Klip, farv eller krøl: kvinder har 104 frisurer

16x9

Rødt, sort, kort strit, undercut, platinblond, etager, flere etager, henna, puddelpermanent, skævt pandehår, alt for kort pandehår, you name it. Dette er blot et lille udpluk af de frisurer en lille venindeflok har haft gennem de første cirka 30 år af deres liv. Og listen kunne fortsætte. Hvis de er helt gennemsnitlige vil de fra de er 13 til de er 65 år gamle have haft 104 forskellige frisurer, viser en undersøgelse fra en af Englands topfrisører.

Victoria Beckham, Grevinde Alexandra og Madonna er alle tre kvinder, der har skiftet frisurer ofte og ofte også radikalt. Hvem husker ikke Alexandras businesskvinde bob, da hun blev forlovet med prins Joachim i 1995? Eller det ungdommelige, super korte hår hun fik klipppet i 2009?

Langt, mørkebrunt og med pandehår

Mindst to gange om året skifter vi frisurer i en eller anden grad, lige fra en lille studsning af spidserne til en radikal ny farve eller bare pandehår. Iføgle frisør Andrew Collinge er kedsomhed og "brug for noget nyt", afslutningen på et parforhold, begyndelsen på et nyt de mest hyppige årsager til, at vi lader frisøren svinge saksen eller finde farveladen frem.

- Kvinder har altid brugt deres hår til at ændre deres udseende, da det ofte har en stor visuel effekt, siger Andrew Collinge til Daily Mail, og fortsætter:

- Men fremfor en dramatisk make-over ændrer de fleste kvinder det kun lidt men ofte.

De fleste kvinder vil forsøge sig med mindst tre forskellige farver. I England er den mest populære frisure langt, mørkebrunt hår med pandehår. Mere end to tredjedele af de britiske kvinder har haft denne frisure.

Pas på hjemmepermanenten

Men så mange forskellige frisurer gennem et helt liv, kan svipsere ikke helt undgås. Lyst, rødblondt hår, der efter en farvning bliver lilla som den gamle damer har eller en permanent lavet af to veninder, hvor den ene gerne vil være frisør og har øvet sig lidt ordner den ene side af hovedet, mens den anden side permanentes af den anden veninde, der overhovedet ikke har forstand på noget med hår og kemikalier. Gæt selv resultatet.

Undersøgelsen viser da også, at 75 procent af de 3.000 adspurgte kvinder har fortrudt mindst en af deres nye frisurer.