Købte sko på dansk hjemmeside – troede ikke sine egne øjne, da posten kom

Torben Bak er vant til at købe varer på nettet, men alligevel blev han snydt af dansk hjemmeside.

Flov, vred og skuffet.

Det er nogle af de ord, der beskriver 51-årige Torben Baks følelser efter et af hans seneste køb på nettet.

Han troede, han havde fundet et godt tilbud på to par mørke sko af mærket Geox og et par mørke bukser. I alt blev det omkring 1200 kroner.

I ugerne efter handlen gik det dog langsomt op for ham, at han var blevet fuppet, og da pakken endelig nåede frem, var indholdet af den milevidt fra, hvad han havde bestilt.

Alt så jo godt ud ...

Som så mange andre danskere, der er på jagt efter gode tilbud på nettet, havde Torben Bak søgt specifikt på Google efter det skomærke, han plejer at gå med.

Han gennemgik tilbuddene på flere af de hjemmesider, der dukkede frem på baggrund af søgningen.

Flere steder kostede skoene omkring 500 kroner, men på hjertekulen.dk var skoene lige 100 kroner billigere.

Fakta om Black Friday

  • Black Friday stammer fra USA og falder fredagen efter Thanksgiving, som er fjerde fredag i november.
  • I dag er indkøbsdagen udbredt til lande over hele verden – herunder Danmark.
  • Nogle mener, den hedder Black Friday, fordi der er sort af mennesker i butikkerne, mens andre mener, at navnet er opstået, fordi Black Friday er butikkernes sidste mulighed for at få vendt de røde tal i årsregnskabet til sorte.

- Det var attraktivt og heller ikke urealistisk billigt - der kommer jo en alarmklokke, hvis det er ekstremt billigt, men ikke når man lige har set skoene til en 500-600 kroner på andre sider.

Torben Bak fattede ikke på noget tidspunkt mistanke til hjemmesiden, og han gennemførte derfor købet.

- Jeg undrede mig over, at der ikke kom en ordrebekræftelse med det samme, men jeg havde ferie på det tidspunkt og tænkte derfor ikke videre over det, siger han.

Ikke den eneste

Torben Bak er desværre ikke den eneste, der har oplevet uheldige episoder med nethandel, hvor varer i værste fald aldrig dukker op. Eller i bedste fald, at forsendelsen indeholder helt andre produkter end de bestilte.

Alene i år har SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) lukket 1042 falske fupsider, der var sat i verden for at fuppe danske forbrugere. Det skal holdes op imod, at SØIK sidste år lukkede 718 ulovlige netbutikker.

Politiet lukker falske sider

Fra og med 2016 har SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) lukket 1659 ulovlige hjemmesider, hvor svindlere har forsøgt at snyde danske forbrugere.

  • Lukkede sider i 2016: 718
  • Lukkede sider i 2017 indtil nu: 1042

Kilde: SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.)

Især op til store tilbudsdage som Black Friday bør forbrugerne tage sig i agt, advarer Toke Mølgaard, kommunikationschef hos e-mærket, der arbejder for at certificere butikker på nettet.

Samme toner lyder fra Nets, der ejer dankortet:

- Vi ser hvert år eksempler på, at kriminelle laver hjemmesider med henblik på, at folk dumper ind på Black Friday. Folk har så travlt på nettet på Black Friday, at det giver lettere spil for svindlerne, siger talsmand hos Nets Søren Winge.

Så kom ordrebekræftelsen

To dage efter han havde rykket onlinebutikken hjertekulen.dk for svar, fik Torben Bak en mail på engelsk.

I den stod der, at hans ordre var gået igennem, og at pengene var blevet trukket fra hans konto. Men der var ikke tale om en reel ordrebekræftelse.

- Det var jo lidt mærkeligt, og jeg kom i tanke om, at jeg manglede at få den rigtige ordrebekræftelse, siger Torben Bak.

