Besat af sund mad: Den syge sundhed

16x9

Den øgede opmærksomhed på kost og træning tager for nogle danskere overhånd, og deres sunde levevej fører til sygdom. Ingen kulhydrater, ingen fedt o

Den øgede opmærksomhed på kost og træning tager for nogle danskere overhånd, og deres sunde levevej fører til sygdom.

Ingen kulhydrater, ingen fedt og slet ingen sukker. De mange regler om, hvad man må spise, og hvad man absolut ikke må spise, kan man sagtens lade sig forvirre af. Og flere falder alligevel i slikskålen fredag aften. Men for nogle er det ikke noget problem at holde fingrene for de usunde sager. Tværtimod.

De lider nemlig af den såkaldte fjerde spiseforstyrrelse ortoreksi.

- Ortoreksi er sygelig sundhedsfanatisme. Det er, når man begynder at gå så meget op i sin kost og eventuel træning, at det bliver en mental besættelse. Og det forhindrer en i at leve et godt liv rent socialt. Og i nogle tilfælde fører det til, at kroppen tager skade. Det kan være, at man træner så meget, at man overbelaster kroppen. Kostmæssigt kan man blive fejl- eller underernæret, fordi man kører en eller flere kostregimer ud i det ekstreme, siger Per Brændgaard, der er ernæringsekspert og cand.scient. i human ernæring, til tv2.dk.

Ukendt antal lider af ortoreksi
Man ved ikke, hvor mange der reelt lider af ortoreksi. Årsagen er blandt andet, at ortoretikere ikke mener, at deres besættelse af sund mad er en forstyrrelse.

- Det svære ved ortoreksi er, at de, der lider af det, ikke opfatter sig selv som syge. De fortrænger det. De opfatter ikke det, at de bruger al deres tid på at planlægge deres kost, som en sygdom. De opfatter det kun som, at de er ualmindeligt sunde, siger Steen Andersen, der er generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- Jeg tror, ortoreksi er et stigende problem, fordi det hænger sammen med, at der er så meget fokus på at leve sundt, og hvad sund kost er. Der kommer hele tiden nye slankekure og sofistikerede kure, som man skal følge. Og efter min mening, så har det nogle gange mere karakter af religion eller ritualer, end hvad der er nogen som helst videnskabelig belæg for, siger René Klinkby Støving, der er overlæge, lektor og Ph.d. ved ernæringsklinikken på Center for Spiseforstyrrelser.

Ingen diagnose
Ortoreksi er ikke en diagnose, fordi det er for nyt et fænomen, der endnu ikke er beskrevet godt nok til, at det kan indgå i de diagnostiske systemer, forklarer Mia Beck Lichtenstein, der er psykolog og Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Besat af Træning”. De diagnostiske systemer bliver udviklet i USA og WHO, og det er dem, vi også følger i Danmark. Det er en meget omfattende proces at få et nyt syndrom optaget som en diagnose, uddyber hun.

- Konsekvensen er, at der som udgangspunkt ikke er nogen behandling, fordi man kun behandler definerede sygdomme. Derfor kan man ikke blive henvist til en psykiatrisk afdeling med ortoreksi, siger Mia Beck Lichtenstein.

- Ortoreksi bliver brugt mere og mere i daglig tale, men skal man have hjælp, så skal man have en anden betegnelse for det. Og ofte er der ligheder med anoreksi eller bulimi. Du skal have anoreksi eller bulimi for at blive behandlet i psykiatrien, det kan du ikke med ortoreksi. Nogen gange starter det med en overdrevet fokus på sundheden, som kammer over og bliver til en regulær spiseforstyrrelse, siger hun.