Guide: Sådan finder du den perfekte hovedpude

16x9

Hovedpuden er en vigtig del af en god søvn. Og det er individuelt, hvilken hovedpude der passer bedst. Der findes et utal af forskellige hovedpuder.

Hovedpuden er en vigtig del af en god søvn. Og det er individuelt, hvilken hovedpude der passer bedst.

Der findes et utal af forskellige hovedpuder. Og der findes endnu flere forskellige hoveder og nakker. Derfor kan fysioterapeut Mark Abildhauge ikke generalisere ved at sige, hvilken specifik hovedpude der er den bedste. Man skal derimod selv bevæge sig ud i hovedpudejunglen og prøve sig frem til, hvilken en man selv ligger bedst med.

- Når man vælger hovedpude, skal tænke over, hvordan man ligger, når man sover. Ligger man på siden, så skal man sørge for, at den har god støtte helt op til siden af nakken, så man ikke ligger skævt med nakken og hovedet. Man skal faktisk sørge for, at ens nakkehvirvel ligger vandret, når man ligger på siden, siger fysioterapeuten til tv2.dk.

- Ligger man på ryggen, når man sover, så skal man også sørge for, at der er optimal støtte for nakken. Der er ligesom en krumning af nakken, når man ligger ned, og den krumning skal hovedpuden gå ind og fylde op, så man ikke falder ned og får en flad nakke. Derfor skal puden følge den naturlige krumning af nakken, siger han.

Det er forbudt for voksne mennesker at ligge på maven og sove, understreger Mark Abildhauge. Grunden er, at når man ligger på maven, så har man også drejet hovedet. Dermed er de små led i nakken trukket ud eller klemt sammen i lang tid, og man har stor tendens til at få hold i nakken eller ondt andre steder. Det kan for eksempel være skyld i hovedpine. Derfor opfordrer han til, at man vænner sig af med at sove på maven.

Størrelsen på puden kommer også an på, hvor stor personen er. Er man en stor person skal man derfor købe en stor pude, og mindre personer skal derfor købe en pude, der passer dertil. Derfor skal man også købe mindre puder til børn, forklarer fysioterapeuten.

Søvnekspert: Hovedpuden er sindssygt vigtig
- Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget, at man har den rigtige hovedpude. Det er ligeså betydningsfuldt som, at du har en god dyne og en god madras, siger søvnekspert for Center for Stress og Trivsel Mikael Rasmussen til tv2.dk.

- Det er både vigtigt for, at dine åndedrætsorganer fungerer ordentligt, og dine muskler kan slappe af. Det er klart, at hvis man har spændinger i nakken, og kroppen ligger ubalanceret i sengen, så påvirker det søvnen, siger han.

Læs Tjek: Se om din hovedpude skal skiftes

 

 

 

1. Støtte nakken optimalt

2. Støtte hovedet optimalt

3. Føles behagelig og naturlig at ligge med

Kilde: Fysioterapeut Mark Abildhauge