Afstemning

Et par dage senere valgte han derfor at tage kontakt til firmaet via en kontaktformular på hjemmesiden, hvor han efterlyste ordrebekræftelsen.

- En uge senere fik jeg svar - ikke fra en dansker, men fra en kineser, der skrev på engelsk, at alt var fint. Varerne var pakket og på vej til mig, siger Torben Bak.

- Jeg syntes jo, det var lidt underligt, pakken kom fra Kina, men jeg blev beroliget af, at der var et track and trace-nummer på pakken, så jeg kunne se, at pakken var på vej til mig.

Så kom pakken endelig frem

En måned efter Torben Bak havde bestilt sine varer, kom pakken endelig frem på hjemmeadressen. Men da han pakkede tingene ud, måtte han gnide øjnene en ekstra gang.

I stedet for de to par mørke Geox-sko og de sorte bukser, han havde bestilt, havde Torben Bak fået to par lyse Adidas-sko og et par Ray-Ban-solbriller. Alt sammen i forfalskninger.

Det er ifølge fagfolk en gængs praksis for svindelsider, som på den måde sikrer sig en større indtjening på billigt producerede kopivarer.

Samtidig kan forsendelsen i første omgang berolige de kunder, der er blevet taget ved næsen. Ligesom Torben Bak blev det.

- Hvis det var en fuphjemmeside, hvorfor skulle de så sende en pakke til mig? Så jeg håbede jo til det sidste på, at jeg ville få de varer, jeg havde bestilt, siger han.

- Men det var det altså ikke, og i første omgang lagde jeg varerne til side. For jeg var ret så flov over at være blevet fuppet. Jeg var skuffet, og jeg var vred.

Da Torben Bak havde fattet sig, skrev han til folkene bag hjemmesiden, at han ville have sine penge tilbage.

Fupfirmaet beklagede Torben Baks oplevelse og tilbød ham at beholde varerne, da det var for dyrt at sende dem retur til Kina. Som kompensation fik han et tilgodebevis til en anden hjemmeside.

- Men det var jo ikke det, jeg havde brug for - jeg havde brug for at få de rigtige varer, siger han.

Vil ikke leve med utrygheden

Eftersom Torben Bak benyttede sig af et dankort, da han handlede på fuphjemmesiden, har det været muligt for ham at få pengene retur fra kortudbyderen.

Men det har været en besværlig proces, forklarer han, da han selv skulle løfte bevisbyrden ved at indsamle diverse former for dokumentation - og læse og underskrive flere dokumenter.

Da han købte varerne på hjemmesiden, var han i sagens natur nødt til at indtaste sine kortinformationer, og derfor har han også været nødt til at udskifte sit dankort.

- Jeg havde ikke lyst til at leve med den utryghed, at svindlerne kunne hæve penge fra mig igen i fremtiden, siger han.

Den falske hjemmeside har Torben sendt videre til e-mærket, og de har efterfølgende anmeldt hjemmesiden til SØIK.

Sådan kommer du sikkert gennem Black Friday

Vær opmærksom på uforståeligt sprog

Uforståeligt sprog fra en falsk hjemmeside, der lige nu florerer på nettet. Dansk er blandet med engelsk. Foto: TV 2
Ofte er svindelsider lavet i udlandet, og derfor er fupsiderne ofte skrevet på dårligt dansk - for eksempel med åbenlyse grammatiske fejl eller direkte uforståelige sætninger.
Det skyldes typisk, at siderne er oversat til dansk via Googles oversættelsesfunktion eller en anden robot på nettet.
Andre gange er engelske ord blandet ind i den danske tekst, hvilket ligeledes kan være tegn på, at du er landet på en svindelside.

