DIY - lang bluse

16x9
16x9
Foto:

Så blev det pigernes tur til at blive inspireret. Som alle mine projekter bliver jeg allermest inspireret ved at hive stof ned fra hylderne og finde nogle spændende sammensætninger. Lidt blomster, leopard og gråt i gråt er temaet for de næste indlæg.

No caption
No caption

Dette mønster er bare så smart, synes jeg. Det kan blive til en almindelig kort bluse, en lidt længere tunika eller kjole. Det eneste, der afgør det, er selvfølgelig længden. Så mål dit barn fra skulder og ned og klip efter det ønskede mål - husk dog 2-3 cm til oplægning. Først til selve grundmønsteret. Jeg har tegnet det efter en bluse med små korte ærmer. Følg buen ved halsen, afrund under ærmerne og følg ellers de øvrige kanter. Bagstykket skal selvfølgelig tegnes efter bagstykket på din bluse - ellers er det helt ens med forstykket.

No caption
No caption

Klip nu ud til blusen – husk at lægge mod fold og et sømrum på ca. 2 cm nederst og ved ærmerne. I halsen har jeg ikke sømrum. Denne bluse bliver sådan en halvlang sag. For en ekstra lille detalje har jeg klippet et par strimler i leopardstoffet i samme bredde som skulderne og vel 3 cm. 

No caption
No caption

Forstykket lægges med retsiden op og læg strimlerne som på billedet her. Tag nu bagstykket og læg ret mod ret og sy skulder sømmene. Nu har du nogle flapper af leostof. De bukkes til 2 cm strimler og sys fast fra retsiden.

No caption
No caption

Sy sidesømmene og pres let alle sømme.

No caption
No caption

Fold nu halsudskæringen så smalt som muligt – jeg bruger MANGE nåle. 

No caption
No caption

Til den nederste kant og kanten ved ærmerne bruger jeg en coverlock, men en tvillingenål på symaskine vil give det samme resultat. Alle stikninger er med hvid tråd for at give lidt kontrast og fremhæve det melerede i den grå. Derudover syede jeg en strimmel leopard mere på nederst som en ekstra lille detalje.

No caption
No caption

 

 

 

Maskinerne er trådet, de ti deltagere, dommerne og værten er fundet og opgaverne ligger klar: Kreativitet og fingersnilde er i højsædet, når Danmarks bedste amatørskrædder skal kåres i TV 2 FRIs nye store efterårsunderholdning 'Klar, parat, sy!', som du kan se på TV 2 FRI fra torsdag 9. oktober 2014 og på TV 2 Play.  

Mens programmet kører på skærmen, kan du få endnu mere sy-inspiration her, hvor fire dygtige og kreative sy- og DIY-bloggere vil gæsteblogge under de otte Klar, parat, sy!-programmer.

Vores første gæsteblogger er 36-årige Mette Westmose, der blogger på Westmose. Mette syr primært børnetøj til sine egne fire børn og tøj i sit eget mærke Westmose. 

- De første tre indlæg vil være inspiration til drenge. Herefter følger tre indlæg til pigerne. Jeg håber meget, at mine indlæg kan bruges som inspiration eller et lille spark til selv at komme i gang med at sy. Det er så fantastisk dejligt at skabe noget kreativt og ret rørende, når ens snart 10-årige søn begejstret udbryder: ”Nøøøj, hvor er den fed, mor!” og med stolthed gør reklame for mit tøj henne i klassen, forklare Mette Westmose, der gæsteblogger i uge 41 og 42.