Cecilie Hother forsøger sig som naturist og smider tøjet

Du kan se Cecilie Hother i Frihuset på TV 2 PLAY her

Cecilie Hother har netop klaret at tilbringe fire døgn alene i en skov, og onsdag i Frihuset stod hun så over for endnu en udfordring, da hun forsøgte sig som naturist på Solbakken Naturistcamping

Som du kan se i videoklippet øverst, så ved Cecilie Hother ikke helt, hvor hun skal kigge, da hun første gang møder Helle Ringsholm, der er formand for Naturist Forening Sjælland – og nøgen ligesom alle andre på campingpladsen.

Cecilie Hother fokuserer dog på at holde øjenkontakten, og det er da også noget, man hurtigt vænner sig til, for der går ikke længe, før man holder op med at kigge på de nøgne kroppe, fortæller Helle Ringsholm:

- Man gør det slet ikke, når det bliver en naturlig del for dig, men det er det jo ikke nu, siger hun og viser Cecilie Hother rundt på campingpladsen, hvor hun og hele hendes familie bor hele sommeren.

Der går dog ikke længe, før Helle Ringsholm også får opfordret TV 2 FRI-værten til selv at prøve livet som naturist og smide kludene:

- Det er ikke farligt. Jeg synes, du skal prøve det, fordi nu har du chancen for at prøve det, uden at det bliver svært.

Og den friske Hother takker selvfølgelig ja til udfordringen:

- Jeg er jo på jeres campingplads, så øh… Jamen, selvfølgelig skal jeg da prøve at være nøgen, svarer hun og smider kludene.

Hvordan hun havde det med at rende nøgen rundt, kan du høre mere om i videoklippet øverst i artiklen.

Videoen er kun et udklip fra Cecilie Hothers besøg på Solbakken Naturistcamping – og du kan se hele onsdagens Frihuset her på TV 2 PLAY.