DIY - cardigan jakke

16x9
Foto: Mette Westmose. Foto:

En let jakke eller cardigan er et musthave i enhver garderobe, og når stoffet er sart rosa og med blomster, så ved jeg, at det bliver et hit for min datter på syv år. Mit udgangspunkt er et helt almindeligt blusemønster med lange ærmer. 

No caption
No caption

Klip ærmer, bagstykke, to lommer og et forstykke, som deles i to. Jeg har klippet med 5 cm. sømrum nederst for at give jakken lidt længde. Forbered lommerne ved at sy kantbånd på den øverste kant. Jeg har brugt en rest skinnende mørkegrå læderlook-agtigt stof, måske en art coated dug og har selv klippet båndet, men satin skråbånd kunne også være en mulighed.

Nål og sy lommerne fast helt ude ved sidekanten på forstykkerne.

No caption
No caption

Sy også forstykkerne på bagstykket ved skulderne samt kantbånd langs forstykkernes yderste kant.

No caption
No caption

Som en ekstra lille detalje har jeg tegnet en slags kile, som er syet på skulderne af det skinnende læderlook-stof. Fold kanten øverste og nederst og sy på der fra retsiden. Kilen bliver fæstnet af ærmerne og kantbånd ved halsen, så der er ingen grund til at sy mere end de to steder.

No caption
No caption
No caption
No caption

Når ærmerne er syet på mangler der kun kantbånd nederst, i ærmerne og i halsåbningen. Vær omhyggelig med at ramme, så både forsiden og vrangen er pæn.

No caption
No caption
Foto: Mette Westmose.
Foto: Mette Westmose.

Maskinerne er trådet, de ti deltagere, dommerne og værten er fundet og opgaverne ligger klar: Kreativitet og fingersnilde er i højsædet, når Danmarks bedste amatørskrædder skal kåres i TV 2 FRIs nye store efterårsunderholdning 'Klar, parat, sy!', som du kan se på TV 2 FRI fra torsdag 9. oktober 2014 og på TV 2 Play.  

Mens programmet kører på skærmen, kan du få endnu mere sy-inspiration her, hvor fire dygtige og kreative sy- og DIY-bloggere vil gæsteblogge under de otte Klar, parat, sy!-programmer.

Vores første gæsteblogger er 36-årige Mette Westmose, der blogger på Westmose. Mette syr primært børnetøj til sine egne fire børn og tøj i sit eget mærke Westmose. 

- De første tre indlæg vil være inspiration til drenge. Herefter følger tre indlæg til pigerne. Jeg håber meget, at mine indlæg kan bruges som inspiration eller et lille spark til selv at komme i gang med at sy. Det er så fantastisk dejligt at skabe noget kreativt og ret rørende, når ens snart 10-årige søn begejstret udbryder: ”Nøøøj, hvor er den fed, mor!” og med stolthed gør reklame for mit tøj henne i klassen, forklare Mette Westmose, der gæsteblogger i uge 41 og 42.