16x9

Fire familier fik finkæmmet økonomien - her er eksperternes bedste spareråd

I samarbejde med Nordea

Artikelserien 'Penge I Privaten', hvor vi fulgte fire familier og deres økonomi, lakker mod enden. Her er guldkornene, du ikke må gå glip af.

Hvis du dør uden testamente, fastfryses dine penge på børnenes konti, indtil de fylder 18 år, og din kæreste må klare sig uden en nikkel.

Inflationen æder af opsparinger landet over. Lige nu mister du med stor risiko penge, der står i banken, hvis de ikke er investeret.

Det er blot to af de emner, som har skabt stof til eftertanke hos fire familier, der har fået finkæmmet økonomien i artikelserien 'Penge I Privaten', hvor denne er den sidste i rækken.

Vi har samlet de mest brugbare hovedpunkter, som du nu kan anvende direkte i dit liv.

Der er ingen at dele med som single, og det er dyrt, erkender Clara Lykke Louw

square to 16x9
Clara er single, og det er ret dyrt, synes hun. Foto: Mads Dissing / Sjort

Singler har højere udgifter, og de får statistisk set lavere løn, det fremgår af Danmarks Statistik.

- Jeg kan se meget stor forskel på mine veninder, der har kærester, som de deler forsikringer med og husleje, HBO, Netflix, og hvad der nu ellers er. Jeg står som single selv med det hele, siger Clara Lykke Louw.

Clara er formentlig ikke den eneste single i Danmark, som har det sådan.

33 procent af singlerne i alderen 30-39 år forventer at bo alene resten af deres dage, viser undersøgelse foretaget af Yougov for Bolius. Samtidig ender 51 procent af alle ægtepar i skilsmisse, ifølge Danmarks Statistik.

Derfor har vi efter et interview med forbrugerekspert hos Nordea Ann Lehmann samlet tre råd til, hvordan singler får en bedre økonomi.

Sådan sparer du penge som single

  1. Del udgifterne med venner, når du køber gaver til jul og fødselsdagsfester. Gaven bliver større, og du sparer penge.
  2. Drop job-kantinen, take away og fastfood, og tag mad med hjemmefra. Eventuelt fra én stor måltidsportion, som holder i flere dage, og som er billigere end dag-til-dag-indkøb. Singler kan statistisk set spare 10.000 kroner om året ved at følge dette råd.
  3. Få styr på dyre forsikringer. Der er potentielt en del penge, der ryger lige ud af vinduet.

Testamentet kan blive afgørende for Kristina Nielsen og Mark Christensens økonomi

square to 16x9
Kristina Nielsen og Mark Christensen er kærester, og de har et barn sammen. Foto: Mads Dissing / Sjort

25 procent af danskerne over 30 år har ikke sikret deres samlever med et testamente, og 21 procent ved ikke, hvordan de opretter et testamente.

Endelig er der 12 procent, der ikke ved, hvem der arver, hvis deres samlever pludseligt dør. Det fremgår af en undersøgelse, som Yougov foretog i 2015 for Danske Arveretsadvokater. Det problem kender Kristina Nielsen godt:

- Jeg føler mig lidt usikker, fordi jeg ikke kender reglerne.

Der er fem punkter, der er værd at skrive bag øret, hvis du og din kæreste snart er nybagte forældre, er ugifte og skal oprette et testamente. Det mener advokat og bestyrelsesformand for Danske Arveretsadvokater Birgit Ilkjær-Jordan.

Det skal du vide om testamenteoprettelse

  1. Undgå billige web-blanketter. De er upræcise og kan i værste fald være ugyldige. Besøg en advokat i stedet. Det kan betale sig i det lange løb.
  2. Få styr på formue og ejendele. Hvis den, der ejer lejligheden eller huset, dør, er det også smart at kunne sætte sin kæreste forrest i køen til overtagelse af boligen. Det sikrer man gennem en samejekontrakt.
  3.  I et testamente skriver I under på, at jeres penge skal gå til eksempelvis kæresten – og hvor stor en procentdel af jeres penge, det drejer sig om.
  4. Et udvidet samlevertestamente er en anden mulighed. Det kan bestemme, at ens samlever arver på lige fod med gifte folk, der har fuldstændigt særeje.
  5. Find ud af, hvem der får udbetalt jeres pension, såfremt en af jer skulle dø. Det varierer mellem pensionsselskaberne, men som udgangspunkt er det den nærmeste pårørende, som arver.

