Julen er dyr i år - her er regningen

16x9
Der bruges stadigt flere penge på julen. Foto: Pixabay

I samarbejde med ALDI

Peter Hansen mærker det samme som i mange andre danske familier: julen koster mange penge. Undersøgelse viser, hvor meget vi i gennemsnit bruger.

Den enbårne søns fødselsdagsfest er en dyr affære. Gaver, god mad og glitrende julepynt tynger budgettet i en måned fyldt med traditioner, samvær og hygge.

Det er et billede, som mange danske familier kender til. Det gælder også Peter Hansen og familien, der skal holde jul hjemme i Vinkel, tæt ved Viborg.

De bliver otte omkring juletræet den 24. december. Her kan det også mærkes, at det især er gaveindkøbene, som trækker sedlerne op af lommerne.

- Der går klart flest penge på gaver. Det er der ingen tvivl om. Vi har tolv nevøer og niecer i familien, så vi bruger sammenlagt nok 6.000-8.000 kr. på gaver til hele familien, fortæller han.

Udgifterne vokser

Juleudgifterne er steget støt de seneste fire år. En undersøgelse fra Nordea foretaget af analyseinstituttet Yougov viser, at danskerne i gennemsnit regner med at bruge 5.130 kr. på julen i år, hvilket inkluderer alt fra julegaver til mad, pynt og grantræet i stuen.

Julens forbrug
Julens forbrug Foto: SJORT
Juleforbruget landet rundt 2018
Juleforbruget landet rundt 2018 Foto: SJORT

To tredjedele af det samlede julebudget går til pakkerne under træet, mens budgettet til mad, pynt og juletræ faktisk er dykket en smule over de seneste år.

- Gave-budgettet er også vokset på trods af Black Friday-fænomenet, som skærer priserne betydeligt ned i slutningen af november, men det virker til, at folk bare køber mere, fortæller Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Genbrugspynt og gårdbesøg

Peter Hansen og familien sigter imidlertid ikke efter de merkantile mærkedage:

- Det kan godt være, at der ryger en enkelt gave over disken den dag, men det er ikke noget, vi går målrettet efter. De fleste af vores gaver bliver købt løbende igennem december måned, fortæller han.

Foruden gaverne kommer så udgifter til mad og drikke, og som den danske jul er skruet sammen, så foregår en stor del af traditionerne omkring bordet. Og hvad med pynt, lys og grantræer? Samlet lyder danskernes gennemsnitlige regning til den del af festen på 1.710 kr.

Det hele tynger i julebudgettet, men med lidt snilde kan der være noget at spare her.

- Vi har altid pynt og lys oppe i juletiden. Men det er som oftest noget, vi fisker op af julekassen fra sidste år. Træet plejer vi at købe på en gård for cirka 150 kroner, fortæller Peter Hansen.

Over gevind?

Men er forbrugsfesten gået over gevind, og er julen blevet for dyr, kunne man spørge.

- Jeg skal ikke blande mig i, hvor mange penge folk har lyst til at bruge i december. Men jeg kan forestille mig, at nogen tænker, at de nogle gange får brugt lidt flere penge, end det egentlig var meningen, siger Ann Lehmann. 

Udgifterne til gaver er den største post i danskenes julebudget.
Udgifterne til gaver er den største post i danskenes julebudget. Foto: SJORT.dk

Hun peger på at, det blandt andet kan skyldes de interne forventninger til gaver og julebord, som nogle gange florerer rundt blandt venner og familie.

- Det kan være svært at slippe ud af sådan en juleklemme, forklarer Ann Lehmann og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at man tidligt danner sig et overblik over, hvor meget man har lyst til at bruge.

Dyrere gaver kan være mere fornuftige

De stigende gaveomkostninger kan imidlertid også være et resultat af andre udviklinger. Det påpeger forbrugerekspert Ole Storm Jørgensen fra Institut for Dansk Detailhandel.

- Der er flere årsager til det stigende gaveforbrug, men den mest grundlæggende forklaring er nok, at vi allesammen har fået flere penge mellem hænderne. Derudover køber vi også dyrere gaver. Tablets og telefoner til børn og børnebørn koster jo noget mere end for ti år siden, siger han.