Se punktet 'Om os'

En legal hjemmeside har typisk punktet 'Om os', hvor de fortæller en lille historie om virksomheden.
Modsat forholder det sig ofte for svindelsiderne. Hvis de alligevel har sådan et punkt, er det typisk dårligt eller uforståeligt formuleret, og de har ingen historie at fortælle om virksomheden.
Tjek derfor 'Om os', og vurdér, om du mener, hjemmesiden virker legal.

Kig efter adressen

Står der et legalt firma bag den hjemmeside, du handler på, oplyser firmaet typisk deres fysiske adresse. Foto: TV 2
Kig efter virksomhedens fysiske adresse. Erfaringen hos SØIK (tidligere bagmandspolitiet, red.) er, at de falske hjemmesider aldrig opgiver en fysisk adresse.
Der er altid en kontaktformular, så du kan skrive til dem, men aldrig en fysisk adresse, og du har ingen chance for at vide, hvor i verden bagmændene sidder.

Undgå mærkevarer, der er for billige

Her er det sko, der bliver solgt som Adidas, der, ifølge e-mærket, er mistænkeligt billige. Foto: TV 2
Ofte sælger fupbutikkerne mærkevarer til priser, der er urealistisk lave.
Går du efter mærkevarer som for eksempel Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs, er det derfor en rigtig god idé, at du er ekstra skeptisk over for gode tilbud.
På lige netop Black Friday, hvor mange legale butikker også har så vilde tilbud, at man med rette kan tro, de er falske, er det selvfølgelig sværere at gennemskue, om priserne er sande eller ej.
Vær derfor særligt opmærksom på, om mærkevarer er sat urealistisk langt ned.
Nike sælger for eksempel næppe et par sko til 350 kroner, hvis de normalt koster 2000 kroner.

Betal kun med kort eller Mobilepay

Det sikreste er at betale med et betalingskort, når du handler på nettet. Foto: DIBS
Fupsiderne reklamerer ofte med et væld af betalingsmuligheder. Når du kommer nærmere din betaling, viser det sig dog typisk, at antallet af forskellige muligheder for at betale er temmelig begrænsede.
Men du skal kun betale med betalingskort som dankort, VISA eller Mastercard. Betaler du med et kort, bliver du omfattet af den såkaldte indsigelsesordning. Det betyder, at du typisk kan få dine penge tilbage fra din bank, hvis du ikke modtager din vare.
Modtager du en kopivare, er du dog ikke omfattet af indsigelsesordningen.
Betaler du med Mobilepay, er du stillet nøjagtig på samme måde, som når du betaler med et betalingskort. Reelt er der nemlig tale om en kortbetaling, når du betaler med Mobilepay.

Tjek URL’en, når du betaler

Er der afbilledet en hængelås, og står der "https", når du betaler, er det tegn på, at du er på en sikker forbindelse. Foto: DIBS
Når du skal betale med dit betalingskort, ryger du typisk over til en formidler af betalinger på nettet.
For at sikre dig, at du er på en sikker forbindelse, skal du tjekke, at der ud for URL’en - altså hjemmesideadressen - dukker en lille hængelås op.
Ligeledes skal du sikre dig, at der ikke blot står ”http”, men at der er tilføjet et ’s’, så der står ”https” ud for betalingssidens URL (hjemmesideadressen, red.).
Står der både ”https”, og er der en hængelås, kan du være rimelig sikker på, at du er på en sikker betalingsside.

Tjek virksomhedens CVR-nummer

Du kan også søge efter virksomheden på cvr.dk. Foto: TV 2
Hvis du har overskuddet, kan du også jagte svaret på, om hjemmesiden er legal eller illegal, ved at søge efter virksomhedens CVR-nummer.
Kan du ikke finde disse lovpligtige oplysninger, kan det være tegn på svindel.
Selv CVR-numre bliver dog misbrugt. Den eneste måde, du kan være helt sikker, er derfor ved at tjekke virksomheden på www.cvr.dk.
Kilder: SØIK, e-mærket, Forbruger Europa, Nets, DIBS.
Guiden er skrevet af Christian Kjær