Marlene Müller og Jens Kallerstrup har abonnementer for 55.000 kroner om året

square to 16x9
55.000 kroner på abonnementer. Det bruger Marlene Müller, Jens Kallerstrup og deres børn om året. Foto: Mads Dissing / Sjort

Abonnementer er som sultne myg. De er svære at se, men de er der, og de suger lidt hele tiden – og kun så lidt af gangen, at vi sjældent reagerer.

Malene Müller og hendes mand Jens Kallestrup kan godt nikke genkendende til at betale for mere, end de egentlig har brug for. De har samlet set udgifter for 55.000 kroner om året alene på abonnementer.

- Jeg kan pludselig få en mail fra Amazon om, at nu er regningen betalt. Og så tænker jeg: "Gud, det skal jeg have sagt op". Men så går der madpakker og svømning i den, og så glemmer jeg det igen, siger Marlene Müller.

Vi har samlet en række pointer efter interview med seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

Sådan sparer du på abonnementer

  1. Der er stor asymmetri i abonnementsaftaler. Det er nemt at tilmelde sig, og ofte er det meget svært at afmelde igen. Nogle gange kræver det ligefrem en telefonopringning. Find ud af, hvordan du afmelder, inden du tilmelder.
  2. Familier bør mindst én gang hvert halve år gøre status over deres abonnementer for at vurdere, om de betaler til noget, de ikke bruger.
  3. Halvdelen af danskerne har mellem 20-50 tv-kanaler, og dermed betaler de med stor sandsynelighed for noget, de ikke ser. Yousee, som er landets største kanaldistributør, har den store grundpakke med 36 kanaler til 559 kroner om måneden. Det er nemt sted at spare penge.

Inflationen æder børnebørnenes penge, erfarer Søren og Birgit Petersen

square to 16x9
Birgit Hanni Jäneke Petersen og Søren Bannow Petersen skal snart på pension. Foto: Mads Dissing / Sjort

PENGE I PRIVATEN

Dette er den tolvte artikel i serien 'Penge I Privaten', der præsenteres i samarbejde med Nordea.

I denne serie fokuserer vi på danskernes økonomi og svarer blandt andet på, hvorfor singler får mindre i løn, hvor meget danskerne bruger på at hygge sig, hvorfor en opsparing mister værdi, og hvor let det er få den til at yngle via investering. 

For at besvare disse spørgsmål følger vi fire familier, som inviterer os ind i deres liv og vaner. De får råd og vejledning af eksperter til, hvordan de optimerer deres økonomiske potentiale, og hvordan de får overskud i 'Penge i Privaten'.

- Lige nu er inflationen på halvanden procent. Den stiger fortsat, mens renten falder – også på børneopsparinger. Derfor oplever vi en dalende interesse for børneopsparinger, mens flere vælger at investere, siger kommunikationschef hos Mybanker Peter Troensegaard Jensen.

Forskellen er til at føle på, når der skelnes mellem børneopsparinger, som blot passer sig selv, og de børneopsparinger, som bliver investeret.

Et regneeksempel, der tager udgangspunkt i to forskellige børneopsparinger, viser, hvordan man lettest får 15.000 kroner over 18 år, forudsat, at renten er 0 procent, og inflationen er 2 procent. Regneeksemplet er lavet af investeringsstrateg hos Nordea Andreas Østerheden.

Det skal du vide om børneopsparinger

  1. Normal børneopsparing: Du skal lægge 3000 kroner til side de første 6,5 år af barnets levetid, hvis der skal stå 15.000 kroner på kontoen, når barnet fylder 18 år. Den kvikke hovedregner opdager, at forældrene faktisk skal lægge 19.500 kroner til side. Inflationen æder ganske enkelt de resterende 4500 kroner.
  2. Investeret børneopsparing: En risikoprofil med lige dele aktier og obligationer vil med udgangspunkt i det forventede afkast give 4,5 procent hvert år. Derfor skal du kun lægge 3000 kroner til side de første 4,5 år af barnets levetid, hvilket kun er 13.500 kroner. Renters rente gør, at der står 15.000 kroner efter en 18-årig periode.

Så skal der quizzes

Du har mødt de fire familier og har fået den nødvendige baggrundsviden til at tippe en økonomisk 13'er.

Quizzen begynder efter videoen, hvor vi har samlet de mest lærerige øjeblikke fra artikelserien 'Penge I Privaten'.

Det kan være en fordel at se videoen, hvis du gerne vil blive lidt klogere på din egen økonomi - og svare korrekt på alle spørgsmål i quizzen.

Alle svarene til quizzen, der omhandler de tidligere Nordea-artikler, findes i denne video.
Tip en økonomisk 13'er

Hvis du vil læse de forrige artikler fra serien 'Penge I Privaten', ligger de allesammen her.