder det sig ofte for svindelsiderne. Hvis de alligevel har sådan et punkt, er det typisk dårligt eller uforståeligt formuleret, og de har ingen historie at fortælle om virksomheden.
Tjek derfor 'Om os', og vurdér, om du mener, hjemmesiden virker legal.

Kig efter adressen

Står der et legalt firma bag den hjemmeside, du handler på, oplyser firmaet typisk deres fysiske adresse. Foto: TV 2
Kig efter virksomhedens fysiske adresse. Erfaringen hos SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) er, at de falske hjemmesider aldrig opgiver en fysisk adresse.
Der er altid en kontaktformular, så du kan skrive til dem, men aldrig en fysisk adresse, og du har ingen chance for at vide, hvor i verden bagmændene sidder.

Undgå mærkevarer, der er for billige

Her er det sko, der bliver solgt som Adidas, der, ifølge e-mærket, er mistænkeligt billige. Foto: TV 2
Ofte sælger fupbutikkerne mærkevarer til priser, der er urealistisk lave.
Går du efter mærkevarer som for eksempel Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs, er det derfor en rigtig god idé, at du er ekstra skeptisk over for gode tilbud.
På lige netop Black Friday, hvor mange legale butikker også har så vilde tilbud, at man med rette kan tro, de er falske, er det selvfølgelig sværere at gennemskue, om priserne er sande eller ej.
Vær derfor særligt opmærksom på, om mærkevarer er sat urealistisk langt ned.
Nike sælger for eksempel næppe et par sko til 350 kroner, hvis de normalt koster 2000 kroner.

Betal kun med kort eller Mobilepay

Det sikreste er at betale med et betalingskort, når du handler på nettet. Foto: DIBS
Fupsiderne reklamerer ofte med et væld af betalingsmuligheder. Når du kommer nærmere din betaling, viser det sig dog typisk, at antallet af forskellige muligheder for at betale er temmelig begrænsede.
Men du skal kun betale med betalingskort som dankort, VISA eller Mastercard. Betaler du med et kort, bliver du omfattet af den såkaldte indsigelsesordning. Det betyder, at du typisk kan få dine penge tilbage fra din bank, hvis du ikke modtager din vare.
Modtager du en kopivare, er du dog ikke omfattet af indsigelsesordningen.
Betaler du med Mobilepay, er du stillet nøjagtig på samme måde, som når du betaler med et betalingskort. Reelt er der nemlig tale om en kortbetaling, når du betaler med Mobilepay.

Tjek URL’en, når du betaler

Er der afbilledet en hængelås, og står der "https", når du betaler, er det tegn på, at du er på en sikker forbindelse. Foto: DIBS
Når du skal betale med dit betalingskort, ryger du typisk over til en formidler af betalinger på nettet.
For at sikre dig, at du er på en sikker forbindelse, skal du tjekke, at der ud for URL’en - altså hjemmesideadressen - dukker en lille hængelås op.
Ligeledes skal du sikre dig, at der ikke blot står ”http”, men at der er tilføjet et ’s’, så der står ”https” ud for betalingssidens URL (hjemmesideadressen, red.).
Står der både ”https”, og er der en hængelås, kan du være rimelig sikker på, at du er på en sikker betalingsside.

Tjek virksomhedens CVR-nummer

Du kan også søge efter virksomheden på cvr.dk. Foto: TV 2
Hvis du har overskuddet, kan du også jagte svaret på, om hjemmesiden er legal eller illegal, ved at søge efter virksomhedens CVR-nummer.
Kan du ikke finde disse lovpligtige oplysninger, kan det være tegn på svindel.
Selv CVR-numre bliver dog misbrugt. Den eneste måde, du kan være helt sikker, er derfor ved at tjekke virksomheden på www.cvr.dk.
Kilder: SØIK, e-mærket, Forbruger Europa, Nets, DIBS.
Guiden er skrevet af Christian Kjær