Syv skarpe råd: Undgå rygskader når du er i haven

For rigtig mange danskere er påskeferien en god mulighed for at trække i udetøjet og få ordnet en masse havearbejde.

Men de mange hårde arbejdsstillinger kan belaste kroppen, og det resulterer ofte i en svær omgang ondt i ryggen eller måske endda en diskusprolaps.

Der er dog mange ting, som man selv kan gøre for at undgå, at havearbejdet ender med en ødelagt ryg og en tur på langs i sofaen.

Det fortæller fysioterapeut Laura Höeger fra Falck, der mandag gæstede Frihuset og uddelte gode råd imod haverelaterede skader.

Varm op: Før man starter med det tunge arbejde, er det vigtigt, at kroppen allerede har været i gang. Start med at gå en tur eller med at bære haveredskaberne frem fra skuret. Så er musklerne parate til at gå i gang.

Varier arbejdet: Riv, grav, lug, klip og slæb på skift, så du skifter arbejdsstilling.

Undgå monotone bevægelser: Skal du grave i bedet, så sæt trillebøren et nyt sted hver gang, at du har tømt den. Selvom det kan være irriterende, så undgår man på den måde at rotere kroppen den samme vej hver gang.

 

Undgå bøj i ryggen: Mange skader opstår ved forkerte løft og bøj i ryggen. Gå godt ned i knæ og løft med benene, så der er et godt svaj i ryggen.

Hold pauser undervejs: Sørg for at give kroppen pauser undervejs, men lad være med at synke ned i lænestolen. Læg dig hellere fladt på maven i et lille kvarters tid.

Vær i form: Generelt er det vigtigt, at ens krop er trænet til at kunne stå imod det hårde havearbejde, så hold kroppen og rygsøjlerne i god form altid.

Hold dig varm: Det er stadig koldt og blæsende, så sørg for at være godt påklædt, så især lænden ikke får kulde.

Se videoen øverst i artiklen og hør mere om, hvordan du bedst undgår rygskader, når du er i haven.

hjælpsom.dk kan du se en video med et par nemme øvelser, der hjælper dig til at passe på din ryg i hverdagen – uanset om du skal i haven eller på kontoret.

Du kan se programmet lige nu på TV 2 Play: Se ’Frihuset’ på TV 2 Play

ADGANG TIL TV 2 PLAY
Tilgår du denne artikel fra en smartphone eller tablet skal du åbne vores TV 2 Play-app for at se det. Hvis du ikke har den, kan den hentes gratis i App Store (iPhone/iPad/IPodTouch), Google Play (Android 4.x) eller Windows Phone Store og Windows Store (Windows Phone/Windows 8).

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på www.tv2play.dk. Første måned er gratis.