Få styr på hverdagsvreden

16x9

Det kan være svært at styre temperamentet i en travl hverdag. Her får du tips til, hvordan du gør.

Et harmløst vris. En kritisk kommentar fra en kollega, der åbenbart har en rigtigt dårlig dag. Et vredt tilråb fra en forbipasserende cyklist, der prøver at overhale dig på cykelstien. En rasende voksen - dig eller mig - der skælder ud på et barn, som ikke tør og kan gøre andet end at slå blikket ned. Det er (desværre) velkendte tegn på hverdagsvrede.

- Det er rædselsfuldt at blive overfuset. Punktum. Det er ligegyldigt, om du er tre år gammel, og det er din mor, der flipper ud. Eller om du er den voksne, og det er en fremmed, der overfuser dig på gaden og råber ad dig eller sparker til din cykel. Det bringer barnet frem i os og afmagten. Og det er dybt ubehageligt, fordi man jo forventer at være et trygt sted, hvor man ikke behøver at have sit panser på, og så pludselig bliver angrebet, siger mastercoach, forfatter og direktør i Mindjuice i København, Pernille W. Lauritsen.

- Den vrede, jeg taler om, kan man kalde den lille vrede. Den kommer til udtryk som småbrok, fx når man holder på sin ret i trafikken eller i bagerkøen i stedet for at være smidig og få tingene til at glide. Man må ikke fylde for meget, hverken på cykelstierne eller i det hele taget som person. Det, at nogen fylder, kan virkelig gøre omgivelserne vrede, siger Pernille W. Lauritsen.

Find den rigtige lydstyrke
Omvendt ville Pernille W. Lauritsen ikke selv være kommet langt som forretningskvinde, hvis ikke det var for hendes adgang til vrede. Såvel egen som klienternes.

- Psykologisk set er vrede en fantastisk kraft, som nogle har mere af end andre. Vi er ikke éns. Jeg arbejder meget med enneagrammet, som inddeler folk i personlighedstyper, og her er nogle typer klart mere passionerede end andre, de brænder mere for tingene, og vreden er en del af det billede.

- Dit følelsesliv er jo netop ikke at sidde foran en stor mikserpult, hvor du skruer op og ned på knapperne efter behov - op for alle de gode følelser og ned for vrede og andre følelser, som du er flov over eller ikke rigtig har lyst til at deale med i dit liv, understreger Pernille W. Lauritsen.

- Man skal se følelserne hos et passioneret menneske som én stor volumenknap ligesom på et gammeldags stereoanlæg. Du skruer op og ned for det hele på én gang: Kærlighed, vrede, passion, utålmodighed, engagement osv.

Kunsten er, ifølge Pernille W. Lauritsen, at finde den rigtige 'lydstyrke på knappen. Efter hendes mening er vrede okay, så længe den ikke bliver sluppet løs i rå mængder - og slet, slet ikke over for børn og vildtfremmede mennesker, man møder på gaden, der jo aldrig kan have skyld i, at man blev vred som udgangspunkt.

- I værste instans ser man folk gå amok i trafikken, eller forældre, der som børnepsykolog og forsker Eriks Sigsgaard så malende siger: 'slår deres børn med tungen'! Det er en klassiker, at man kommer hjem fra arbejde, efter selv at være blevet udsat for andres surhed og knalder frustrationer op i hovedet på børn, der intet har med sagen at gøre. Det går ikke.

- Men når det sker, er man omvendt nødt til at have medfølelse for sig selv, for det er jo menneskeligt, og vi er nødt til at tilgive os selv og så bagefter 'rydde op" med et: 'Undskyld, jeg gjorde sådan. Hvordan kan jeg gøre det godt igen?' siger Pernille W. Lauritsen.

Vreden skal stå mål med situationen
Vreden findes i alle mulige opløsninger hverdagen igennem. I et dyt eller en sur bemærkning fra kassedamen - og vi kan alle sammen kun tage så meget, før vi lader os påvirke og selv bliver sure. Den lille vrede viser sig som brok, lidt værre vrede kommer til udtryk i kritik, og den helt slemme bliver til reelle angreb - korporligt, hvis man mister grebet om situationen.

Mens sidstnævnte form for vrede ifølge Pernille W. Lauritsen er tabubelagt, stammer den fra samme kilde som den lille vrede, hvorfor pointen med vrede - uanset størrelsen - er, at du lærer af tidligere gange og bliver bedre. For hvad kommer der ud af at blive så vred? Sjældent ret meget konstruktivt, lyder det fra Pernille W. Lauritsen, der mener, at få ting kan overmande vrede som et øjebliks stilhed og andre, der holder et spejl op for én, så man kan se, hvor 'grim', man er.

- En måde, man kan blive mere selverkendt i forhold til vrede på, er, når stormen har lagt sig, og man ikke længere koger indeni - at se sig selv i øjnene. Kigge på situationen udefra og på sin egen reaktion i forhold til den udløsende faktor. Hvordan er forholdet mellem vrede og objektet for vreden? Er der balance? Eller mismatch? Var det fx en meget uskyldig bemærkning, der fik dig til at flippe totalt ud, hade din kæreste momentant og reelt foreslå skilsmisse?

- Vreden skal stå mål med situationen. Hvis du virkelig skal bekæmpe en hel hær af krigere, er det fornuftigt at gå all in, men hvis du egentlig bare er vred over, at støvsugeren ikke nåede helt ud i hjørnet, skal du nok til at kigge på, om der ligger mere vrede nedenunder og gemmer sig, siger Pernille Lauritsen.