Det kan Peter Hansen godt genkende:

- Vi er også begyndt at gå sammen om gaverne, hvis børnene ønsker sig noget, der er lidt dyrere.

Mens der går flere penge til gaver, dykker omkostningerne til mad, træ og pynt. Ole Storm Jørgensen vurderer, at udviklingen kan lægge i forlængelse af en større forbrugerbevidsthed, når det kommer til fødevarer:

- Hvis man ikke går efter den økologiske frilandsgås til 380 kr., så er den konventionelle julemad- og vin jo faktisk faldet i pris. Derudover er flere danskere blevet bevidste om madspild. Vi er blevet mere afbalancerede i de mængder, vi køber, i stedet for bare at æde løs.

Længere holdbarhed

Ole Storm Jørgensen mener, at det stigende gaveforbrug ikke nødvendigvis er et tegn på, at forbruget er gået over gevind.

- Jeg tror, de ting vi køber, bliver mere brugt. Telefoner, tablets og elektronisk lego-legetøj har en længere holdbarhed end plastik for 300 kr., som børnene bliver træt af at lege med efter fire timer.

6 pct. af respondenterne i Nordeas undersøgelse køber ikke julegaver i år.
6 pct. af respondenterne i Nordeas undersøgelse køber ikke julegaver i år. Foto: SJORT.dk

Rent faktisk kan de dyrere gaver være tegn på en mere fornuftig forbrugermentalitet, mener Ole Storm Jørgensen:

- Hvis du gør brugsværdien af de moderne gaver op i den tid, de bliver brugt og sammenligner det med prisen, så er gaverne nok faktisk blevet billigere, og så er vi blevet bedre til at ønske os ting, som vi ville have købt under alle omstændigheder, siger Ole Storm Jørgensen.

Flere skærer ned

Den fortsatte stigning i juleforbruget står i kontrast til en mikrotendens, hvor flere familier helt fravælger de traditionsbundne gaveindkøb, viser undersøgelsen.

- Det er ofte hos de fattige familier, hvor gaverne fravælges. Vi ved samtidig, at der er sket en stigning i antallet af familier, som søger julehjælp i december, fortæller hun.

Undersøgelsen viser også at 11 pct. af respondenterne, der har en lav indkomst, helt fravælger julen. Til sammenligning er det kun 2 procent af højindkomst-respondenterne, der afskriver højtiden.

- Men der er også en mindre tendens til, at højindkomst-gruppen fravælger gaverne, hvilket måske kan tilskrives en øget forbrugerbevidsthed, som reaktion på klimakrisen, siger Ann Lehmann Erichsen.

Det er særligt seniorerne over 65 år, der bruger penge på gaverne under juletræet.
Det er særligt seniorerne over 65 år, der bruger penge på gaverne under juletræet. Foto: Pixabay

Pengeloft og generations-pakker

Hvis man man hører til gruppen, der holder jul med alt, hvad den indebærer, men samtidig frygter, at den kan blive mere omkostningstung, end tegnebogen tillader, så er svaret:

Planlægning, planlægning, planlægning. I hvert fald hvis du spørger Ann Lehmann.

Hun nævner, at man i familien eksempelvis kan aftale et loft for, hvad gaverne højest må koste.

- 4 ud af 10 danskere lægger loft over julegaverne, så budgettet ikke løber fra dem. Gaveloftet ligger gennemsnitligt lidt over 300 kr., og det, synes jeg, er ret højt, men man bestemmer jo selv. Det vigtigste er, at man aftaler et beløb og holder det, siger hun.

Derudover kan det være en god idé at tænke et bæredygtighedsperspektiv ind i julegaverne.

- Hvis man går lidt flere sammen om nogle større og dyrere indkøb, så får modtageren færre og bedre gaver, og det er mere bæredygtigt i længden.

Derudover er hun stor fan af at give brugte gaver, som kan gå videre mellem generationer.

- Det er de bedste gaver af dem alle. Sidste år fik jeg 13 fine champagneglas af min mor på 89 år, der ikke længere har gæster, og jeg værdsætter de glas mere end noget andet.

Afstemning